SAU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 585: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. juni 2013 om samrådsspørgsmål AZ (skatteregler for arbejdsudleje og transporterhvervet), til skatteministeren

Besvarelse af samrådsspørgsmål AZSpørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skattereg-ler for arbejdsudleje indrettes, så dansk transport ikke stilles dårligere ikonkurrencen med udenlandske virksomheder?Svar:Skattereformaftalenfra juni 2012

Det er som indledning værd at notere, atdet ret præcis er et år siden, at regeringenindgik en aftale med Venstre og Konserva-tive om at indføre de regler, som vi nu skaldiskutere.Den aftale var Brian Mikkelsen og hansparti med til at indgå, og den aftale var Bri-an Mikkelsen og hans parti med til at gen-nemføre i Folketinget.

Hvorfor skal vi have regler om, at der skalbetales skat i Danmark, når der er tale omarbejdsudleje?Det skal vi, fordi der skal være lige vilkår ibeskatningen af medarbejdere, der udførerarbejde i Danmark, hvis realiteten er, at ar-bejdet udføres for en dansk arbejdsgiver.Det skal ikke være sådan, at udenlandske

medarbejdere, der arbejder for en danskarbejdsgiver, skal have bedre skattemæssigevilkår end de medarbejdere, der bor iDanmark.De udenlandske medarbejdere skal ikkehave en konkurrencemæssig fordel på skat-ten i forhold til de danske medarbejdere.Det har de haft i mange år, og det har vi nufået gjort op med.Social dumping

Dette her handler bl.a. om social dumping,og her skal der ikke herske nogen tvivl omregeringens holdning.Vi vil ikke acceptere, at folk kan kommeudefra og arbejde på andre vilkår end dem,der er gældende i Danmark. Det gælder pålønnen, det gælder på arbejdsmiljø, og detgælder også på skatten.Udenlandsk ar-bejdskraft er velkommen i Danmark, mendet skal være på de betingelser, som gælderher.

Hvad skal vi så forstå ved begrebet ar-bejdsudleje? Vi kan begynde med at konsta-tere, at arbejdsudleje ikke er noget særegentdansk fænomen. Tværtimod er det et fæ-nomen, som formentlig kendes i alle landemed et højt skatteniveau.De regler, som nu er blevet indført i Dan-mark, er blevet til under inspiration af deanvisninger, som man fra OECD’s side er

kommet med på dette område.Det er ikke bare noget, som man fra danskside énsidigt har fundet på. Det er et led ien udvikling, der har været i gang gennemmange år, og det er for mig at se et heltnødvendigt led i kampen mod social dum-ping.Rent teknisk handler det om, at man skyderen formel udenlandsk arbejdsgiver ind mel-lem en udenlandsk arbejdstager og endansk arbejdsgiver. Et godt eksempel er etudenlandsk vikarbureau, hvor medarbejde-ren formelt er ansat, mens den pågældendereelt arbejder for den danske arbejdsgiver.Det kombinerer man så med dobbeltbe-skatningsoverenskomsternes bestemmelserom, hvor længe man må arbejde i et landuden at blive beskattet dér.Så får vi den si-tuation, at en udenlandsk medarbejder irealiteten kan arbejde for en dansk arbejds-giver i Danmark i op til et halvt år uden atbetale skat i Danmark.Det mener jeg ikke er rimeligt, og det skalreglerne om arbejdsudleje forhindre.Arbejdsudleje påtransportområdet

Hvis man går ind på Trafikstyrelsenshjemmeside, kan man finde en side, derhelt specifikt handler om udlejning afchaufførvikarer. Her finder man vejledningom de betingelser, der skal være opfyldt,hvis man ønsker at drive denne form forudlejningsvirksomhed. Faktisk anvenderman på denne hjemmeside helt specifiktudtrykket ”udleje”.Man kan også finde en liste over de virk-somheder, der er godkendt til at udlejechaufførvikarer. Der er en lang liste overdanske virksomheder, men der er også enliste over udenlandske virksomheder, der ergodkendt til at udleje chaufførvikarer iDanmark.Jeg har forstået det sådan, at en vognmandfra et andet EU/EØS-land kan få en tilla-delse til at udleje chaufførvikarer, og vi kankonstatere, at det er en mulighed, der bliverbenyttet.Konklusion: Arbejds-udlejereglerne skalgælde for alle

Så konklusionen er, at arbejdsudleje anven-des i transporterhvervene, så vel som detanvendes i de stationære erhverv. Derforkan vi ikke bare sige, at vi holder transport-erhvervene ude af arbejdsudlejeskatten.Hvis vi skal have regler om beskatning vedarbejdsudleje – og det skal vi – så skal reg-lerne gælde for alle, der lejer arbejdskraft.Vi kan ikke have en skatteordning, der gæl-der for tømrere, men ikke for snedkere, og

vi kan heller ikke have en skatteordning,som gælder for alle andre end vognmænd.Reglerne skal gælde for alle.Forestiller man sig i øvrigt den situation, atman holdt et helt erhverv uden for arbejds-udlejeskatten, ville man meget let kunnekomme i konflikt med EU’s statsstøttereg-ler. Man må godt lave generelle foranstalt-ninger, som berører alle, men det vil værevanskeligt at undtage én specifik sektor fraarbejdsudlejebeskatningen uden at komme ikonflikt med EU-reglerne. Det gælder,uanset om det er transporterhvervet ellerandre.Kun arbejdsudlejeskathvis der er tale omarbejdsudleje

Når det så er sagt, så må det også tilføjes, atder naturligvis kun skal betales arbejdsudle-jeskat i de situationer, hvor der foreliggerarbejdsudleje.Hvis der ikke er tale om arbejdsudleje, menom at en udenlandsk virksomhed udøveralmindelig erhvervsvirksomhed i Danmark,og der ikke er en dansk arbejdsgiver invol-veret, så skal der selvsagt ikke betales ar-bejdsudlejeskat.

Hvornår foreligger der så arbejdsudleje? Enafgørende faktor er, om arbejdet er en inte-greret del af virksomheden – altså om ar-bejdet udføres som en integreret del af denvirksomhed, som den danske arbejdsgiverudøver. Det er det, som vi finder i OECD’sanbefalinger, og det er det, som ligger til

grund for de regler, der nu er kommet til atgælde i Danmark.Det siger næsten sig selv, at der i forbindel-se med lovgivning af denne her karakter vilopstå en række grænsetilfælde. Sådan er detmange gange, når ny lovgivning skal løbes igang, og sådan er det også her.SKAT modtageri øjeblikket mange hen-vendelser og spørgsmål i forbindelse medafgrænsningen af, hvornår der foreliggerarbejdsudleje, ligesom Skatterådet er medtil at foretage afgrænsningen i form af bin-dende svar på spørgsmål, som virksomhe-derne har rejst.Det er ikke op til mig politisk at diktere,om der i den ene eller den anden situationforeligger arbejdsudleje. Det er op tilSKAT og til Skatterådet at finde ud af i dekonkrete situationer og på grundlag af deoplysninger, der i de konkrete tilfælde fore-ligger.Men lad mig alligevel redegøre for noglefaktorer, som har betydning for, om der fo-religger arbejdsudleje eller ej. Det er ikkemindst vigtigt at holde sig for øje i den typegrænsetilfælde, som dette samråd jo handlerom, nemlig udenlandske vognmænd, derkører i Danmark.Hvis vi har en situation, hvor der er indgået6 / 10

en kontrakt mellem en dansk og en uden-landsk virksomhed, der arbejder inden fordet samme forretningsområde, så ser manbl.a. på følgende ting, når man skal afgøre,om der er tale om arbejdsudleje:Hvem har retten til at instruere med-arbejderen om, hvordan arbejdet skaludføres? Er det den danske eller denudenlandske virksomhed?Hvem kontrollerer og har ansvaret fordet sted, hvor arbejdet udføres?Hvem stiller de nødvendige arbejds-redskaber og materiel til rådighed formedarbejderen? Er det den danske el-ler den udenlandske virksomhed?Hvem har retten til at bestemme,hvem der skal udføre arbejdet, oghvem kan i givet fald afskedige denpågældende fra arbejdet?Hvem fastlægger medarbejderens ar-bejdstider og ferier?Det her er ikke en udtømmende liste overde forhold, der skal tages i betragtning. Derindgår en lang række faktorer i bedømmel-sen af, om der foreligger arbejdsudleje ellerej, og man skal selvfølgelig se på den kon-krete situation.Hvornår foreliggerder arbejdsudleje påtransportområdet?

forkøbet og med det samme tilkendegive,at jeg ikke her i et samråd kan sidde og tagestilling til, om der i det ene eller det andettænkte tilfælde er tale om arbejdsudleje.De i anførselstegn ”rene” eksempler erselvfølgelig nemme nok. Hvis en danskvognmand lejer en udenlandsk chaufførvi-kar til at køre for sig, ja så vil der være taleom arbejdsudleje. og lejer han i stedet noglehåndværkere til at reparere garageanlægget,så er der ikke tale om arbejdsudleje.Det afgørende er som før nævnt, omarbej-det er en integreret del af virksomheden –altså om arbejdet udføres som en integreretdel af den virksomhed, som den danske ar-bejdsgiver udøver.Her skal jeg gerne erkende, at vi har en sær-lig udfordring på transportområdet.SKAT’s meddelelse tilvirksomhederne

Jeg er opmærksom på, udfordringerne ihvert fald i nogen grad beror på en medde-lelse, som SKAT for nogen tid siden ud-sendte til virksomhederne.Det var en med-delelse, hvor man i meget kort form vejle-der omde nye regler. Formålet med medde-lelsen var at sikre, at virksomhederne varopmærksomme på det nye regelsæt.Der er i meddelelsen givet nogle eksemplerpå arbejdsudleje, og da det som nævnt eren meget kortfattet meddelelse, er eksem-

plerne lige så kortfattede. Og jeg vil ogsåsige, at eksemplerne er ret firkantet formu-leret.De mere nuancerede overvejelser, som måforetages, og som jeg har beskrevet for etøjeblik siden, er ikke nævnt. Og det har til-syneladende foranlediget nogen til at tro, athvis en dansk vognmand indgår en kon-trakt med en udenlandsk vognmand om entransport, vil der i snart sagtenhver tænkeligsituation være tale om arbejdsudleje.Det er ikke tilfældet. Man må se på hele pa-letten af relevante faktorer – fuldstændigsom man vil gøre det for enhver andenvirksomhed.Kort opsummering

Så hvis jeg kort skal opsummere, så kan jeggentage det svar, som jeg for kort tid sidengav Brian Mikkelsen på spørgsmål S 1946,nemlig at regeringen ikke har planer om atforeslå reglerne om beskatning ved ar-bejdsudleje ændret.Og så kan jeg tilføje, at der selvfølgelig kunskal betales arbejdsudlejeskat, når der fore-ligger arbejdsudleje. Hvornår der foreliggerarbejdsudleje, beror på en afvejning af enrække faktorer.Man kan ikke på forhånd sige, ati trans-porterhvervet vil der i ethvert tænkeligt til-fælde være tale om arbejdsudleje, hvis der