Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
24. juni 2013PolitikontoretJean Elisabeth Hørdum2013-0035-0178790577
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AM
fra Folketingets Retsudvalg den 26. juni 2013
”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der er givet strafnedsættelser veddomstolene som følge af lange sagsbehandlingstider.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) og Tor-sten Schack Pedersen (V).
[Indledning]
1.
Som spørgeren var inde på, bliver jeg helt specifikt spurgt om, i hvil-ket omfang det forekommer, at retten giver strafnedsættelse som direktefølge af en lang sagsbehandlingstid. Jeg er gået ud fra, at der særligtsigtes til skatte- og afgiftsstraffesager.Jeg har i den forbindelse fået oplyst af Rigsadvokaten, at man i ankla-gemyndigheden ikke er i besiddelse af opgørelser over, i hvor mangeskatte- og afgiftsstraffesager der er sket strafnedsættelse som følge aflang sagsbehandlingstid.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Hvis en sådan opgørelse skulle tilvejebringes, ville det forudsætte enmeget omfattende og ressourcekrævende manuel gennemgang af samt-lige sager. Det har Rigsadvokaten ikke fundet anledning til at sætte iværk.
[Sanktionsfastsættelsen]
2.
Jeg kan dog mere generelt oplyse, at sanktionsfastsættelsen i sagerom økonomisk kriminalitet ligesom i andre straffesager afhænger af enkonkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Det handlernavnlig om lovovertrædelsens grovhed og oplysningerne om gernings-mandens forhold.Jeg kan i den forbindelse særligt henvise til de almindelige strafudmå-lingsbestemmelser, som findes i straffelovens §§ 80-82.
I den type sager, som samrådet i dag drejer sig om, lægges der efterpraksis betydelig vægt på størrelsen af det unddragne beløb, når straffenskal udmåles.
[Strafrabat som følge af sagsbehandlingstiden]
3.
I visse tilfælde kan sagsbehandlingstiden indgå som en formildendeomstændighed ved strafudmålingen. Dette har jeg nærmere redegjortfor i min besvarelse fra efteråret af spørgsmål nr. 926 fra udvalget.Som det fremgår af den nævnte besvarelse, følger det af straffelovens §82, nr. 13, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgåsom en formildende omstændighed, at straffesagen mod ger-ningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kanbebrejdes gerningsmanden.
Tilsvarende skal det i almindelighed indgå som en formildende om-stændighed, at der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev2
foretaget, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig. Det føl-ger af straffelovens § 82, nr. 14.
Bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 13 og 14, skal også ses i lyset afartikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ogden heraf afledte retspraksis, hvorefter enhver har ret til en retfærdigrettergang inden en rimelig frist.
Det beror på rettens konkrete vurdering af sagens samlede omstændig-heder, om straffen i en sag bør fastsættes under henvisning til de nævntestraffelovsbestemmelser.
I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på forbrydelsens karakter, sa-gens betydning og kompleksitet samt den tiltaltes og myndighedernesadfærd i forbindelse med sagens behandling.
Der er således vigtigt at holde sig for øje, at der langt fra vil væregrundlag for at nedsætte straffen i alle sager, hvor der har været tale omlang sagsbehandlingstid.
Det kan ikke opstilles mere præcise retningslinjer, hvorefter en bestemtvarighed for en sags behandling, f.eks. et bestemt antal år, i sig selvmedfører en nedsættelse af straffen.
Generelt kan det imidlertid oplyses, at der i retspraksis findes eksemplerpå, at selv meget lange sagsbehandlingstider i straffesager på op til 7-10år ikke har medført en nedsættelse af straffen, fordi der har foreligget enrimelig begrundelse for, at sagen ikke har kunnet færdigbehandles på ettidligere tidspunkt.
Omvendt vil selv kortere sagsbehandlingstider efter retspraksis afhæn-gig af sagens konkrete omstændigheder kunne medføre en formildelse
3
af straffen, hvis der ikke kan peges på særlige forhold i sagen, som harkunnet begrunde sagsbehandlingstidens længde.
Dette gør sig selvsagt også gældende i straffesager om overtrædelse afskatte- og afgiftslovgivningen.
[Rigsadvokatens vurdering af omfanget]
4.
Rigsadvokaturen er i løbende dialog med politikredsene og statsad-vokaturerne om straffesagsbehandlingen. Og Rigsadvokaten har oplyst,at man ikke er bekendt med, at der i almindelighed skulle være proble-mer med, at straffene i skatte- og afgiftsstraffesager bliver nedsat somfølge af lange sagsbehandlingstider.Det bemærkes i øvrigt, at skatte- og afgiftssager ofte er meget omfangs-rige og komplekse, og at sagsbehandlingstiden derfor af gode grundekan være længere end i andre typer af straffesager.
Men desuagtet har Rigsadvokaten som nævnt altså ikke konstateret tegnpå, at det ofte sker, at straffen i sådanne sager nedsættes som følge afsagsbehandlingstidens længde.
[Mere generelt om udviklingen i behandlingen af økonomiske sa-
ger]
5.
Skatteministeren redegjorde før kort for sagsbehandlingstiden i politiog anklagemyndighed i skatte- og afgiftsstraffesager.Jeg skal i den forbindelse for en ordens skyld oplyse, at de tal, somskatteministeren var inde på, stammer fra Rigsadvokaturen og baserersig på en ny og mere valid opgørelsesmåde. Der kan derfor være afvi-gelser fra tal for sagsbehandlingstiden oplyst i anden sammenhæng.
4
Jeg kan herudover supplerende oplyse, at behandlingen af sager omøkonomisk kriminalitet i gennem flere år har været et særligt prioriteretindsatsområde for politiet og anklagemyndigheden.
Det har jeg redegjort mere detaljeret for i mine besvarelser fra efteråretaf spørgsmål nr. 925 og 926 her fra udvalget og ligeledes i flere besva-relser af spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.
Og der er derfor også i politi og anklagemyndighed generelt stor fokuspå at sikre, at disse sager fremmes med den fornødne hurtighed.
[Konkrete initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden]
6.
Ud over de konkrete tiltag vedrørende samarbejdet på området, somskatteministeren allerede har været inde på i sin besvarelse, vil jeg ger-ne fremhæve, at anklagemyndighedens direktørkontrakter siden 2009har indeholdt et krav om øget fokus på større sager om økonomisk kri-minalitet.Man har i den forbindelse i politikredsene introduceret en projektar-bejdsform med opstilling af såkaldte milepælsplaner, der skal benyttes ialle relevante større sager. Denne særlige arbejdsform bidrager til, atder holdes endnu bedre ”snor” i sagerne.
Herudover bliver nøgletal om behandlingen af økonomiske straffesager,herunder skatte- og afgiftsstraffesager, løbende drøftet i anklagemyn-dighedens fagudvalg om økonomisk kriminalitet, hvor samtlige politi-kredse, de regionale statsadvokater og SØIK er repræsenteret.
Og fra 2013 er der fastsat generelle mål for sagsbehandlingstiden i allesager om økonomisk kriminalitet.
5
[Den positive udvikling]
7.
Og de initiativer, der er sat i værk, har haft en meget positiv effekt påsagsproduktionen i politi- og anklagemyndighed.Det gælder både, når vi taler om økonomiske straffesager generelt, ognår vi ser isoleret på behandlingen af skatte- og afgiftsstraffesager.
Set over en periode fra 2009 er antallet af rejste sigtelser og tiltaler forøkonomisk kriminalitet således steget i et sådant omfang, at der næstener tale om en fordobling.
Også for så vidt angår antallet af sager, som er afsluttet ved dom, harder været en meget markant stigning i de senere år.
Det hører med til billedet, at der i perioden ikke er set en tilsvarendestigning i antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet.
Det er en meget glædelig udvikling, som giver grundlag for at tro, atsagsbehandlingstiderne vil kunne nedbringes yderligere i takt med, atpuklen af gamle sager forsvinder.
[Afrunding]
8.
Hvis jeg her til slut skal prøve at opsummere, så er det rigtigt, at dengennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om økonomisk kriminalitet,herunder skatte- og afgiftsstraffesager, har været og fortsat er lang.Og det må også medgives, at der i nogle år er sket en vis ophobning aføkonomiske straffesager særligt i forbindelse med politireformens im-plementering. Og detharpåvirket og påvirker også fortsat sagsbehand-lingstiden negativt.
6
Som både jeg og min kollega skatteministeren har været inde på, er derimidlertid de seneste år taget en lang række af initiativer for at effekti-visere sagsbehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden.
Det gælder både internt i politi og anklagemyndighed og i relation til deforskellige myndigheders indbyrdes samarbejde om sagerne.
Og tallene taler deres tydelige sprog. De viser klart, at der nu behandlesog afsluttes langt flere sager end for blot få år tilbage. Den pukkel afsager, som desværre hobede sig op i de år, hvor politireformen blev im-plementeret, er med andre ord under afvikling.
Det er meget glædeligt og giver grund til at tro, at tallene de kommendeår vil blive endnu pænere i takt med, at puklen af gamle sager forsvin-der.
Men samtidig er det også vigtigt for mig at understrege, at man bliverskuffet, hvis man gør sig forestillinger om, at vi vil nå dertil, at sagerom økonomisk kriminalitet kan afsluttes på samme korte tid, som deteksempelvis gør sig gældende i sager om simpel vold.
Økonomiske straffesager er typisk væsentlig mere komplekse og omfat-tende end straffesager i almindelighed og vil ofte også involvere andremyndigheder end politi- og anklagemyndighed.
Derfor kan det heller ikke undgås, at der i almindelighed vil medgålængere tid til behandlingen af straffesager om økonomisk kriminalitet,herunder skatte- og afgiftssager, end det eksempelvis er tilfældet i sagerom voldskriminalitet.
9. [Regeringens initiativer]
Derimod kan man være vis på, at denne regering tager indsatsen overfor de økonomisk kriminelle meget seriøst.7Og det har vi vist ved at handle.
Vi fremsatte i denne samling en meget omfattende og ambitiøs lovpak-ke, som indeholder en række offensive tiltag, der vil styrke politiets oganklagemyndighedens muligheder for effektivt at få ram på de økono-misk kriminelle.
Det drejer sig bl.a. om forhøjede straframmer for kursmanipulation ogbestikkelse, bedre muligheder for at frakende retten til at drive virk-somhed i selskabsform og nye redskaber til at spore pengestrømme ogefterforske organiseret økonomisk kriminalitet.
Vi har sikret midler til etablering af en særlig task force, som skal sikreen målrettet og koordineret efterforskning og strafforfølgning af sagerom økonomisk kriminalitet på det finansielle område.
Og politiet og anklagemyndigheden vil også fremadrettet arbejde mål-rettet på at fastholde fokus på behandlingen af sager om økonomiskkriminalitet, som er udpeget som et særligt og højt prioriteret indsats-område.
8
