Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe VestagerstalepapirDet talte ord gælderAnledning:Samråd i Skatteudvalget vedr. fiskale sager påECOFIN i andet halvår 2012
Tid og sted: Kl. 11:00-11:30, lokale 2-141
IndledningDet cypriotiske formandskab planlægger at behandle enrække skattesager på teknisk niveau og i ECOFIN. Jegvil redegøre for de centrale sager.
Beskatning af finansielle transaktioner(FTT)Jeg vil starte med at redegøre for status for FTT, som vitalte om inden ECOFIN den 9. oktober i samrådet den 3.oktober 2012.
På det sidste ECOFIN under det danske formandskabden 22. juni 2012 konkluderede vi: 1), at det ikke varmuligt at samle den nødvendige opbakning tilKommissionens forslag til en afgift på finansielletransaktioner i EU, og 2), at en gruppe af lande ønskedeat arbejde videre med muligheden for et forstærketsamarbejde om en form for finansiel transaktionsafgift.
Drøftelsen på det seneste ECOFIN den 9. oktober viste,at et tilstrækkeligt antal lande nu støtter et forstærketsamarbejde, og enten har sendt eller vil sende enanmodning om forstærket samarbejde til Kommissionen.
Kommissionen har nu modtaget anmodning fra 11interesserede lande [Tyskland, Frankrig, Belgien,
2
Portugal, Østrig, Grækenland Slovenien, Estland, Italien,Spanien og Slovakiet]. Kommissionen har på baggrundaf landenes anmodninger vurderet, at kriterierne forforstærket samarbejde er opfyldt. Kommissionen harderfor i går [den 23. oktober 2012] fremsat forslag tilRådet om bemyndigelse af det forstærkede samarbejde.Kommissionen ventes at præsentere forslaget på detkommende ECOFIN den 13. november 2012.Efterfølgende ventes forslaget om bemyndigelsebehandlet på teknisk niveau med henblik på muligvedtagelse på ECOFIN i december. Forslaget vil skullevedtages af ECOFIN med kvalificeret flertal.
Kommissionen vil efter vedtagelse af forslaget tilbemyndigelse af det forstærkede samarbejde kommemed et konkret forslag til indholdet af det forstærkedesamarbejde.
3
Beslutningen om vedtagelse af det konkrete forslag omforstærket samarbejde, vil skulle vedtages medenstemmighed af de lande der måtte ønske af deltage.
Fra dansk side ønsker vi som bekendt ikke aktuelt atdeltage i et kommende forstærket samarbejde om enfinansiel transaktionsafgift.
Vi følger sagen nøje og er åbne for at overveje voresposition på ny, hvis der kan findes robuste løsninger påde væsentlige udfordringer, der er forbundet med atindføre en finansiel transaktionsafgift.
4
Rentebeskatningsdirektiv, rentebeskatningsaftaler oganti-svigsaftalerRentebeskatningsdirektivet og tilhørende aftaler medtredjelande vedrører samarbejdet mellem EU-landenesskattemyndigheder indbyrdes og samarbejdet medskattemyndighederne i fem vigtige tredjelande i Europa,nemlig Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og SanMarino.
Direktivet medfører at EU-landene automatisk udveksleroplysninger om rentebetalinger, som en person i et EU-land modtager fra en bank mv. i et andet EU-land.
Østrig og Luxembourg har en overgangsordning, så desikrer beskatningen af rentebetalinger fra andre landeved at opkræve kildeskat. De to lande skal først deltage iautomatisk udveksling af renteoplysninger, nårtredjelandene accepterer udveksling af renteoplysningerefter anmodning.
5
Kommissionen har foreslået nogle tekniske ændringer afrentebeskatningsdirektivet, som skal sikre en mereeffektiv beskatning ved at lukke nogle huller.
EU-landene er enige om de tekniske ændringer, menØstrig og Luxembourg ønsker en ny overgangsordning(udover den overgangsordning i det nuværende direktiv,som indebærer at de kan opkræve kildeskat). Den nyovergangsordning skal sikre, at de to lande først bliveromfattet af de tekniske ændringer, når der er gennemførtsamme ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler medSchweiz og de andre tredjelande.
Et relateret spørgsmål er anti-svigsaftalerne medtredjelandene. Disse aftaler skal medføre, attredjelandene og EU-landene skal hjælpe hinanden medat bekæmpe skattesvig ved at udveksle oplysninger tilbrug i alle skattesager – herunder udvekslerenteoplysninger og andre bankoplysninger.
6
Luxembourg og Østrig vil kun acceptere forhandling omanti-svigsaftalerne, hvis de to lande samtidig kan fåændret deres nuværende overgangsordning irentebeskatningsdirektivet, så de permanent kan få lov tilat opkræve kildeskat i stedet for at udveksle oplysninger.
Dette vanskelige sagskompleks har været fastlåst i flereår. Under det danske EU-formandskab forsatte vi pressetpå Luxembourg og Østrig. Der var imidlertid ikke muligtat lukke sagen, så nu vil det cypriotiske formandskabforsøge at få fremskridt.
7
EnergibeskatningsdirektivetKommissionens forslag til revision af energibeskatnings-direktivet sikrer en mere rationel og målrettetenergibeskatning, der fremmer EU’s klimamålForslaget indebærer generelt højere minimumsafgifter,og at afgifterne på de enkelte produkter afhænger af delsderes energiindhold og dels deres CO2-emissioner.
De indledende tekniske diskussioner af forslaget harfundet sted på en række arbejdsgruppemøder underungarsk, polsk og dansk formandskab. Endvidere havdeRådet en debat om retningslinjer for det videre arbejdeden 22. juni 2012. Her blev det konkluderet, at der varenighed om at beskatte både efter energiindhold ogCO2-udledning, idet Polen dog tog forbehold.
Forslaget ligger tæt op ad den danskeenergiafgiftsstruktur, der også har fokus på beskatningefter både energiindhold og CO2-indhold.
8
Vi ønsker, at der gøres klare fremskridt hen mod enbalanceret politisk aftale, som vil understøtte EU’senergi- og klimapolitiske mål.
Det cypriotiske formandskab ventes at fortsætte arbejdetpå grundlag af resultatet fra ECOFIN den 22. juni 2012.
9
Fælles konsolideret selskabsskattebaseForslaget om en fælles selskabsskattebase er et forslagtil et fælles system inden for EU, hvor grundlaget forbetalingen af selskabsskat opgøres efter de sammeregler i alle EU-landene, når der er tale om selskabereller koncerner med aktivitet i flere EU-lande.
Den foreslåede ordning er frivillig for selskaberne. Hvisde vælger at gå over på den foreslåede ordning, er valgetbindende i 5 år.
I forslaget er der desuden tale om et konsolideretbeskatningsgrundlag. Det vil sige, at når et selskab, derhar aktiviteter i flere EU-lande, vælger at indgå iordningen, er det den samlede fortjeneste eller tab fordisse aktiviteter i de pågældende EU-lande, der dannergrundlag for beskatningen af selskabet.
Den samlede skattepligtige indkomst for selskabetfordeles efter en nærmere fordelingsnøgle mellem de
10
EU-lande, hvor selskabet har aktiviteter, og hvert EU-land beskatter så sin andel af skattegrundlaget med sinegen skattesats.
Desuden er det op til EU-landene, hvilke nationaleselskabsskatteregler, der skal gælde ved siden af denforeslåede ordning. EU-landene kan også vælge, at deforeslåede fælles regler skal erstatte de nationale regler.
Vi er stadig i den indledende fase af drøftelserne afforslaget, og der er brug for mere arbejde på tekniskniveau, før dette kan diskuteres i ECOFIN.
Det cypriotiske formandskab fortsætter dette arbejde.
11
Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatningArbejdet i den særlige adfærdskodeks-gruppe fortsætterunder det cypriotiske EU-formandskab. Gruppenundersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen iadfærdskodeksen om dels at afvikle gældende skadeligeordninger for selskabsbeskatning og dels ikke at indførenye skadelige ordninger.
Gruppen skal aflægge rapport til ECOFIN inden udløbetaf det cypriotiske formandskab.
12
Rente/royalty-direktivetKommissionen fremsatte i november 2011 forslag tilændring af rente/royalty-direktivet. Direktivets princip er,at renter og royalties, som et selskab i et EU-land betalertil et associeret selskab i et andet EU-land, kun skalbeskattes én gang, nemlig i det land, hvor detmodtagende selskab er hjemmehørende (bopælslandet).Landet, hvor betalingen kommer fra (kildelandet) må ikkebeskatte.
Ændringerne til direktivet går bl.a. ud på at præcisere, atkildelandet kun skal undlade beskatning, hvis der er eneffektiv beskatning af betalingen i bopælslandet.
Problemet er, at nogle lande mener, at kildelandet ogsåskal undlade beskatning, selv om betalingen er omfattetaf en gunstig lav skatteordning i bopælslandet. Andrelande ønsker omvendt, at bopælslandets skat skal væreaf en vis højde som betingelse for, at kildelandetundlader beskatning.
13
Det er usikkert, om det cypriotiske formandskab vilforsøge at få fremskridt i denne sag.
14
