SAU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om et notat, der redegør for, på hvilken måde den danske sag adskiller sig fra de to øvrige sager, som der blev spurgt ind til på samrådet den 18. juni 2013, til skatteministeren

Europa-Kommissionen har i sin begrundede udtalelse af 26. april 2013 gjortgældende, at de danske skatteregler for behandling af udbytter frainvesteringsinstitutter er i strid med EU-retten, og at den forskelligeskattemæssige behandling af udenlandske og danske investeringsinstitutterikke er retfærdiggjort af tvingende almene hensyn.Der er en række afgørelser fra EU-Domstolen, som fastlægger, hvilke kriterierder skal være opfyldt for, at en forskellig skattemæssig behandling kan væreretfærdiggjort af tvingende almene hensyn, og derfor ikke strider mod EU-retten.Ifølge Domstolens praksis er forudsætningen for, at en restriktion kan ansesfor retfærdiggjort af hensynet til at sikre sammenhængen ibeskatningsordningen,at der foreligger endirekte sammenhængmellem denpågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved enbestemt skatteopkrævning. Ved vurderingen heraf har Domstolen lagtafgørende vægt på, om udbyttet, der modtages af instituttet, skalvidereudloddes, og om beskatningen hos deltagerne opvejer fritagelsen forkildeskat.Det fremgår bl.a.af de to sager, der blev nævnt på samrådet, henholdsvisSantander-sagen(C-338/11-C-347/11)fra 10. maj 2012 ogAberdeen-sagen(C-303/07) fra 18. juni 2009.ISantandervar de franske skatteregler vedrørende udbyttebeskatning afinvesteringsinstitutter til prøvelse.Domstolen konkluderede i sagen, at defranske skatteregler var i strid med EU-retten.Domstolen udtaler i præmis 30 og 52:”30. Desuden mangler den sammenhæng mellem den manglende beskatning afudbytte, der modtages af hjemhørende investeringsinstitutter, og beskatningen afnævnte udbytte hos deltagerne i sidstnævnte, som den franske regering har påberåbtsig. Den skattefritagelse, som de hjemhørende investeringsinstitutter er indrømmet,forudsætter nemlig ikke, at udloddet fortjeneste beskattes hos deltagerne iinvesteringsinstitutterne.””52.Som det fremgår af denne doms præmis 30, er fritagelsen for kildeskat afudbytte imidlertid ikke undergivet en betingelse om, at det udbytte, der modtages afdet pågældende investeringsinstitut, skal videreudloddes af investeringsinstituttet, og2/3

at udbyttets beskatning hos deltagerne i nævnte investeringsinstitutter skal gøre detmuligt at udligne fritagelsen for kildeskat.”Den skattefritagelse, som de franske hjemhørende investeringsinstitutter varindrømmet,forudsatte således ikke videreudlodning af det udbytte,investeringsinstituttet modtog, således atbeskatning af udbyttet hos deltagernei investeringsinstitutterne opvejedefritagelsen for kildeskatten.Tilsvarende gjorde sig gældende i Aberdeen-sagen vedrørende de finskeskatteregler, jf. præmis 73, hvor Domstolen anfører følgende:”73 Den i hovedsagen omhandlede beskatningsordning stiller imidlertid ikke sombetingelse for fritagelsen for kildebeskatning af udbytte, at udbytte modtaget af etaktieselskab skal genudloddes af dette, og at beskatningen af udbyttet hosaktionærerne i dette selskab skal opveje fritagelsen for kildeskat.Dendanskebeskatningsordningforminimumsbeskattedeinvesteringsinstitutter er netop karakteriseret ved, at udbytte, der modtages afinstituttet, teknisk set skal videreudloddes, og at der sker en løbendebeskatning hos deltagerne, der opvejer fritagelsen for kildeskat af udbytte tilinstituttet.Det er helt afgørende for sammenhængen i den danske beskatningsordning, atfritagelsen for udbytteskat forbeholdes tilfælde, hvor fritagelsen opvejes afbeskatning på deltagerniveau. I tilfælde, hvor instituttet ikke for hvertindkomstår opgør en minimumsindkomst og på grundlag heraf indeholderkildeskat i forhold til deltagerne, er den direkte sammenhæng i beskatningenikke til stede.Da ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter befinder sig uden for danskjurisdiktion, kan disse institutter ikke på samme måde som danske institutterforpligtes til at indeholde udbytteskat i forhold til deltagerne iinstituttet.Dermed kan der ikke sikres en beskatning, der opvejer en fritagelsefor kildeskat i forhold til instituttet. Den grundlæggende forudsætning forskattefritagelsen – at der er sikkerhed for, at der betales dansk skat af samtligeudbyttebeløb – er således ikke til stede for de udenlandskeinvesteringsinstitutters vedkommende, hvilket er baggrunden for, at de ikkekan opnå fritagelse for kildeskat på udbytter.De danske regler adskiller sig således fra såvel de franske som de finske regler,der var til prøvelse iSantander-sagenogAberdeen-sagen.Det er endviderevurderingen, at de kriterier, Domstolen har opstillet for, hvornår der er endirekte sammenhæng, er opfyldt for de danske reglers vedkommende.Endelig bemærkes, at en redegørelse for den samlede argumentation i sagenfremgår af notat af 3. juli 2012 (SAU Alm. del bilag 316) og notat af 19. juni2013, der er sendt til udvalget.