Der ønskes en udførlig redegørelse for, hvad der er sket af ændringer påskatteområdet, som har påvirket borgere og virksomheders retssikkerhed påskatteområdet fra 27. november 2001 og frem til i dag, herunder ønskes bl.a.belyst:- Hvilke lovændringer, der har påvirket borgere og virksomhedersretssikkerhed - og på hvilken måde?- Hvilke praksisændringer, der har påvirket borgere og virksomhedersretssikkerhed - og på hvilken måde?- I hvilket omfang øget digitalisering/automatisering har betydning forretssikkerheden, f.eks. automatisering af selvangivelsen og påvurderingsområdet?- I hvilket omfang gebyrer og udgifter til sagsomkostninger kan siges atpåvirke retssikkerheden (f.eks. ved at borgere og/eller virksomhederafstår fra klage over SKAT og sagsanlæg mod Skatteministeriet pga.høje gebyrer og/eller sagsomkostninger), herunder hvilken betydningdet har for selskabers retssikkerhed, at der ikke længere eromkostningsgodtgørelse for juridiske personer?- Udviklingen siden 2001 i længden på høringsfrister (opdelt pålovforslag og bekendtgørelser)- UdviklingenisagsbehandlingstidervedSKAT,nævn,Landsskatteretten og domstolene.- Eventuelle organisatoriske ændringer, herunder geografiske, medbetydning for retssikkerheden.- Myndighedssamarbejde i et retssikkerhedsperspektiv (kontrolaktionerm.v.).

Det er ikke muligt at fastlægge nogle objektive kriterier for retssikkerhed, somkan anvendes som målestok til vægtning af, om en lovændring eller enpraksisændring forøger eller formindsker retssikkerheden.Som jeg kommer ind på i besvarelsen af spørgsmål 529, mener jeg ikke, at dernødvendigvis er en modsætning mellem retssikkerhed og standardiseretbehandlinger af de mængder af data, som danner grundlag for f.eks. enårsopgørelse. Forudsætningen er naturligvis, at den standardiserede behandlingaf data er i overensstemmelse med reglerne, at de anvendte data er valide, ogat der er en procedure for kvalitetssikring.I forhold til omkostningsgodtgørelse kan jeg henvise til min forgængers svarpå alm.del, spørgsmål 157, samling2011-12.Det er min opfattelse, at de nugældende regler tilgodeser retssikkerheden.Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse til selskaber blev indført i forbindelsemed den tidligere regerings skattereform i 2009 som en del af finansieringen afde generelle skattenedsættelser. Den nuværende regering finder ikke anledningtil at genindføre omkostningsdækning til skattepligtige selskaber og fonde elleroveni købet udvide ordningen. Jeg finder heller ikke, at klagegebyrer har enstørrelse, der afskærer nogen fra at anvende klagemulighederne.2/4

Udarbejdelse af en oversigt over længden på høringsfrister, opdelt pålovforslag og bekendtgørelser siden 2001, ville skulle foretages manuelt,hvilket vil være en omfattende og ressourcekrævende opgave.Jeg har derfor valgt at oplyse høringsfrister på Skatteministeriets lovforslag frafolketingsåret 2010-11 og frem, idet der i denne periode er udarbejdetoversigter.Det er en hovedregel, at lovforslag bør sendes i høring, og at der bør væremindst 4 ugers høringsfrist.Som det fremgår nedenfor varierer længden af høringsfristerne meget. Denstore andel af lovforslag uden høringsfrist skyldes, at der er tale omgennemførelse af bilaterale aftaler (dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.).De korte høringsfrister knytter sig typisk til politiske aftaler (f.eks. udmøntningaf aftaler i finansloven) eller lovgivning, hvor der ønskes en hurtig ikrafttrædeneller tekniske ændringer af ukompliceret karakter.Skatteministeriet kommenterer også høringssvar, som er modtaget efterhøringsfristens udløb. Høringsparterne har således mulighed for at kommemed bemærkninger under folketingsbehandlingen.I folketingsåret 2010-11 er der 23 lovforslag, og 4 af lovforslagene har været isupplerende høring. 6 lovforslag er ikke sendt i høring. Den gennemsnitligehøring har været på 21,1 dage.I folketingsåret 2011-12 er der 22 lovforslag, og 4 af lovforslagene har været isupplerende høring. 2 lovforslag er ikke sendt i høring.Den gennemsnitligehøring har været på 20,3 dage.I folketingsåret 2012-13 er der 19 lovforslag, og 5 af lovforslagene har været isupplerende høring. 4 lovforslag er ikke sendt i høring. Den gennemsnitligehøring har været på 18,3 dage.Fristerne er fordelt således:

Frister

Mindst 4 ugerMindst 2 ugerMindst 1 ugeUnder 1 uge

Fristen beregnes fra dagen efter afsendelse til høringsparterne, så en høring fra1.-28. er 27 høringsdage. Når fristen i skemaet er sat til mindst 4 uger, så er detmindst 28 dage, og der er flere lovforslag med høringsfrist på 27 dage.I et samråd den 26. juni 2013 gennemgik jeg bl.a. sagsbehandlingstiderne iskatte-, vurderings- og motorankenævn og Landsskatteretten.

Der blev i denne forbindelse udarbejdet et fakta-ark, som er offentliggjort somalm.del, bilag 268, samling 2012-13. Det er ikke muligt at få en opgørelse oversagsbehandlingstiderne for de civile skattesager fra domstolene, daskattesagerne ikke indgår som en selvstændig sagstype i Domstolsstyrelsensstatistikker.Sammenlægningen af statens og kommunernes skatteadministration til enenhedsforvaltning i 2005 og de senere organisationsændringer har haft fokuspå at opnå en fair og lige behandling af alle skatteborgere igennem styrkelse afde faglige miljøer og de faglige kompetencer. Dette er mål, som vil styrkeretssikkerheden. Selv om der er plads til forbedringer, mener jeg, at retningener rigtig. Senest er SKAT blevet omorganiseret, så der er tale om en entydigledelsesstruktur for tre landsdækkende forretningsområder (kundeservice,indsats og inddrivelse).SKAT har i mange år samarbejdet med andre myndigheder, og der er ikke taleom, at en myndighed, der deltager i en kontrol med en anden myndighed afden grund opnår øgede kontrolbeføjelser. SKAT kan kun anvende egnehjemler og kun optræde på eget myndighedsområde, når kontrollerneplanlægges og gennemføres.Siden 2004 er der gennemført koordinerede indsatser og kontroller i detsåkaldte fair-play regi med bl.a. Fødevareministeriet, Beskæftigelsesministeriet,Miljøministeriet og Politiet. I bekæmpelse af social dumping har SKAT siden2012 gennemført koordinerede kontrolaktioner i samarbejde medArbejdstilsynet og Politiet.Jeg kan henvise til mit svar på alm.del, spørgsmål 212, samling 2012-13, somer fremsendt til udvalget den 19. april 2013, og justitsministerens svar påalm.del, spørgsmål 465, samling 2012-13, som er fremsendt den 21. marts2013, som belyser problemstillingerne i koordinerede kontroller.