Samrådsspørgsmål AU: Ministeren be-

des redegøre for reglerne omkring

SKATs muligheder for at udveksle op-

lysninger mellem forskellige skatteregi-

oner.

Samrådsspørgsmål AV: Mener ministe-

ren, at SKAT er forpligtet til at gribe ind

med oplysninger, hvis SKAT i en region

er bekendt med væsentlige oplysninger,

som kan få betydning for afgørelse i en

anden region?

Svar:

Der bliver spurgt om hvilke regler, der gæl-der for at udveksle oplysninger internt iSKAT. Og om man i SKAT skal gribe ind,hvis man har væsentlige oplysninger for ensag, der skal afgøres i en anden enhed iSKAT.Spørgsmål besvaressamlet

her spørgsmål en sammenhæng med fore-spørgslen F 44 den 22. maj 2013. Jeg vilunderstrege, at jeg kan udtale mig og svaregenerelt, men jeg kan og må ikke kommen-tere konkrete sager.Jeg skal for en ordens skyld nævne, atspørgsmålene henviser til SKATs ”regio-ner”. Regionerne blev nedlagt pr. 1. april2013, da SKATs struktur blev ændret. Deregionale enheder blev i den forbindelse af-løst af en landsdækkende struktur med tresagsbehandlendeforretningsområder(Kundeservice, Indsats og Inddrivelse)samt 3 understøttende ressourceområder(IT, HR og Økonomi).Men det har ikke betydning for de generelleregler, der gælder, når der udveksles oplys-ninger mellem SKATs faglige enheder.

Det, der er af interesse her, er jo følsommeog særligt fortrolige oplysninger om per-sonlige skattesager og oplysninger om skat-teforhold. Noget som er omfattet afSKATs skærpede tavshedspligt.For en sådan udveksling af særlig fortroligeoplysninger internt mellem forskellige en-heder i SKAT gælder, at det er reguleret afde almindelige regler herom i forvaltnings-loven og persondataloven.Efter forvaltningsloven må den, der virkerinden for den offentlige forvaltning, ikkeskaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke

er af betydning for udførelsen af den på-gældendes opgaver. Denne bestemmelsesætter således grænser for, hvem der indenfor en forvaltningsmyndighed kan givesadgang til en fortrolig oplysning. Dette erfastsat i forvaltningsloven § 32.Efter persondataloven gælder tilsvarende,at oplysninger, der behandles af den enkeltemedarbejder, skal være begrundet i et ar-bejdsbetinget/tjenstligt behov. Dette er etcentralt element i persondataloven.SKATs mange systemer har adgangskon-troller og kræver autorisationer. Dette skalsikre, at kun medarbejdere, der har et ar-bejdsbetinget/tjenstligt behov, har adgangtil oplysningerne, og samtidig sker der ma-skinel registrering – logning – af, hvilkemedarbejdere, der ser på hvilke oplysnin-ger.I særlige sager er det muligt at indsnævreadgangen til en bestemt personkreds.Overordnet har medarbejdere inden for etkonkret fagområde dog de samme system-adgange. Dette skal bl.a. medvirke til at sik-re en ensartet sagsbehandling på tværs aflandet.

I praksis er det sådan, at den såkaldt data-ansvarlige er den, som har det umiddelbareansvar for behandlingen af oplysningerne.Den dataansvarlige har retten til at dispo-nere over oplysningerne og skal sørge for,at uvedkommende ikke kan skaffe sig ad-

Herudover indeholder persondataloven be-stemmelser om, at de ansatte ikke må brugeoplysningerne til andet end det, som dendataansvarlige har bestemt.Endelig er det vigtigt at påpege, at kompe-tencen til at afgøre, om en fortrolig oplys-ning skal videregives inden for sammemyndighed, ligger hos den, der som led i sitarbejde har fået oplysningen. Det vil sige, atdet er den faglige enhed, som har oplysnin-gerne, der beslutter, om de fortrolige op-lysninger skal videregives til en anden en-hed.Det er et område, hvor den faglige enhedhar et stort ansvar og skal gøre sig megetnøje overvejelser, om følsomme oplysnin-ger må udleveres til andre i organisationen.For, som det fremgår, så er udgangspunk-tet, at disse oplysninger kun må videregives,hvis det er begrundet i et arbejdsbetinget/tjenstligt behov.Det må kun ske, hvis den faglige enhed haren begrundet viden om, at betingelserne foren sådan videregivelse er opfyldte.Det fører så over i det andet spørgsmål –forpligtelsen til at gribe ind og komme medoplysninger, som har betydning for en sag,der er til afgørelse i en anden enhed.

Det er klart, at ens sager skal behandles ogafgøres ens. Og at man i SKAT skal udviserettidig omhu og reagere, hvis man blivervidende om, at der er risiko for, at en an-den enhed er ved at afgøre en identisk sagmed et andet resultat.Der har været spørgsmål oppe om, hvorforSKAT i den regionale organisation (altsåfør 1. april 2013) ikke har sendt konkreteskatteafgørelser rundt mellem de forskelligeregioner. Som jeg har sagt, så må dette ikkeske, da der er væsentlige begrænsninger, ogdet er begrænsninger, der tager afgørendehensyn til den enkelte skatteyders retssik-kerhed og krav på fortrolighed.De skal vide, at deres sag og afgørelsen afden ikke sendes rundt i organisationen efterforgodtbefindende.

Hvis en afgørelse indeholder principiel vi-den, som har betydning for SKATs praksisog afgørelser, så bliver den gjort tilgængeligi en ordentlig og styret proces. Det er der-for vigtigt at slå fast, at når SKAT træfferen afgørelse i 1. instans, så vil det som ud-gangspunkt skulle ske ud fra den udmeldtepraksis i bl.a. Den Juridiske Vejledning. Deprincipielle sager, som skal tegne en linjefor SKATs administration, skal være afgjortaf en overordnet instans. Det vil for admi-nistrative sager sige i form af et bindendesvar forelagt for Skatterådet eller en afgø-relse truffet af Landsskatteretten. Alle bin-dende svar fra Skatterådet anses som alt-

overvejende regel at være principielle ogbliver offentliggjort og indskrevet i Den Ju-ridiske Vejledning.Landsskatteretten tager initiativ til at of-fentliggøre de afgørelser, som retten anserfor at være principielle.Det er en retssikkerhedsmæssigt forsvarligmodel. Og den sikrer, at ens sager behand-les efter ens præmisser. Og at forskelligekonkrete sager ikke blandes sammen.

Samrådsspørgsmål AW:

Mener ministeren, at når der henvises

til en konkret sag i en kendelse i en

landsretsdom, at det så må lægges til

grund, at der er sket en praksisæn-

dring?

Samrådsspørgsmål AX:

Hvordan mener ministeren, at en afgø-

relse ved Landsretten ikke kan være ud-

tryk for en praksisændring, når der i

denne kendelse henvises til en konkret

afgørelse afgjort af SKAT, og når

Landsretten derved dømmer stik mod-

sat byretten?

Svar:

For så vidt angår spørgsmål AW og AX, såhænger de tæt sammen, og jeg vil derforogså besvare dem samlet.Jeg henviste allerede under forespørgsels-debatten d. 22. maj til den domskommen-

tar, som Skatteministeriet har udarbejdet isamarbejde med Kammeradvokaten.Jeg viligen i dag henvise til kommentaren, da denredegør for, hvorfor Skatteministeriet harvalgt ikke at indbringe en kendelse fraLandsskatteretten, som vurderes at lempepraksis på området.For så vidt angår dommeres brug af andreafgørelser i deres domspræmisser, så er dethelt normalt, at dommerne på denne mådehenviser til andre afgørelser på området.Det har ikke noget med praksisændring atgøre.Jegkan ikke vide, præcis hvorfor dommernei en konkret sag vælger at citere en bestemtafgørelse og kommer frem til et bestemtresultat.Hvis dommerne ikke skriver i deres be-grundelse, at en afgørelse er udtryk for enpraksisændring, så kan man lige så godthævde det modsatte – at det må betyde, atder ikke er tale om en praksisændring. Isærhvis den pågældende afgørelse først er truf-fet et godt stykke tid efter perioden i densag, som dommerne skal pådømme. Prak-sisændringer har som regel ikke tilbagevir-kende kraft.Det er indholdet og rækkevidden af selveafgørelsen, der har betydning for praksis.På den måde har det altså ikke betydning,om den bliver citeret i en domspræmis.Det

er heller ikke i sig selv en praksisændring iforhold til den sag, der skal pådømmes, atlandsretten ændrer en dom afsagt af byret-ten. Det kander også være andre grunde til,f.eks. konkrete bevisvurderinger, der med-fører, at landsretten når til et andet resultat.Retssystemet funge-rer

Når landsretten ændrer byrettens dom, såmener jeg, at det må være udtryk for, at vo-res retssystem fungerer. Sagen er blevet be-handlet af en højere instans, der efter ennøje vurdering har nået til et andet resultat.I denne vurdering indgår mange faktorer,f.eks. fortolkning af reglerne og en konkretbevisbedømmelse, og det vil derfor typiskvære flere forskellige faktorer, der gør siggældende.

Samrådsspørgsmål AY:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan

det på samme tidspunkt kan være gæl-

dende, at man ifølge SKAT ifalder

dansk skattepligt ved første dags arbej-

de, og at SKAT mener, at man godt kan

foretage arbejde i begrænset omfang.

Svar:

For så vidt angår det sidste spørgsmål, AY,så er jeg rigtig glad for, at jeg kan være medtil at kaste lys over disse regler.Jeg vil derfor gerne kort skitsere reglernefor erhvervsarbejde i forbindelse med skat-

tepligtsreglerne ved tilflytning:Selv om der er erhvervet bolig i Danmark,så vil en person ikke blive skattepligtig tilDanmark, hvis personen kun har kortereophold på grund af ferie eller lignende her ilandet. Efter praksis kan man derfor op-holde sig her i landet i op til 180 dage ellertre uafbrudte måneder indenfor en 12 må-neders periode uden at blive skattepligtig.Hvis der er erhvervet bolig i Danmark ogudøves erhvervsmæssige aktiviteter her ilandet, så vil der som udgangspunkt væreskattepligt, fordi der ikke er tale om ferieeller lignende.Der har dog længe været undtagelser fraudgangspunktet om, at enhver udøvelse afindtægtsgivende aktiviteter her i landet ikombination med bolig indebærer indtræ-den af skattepligt. Dette har fremgået afLigningsvejledningen og nu Den JuridiskeVejledning, og allerede tilbage i 1997 af-gjorde landsskatteretten f.eks., at en opera-sanger kunne afholde et enkeltstående ar-rangement uden at blive skattepligtig tillandet.Det accepteres også, at besvarelse af ar-bejdsrelaterede e-mails og telefonopkald iforbindelse med ophold i boligen i Dan-mark ikke indebærer indtræden af skatte-pligt, medmindre der er tale om regelmæs-sig, kontinuerlig erhvervsudøvelse fra dendanske bolig, hvor den så reelt fungerer

Men når erhvervsarbejdet har en sådan ka-rakter og omfang, at opholdet i Danmarkmister sin karakter af ferie eller lignende, såer personen skattepligtig fra den første dag,hvor der blev udført erhvervsarbejde.Jeg vil derfor gerne opsummere: Der harværet en langvarig praksis for at tillade en-keltstående erhvervsarbejde uden at en per-son bliver skattepligtig til Danmark. Menhvis erhvervsarbejdet medfører, at ophol-det i Danmark mister sin karakter af ferieeller lignende, så er personen skattepligtigfra den første dag, der arbejdes i Danmark.