Talepapir – åbent samråd om SKATs indsats vedrørende

transfer pricing og selskabsskat.

Samrådsspørgsmål AJ

Ministeren bedes oplyse effekten af SKATsindsats på transfer pricing-området.

Samrådsspørgsmål AK

Deler ministeren den opfattelse, somskattedirektør Rasmus Bo Andersen giverudtryk for i Berlingske Business den 16.februar 2013, hvor han udtaler: ”Men deresopfattelse er selvfølgelig, at de skal gå såtæt på stregen, som de kan, så derforopfatter jeg også tit vores arbejde som enslags grænsevagter. Vi skal sige: Hov! Nugår den ikke længere. Derfor er det ogsåok, at vi taber eller vinder cirka halvdelenaf de principielle sager, fordi så har vifundet den rette grænse mellem os ogvirksomhederne, og virksomhederne harfundet den rette grænse til os”(”Skattedirektøren får de store fangster påkrogen”)?

Svar:

Indledningsvis vil jeg takke udvalget for athave kaldt mig i samråd om et sagsområde,der på det seneste har givet anledning tilmange spørgsmål fra Skatteudvalget.Jeg har valgt at besvare de to stillede

Det er meget magtpåliggende forregeringen, at også store og multinationaleselskaber betaler den skat, de skal efterlovgivningen. Det er afgørende for, at vikan finansiere voresvelfærdssamfundssamfund, og jeg ved, atSKAT gør en stor indsats for, at alle betalerden skat, de skal.Det er vigtigt, at der sættes målrettet indover for manglende skattebetaling. SKATsindsats fokuserer på, at det såkaldteskattegab ikke kommer til at overstige 2procent af skattepotentialet. Det kræverogså, at SKAT har fokus på fortsatudvikling og forbedring afindsatsværktøjerne.Med dette udgangspunkt planlægger SKATsin indsats ud fra en systematisk vurderingaf, hvor der er størst risiko for, at reglernebliver omgået. SKATs risikovurderingbaserer sig bl.a. på omfattendeundersøgelser af borgeres ogvirksomheders regelefterlevelse. Det somSKAT kalder compliance-undersøgelser afskattegabet. Disse undersøgelsergennemføres hvert andet år. Skattegabet er

et styringsmål for SKATs flerårigeindsatser. De nuværendeskattegabsmålinger omfatter ikke de storeog multinationale selskaber. SKAT vil i dekommende år forsøge at udvikle alternativemålinger, så de også omfatter de størsteselskaber. Det forventes at kunne ske senestved udgangen af 2016. Det vil gøre detmuligt at målrette indsatsen yderligere.SKAT bruger hele palettenaf indsatsmidler

I sit arbejde bruger SKAT hele paletten afindsatsmidler for at sikre, at selskaberne erefterrettelige. SKAT gennemfører i 2013således både traditionelle indsatsaktiviteterog et samarbejdsprojekt (Tax Governance)i forhold til de store selskaber. TaxGovernance konceptet går ud på at øgesamarbejdet mellem SKAT og selskaberne,så skattemæssige spørgsmål afklareshurtigt. Selskaberne skal fremlægge deresskatterisici, altså deres vurdering affortolkningen af reglerne, og SKAT skal såsvare meget hurtigt på denne vurdering.Herved opnår selskabet mulighed for atforetage økonomiske dispositioner udenrisiko for efterfølgende omgørelse fraSKATs side.Alle aktiviteterne er kort omtalt iProduktionsplan 2013, som jeg har sendt tilSkatteudvalget, og som er blevet

Jeg har grundlæggende den holdning, at destore selskaber ikke prøver at snyde i skat.Jeg opfatter heller ikke de store selskabersom modstandere. Jeg ved, at SKAT gernevil i en god dialog med virksomhederne ogsammen med dem sikre, at skatten opgøreskorrekt.De fleste store selskaber betaler derfor denskat, de skal. Men selvom det er tilfældet,er der selvfølgelig undtagelser.Det er fx bekymrende, at der foretages såstore forhøjelser på selskabsskatteområdet.Det gælder også, selvom der ikke er taleom snyd, men i mange tilfælde omvanskelige regler – som fx inden for tranferpricing.Jeg vil nu omtale indsatsen specifikt påtransfer pricing (TP)- området.De fleste lande har foretaget en markantoprustning, og Danmark følger med.Danmark er et af de lande, der set i forholdtil størrelse, bruger flest ressourcer på TP-

Indsatsen på TP-området tilrettelæggessåledes, at den er kendt og synlig, såvirksomhederne ved, hvad SKAT sætter indi forhold til.SKATs indsats på TP-området handler omat undersøge og kontrollere, om dekoncernforbundne virksomheder handlermed hinanden, som uafhængigevirksomheder ville gøre det, dvs. efter detsåkaldte armslængdeprincip.De seneste mange år, ja faktisk siden1990’erne, har det været SKATs vurdering,at en stor del af forhøjelserne skyldes, atmange multinationale koncerner ikke hargjort tilstrækkeligt for at respekterearmslængdeprincippet i dereskoncerninterne handel overlandegrænserne.Det bekræftes af de undersøgelser og denkontrolindsats, som SKAT har gennemførtsiden 1998, og som jeg og mine forgængerehvert år siden 2006 har orienteretSkatteudvalget om. Det har medført, atSKATs korrektioner af fejlagtige værdierog priser har ført til meget store og stigendeforhøjelser.

Senest i 2012 gennemførte SKAT 67 TP-forhøjelser til en værdi af 21,2 mia. kr. Deter det højeste antal sager og det højesteforhøjelsestal nogensinde. Meget tyderderfor på, at der er tale om en risiko, som erstor og måske stigende.Som jeg har nævnt i svar på spørgsmål fraSkatteudvalget, er det desværre ikke muligtfor SKAT at oplyse nøjagtigt, hvor mangeaf de årlige forhøjelser, som til sidst førertil øget indbetaling af selskabsskat. Ellermed hvilket beløb.Det tager let 10 år, inden en konkret TP-forhøjelse er endeligt afsluttet i enten detdanske retssystem eller gennemforhandlinger (Mutual AgreementProcedure) med det andet eller de andrelandes skattemyndigheder.Jeg skal i den forbindelse understrege, atTP ikke er en eksakt videnskab. Der findesikke en lovtekst eller en facitliste for,hvordan en given TP-problemstilling skalløses. TP-sager er tunge på faktum, og deter svært ved en given transaktion at findeen eksakt pris eller værdi, der kan sættes tostreger under og sige: Dette er prisen somto uafhængige selskaber ville have handlet

Da der også ofte er meget store beløb påspil, går mange af TP-forhøjelserne entenvidere i det danske retssystem eller tilvurdering i de andre lande, som er påvirketaf forhøjelserne.Vi har indtil videre ikke megen retspraksispå TP-området i Danmark. Det er derfor fortidligt at konkludere hvor mange af SKATsforhøjelser, der vil blive opretholdt iretssystemet.Vedrørende forhandlinger med andrelandes skattemyndigheder er det omvendtden klare erfaring, at SKAT er i stand til atforsvare sine forhøjelser, bl.a. fordiskattemyndighederne i de fleste lande talersamme TP-sprog og forfølger sammeprincipper med baggrund i OECD`sretningslinjer, selv om man ikke altid erhelt enige om faktum eller om, hvad der erarmslængde i en konkret sag.

Endelig er det SKATs vurdering og harværet det gennem alle årene, at mangevirksomheder faktisk retter op på deresinterne priser efter en TP-revision ogfremadrettet anstrenger sig for at overholdearmslængdeprincippet. Nogle beder endda

SKAT om at hjælpe sig med at få enflerårig fremadrettet aftale med det andetland om principperne for de koncerninternetransaktioner gennem en såkaldt AdvancePricing Agreement. Disse fremadrettedeaftaler samt øvrig vejledning har også enpositiv effekt på skatteprovenuet.Konklusion om effekten afSKATs indsats på TP-området

Selv om SKAT ikke kan opgøre, hvad derkommer ekstra i statskassen som følge afindsatsen på TP- området, så er det minvurdering, at SKAT har godt fat omopgaven, når man ser på de storeforhøjelser foretaget i de seneste år holdt opmod, at der ikke er noget, der tyder på, atSKAT ikke kan opretholde forhøjelserne.En lang række multinationale selskaberbetaler faktisk skat til Danmark i dag. Detskyldes bl.a. det fokus, SKAT har haft ogfortsat har på området.Omvendt er der tydeligvis stadig selskaber,som ikke følger det grundlæggendearmslængdeprincip. Det er derforafgørende, at vi i de kommende år fortsatskal have fokus på TP- området.

Selskabsskatteområdet er et særdeleskompliceret område, som både giverudfordringer for selskaberne og forskattemyndighederne.Internationale koncernstrukturer erkomplicerede, og derfor er skattereglerneogså nødt til at være tilsvarendekomplicerede.Hertil kommer, at selskaberne jo ganskenaturligt vil have et ønske om at minimereskattebetalingen mest muligt, og derfor ivisse tilfælde kan have en tendens til atudfordre skattereglerne.Det er ikke kun noget, vi ser i Danmark,men som det jo er fremgået på det seneste,er der tale om en international tendens.

Man skal også huske på, at bl.a. igrænseoverskridende tilfælde vil derudover dansk lovgivning også være tale omfortolkning af international lovgivning.Det medfører, at der i disse tilfælde er taleom særdeles komplicerede skatteretligevurderinger, som ikke bare kan afklares via

danske lovændringer. Det gælder bl.a. destore skattesager i forbindelse medkapitalfondenes opkøb.Jeg vil gerne slå fast, at det afgørende formig er, at selskaberne betaler den skat, deskal. Hverken mere eller mindre.Det betyder ikke, at skattemyndighederneskal rejse enhver sag. Men det er derimodafgørende, at selskaberne har lige vilkår.Det bør ikke være afgørende forskattebetalingen, om selskabet indgår i enstor multinational koncern. Det bør hellerikke være afgørende for skattebetalingen,om selskabet har råd til bistand fra storeinternationale revisionsfirmaer.Derfor mener jeg også, atskattemyndighederne har en forpligtelse tilat få afklaret, om selskaberne betaler denrigtige skat i de tilfælde, hvor der erusikkerhed om retstilstanden.Den tidligere regeringgjorde det samme

Det fremgår således af den tidligereregerings handlingsplan for beskatning afmultinationale fra den 9. juli 2010, at”Regeringen ønsker, at Danmark er i frontmed hensyn til at afprøve rækkevidden afreglerne.”Ikke enig i den tidligereregerings retorik

Jeg er nødvendigvis ikke enig i den formfor retorik.Men som sagt mener jeg, atskattemyndighederne har en forpligtelse tilat sikre, at der betales den rigtige skat.På et så kompliceret område somselskabsbeskatningen vil det uvægerligtudløse en række større sager. Det, menerjeg, er uundgåeligt, men det er ikke et mål isig selv.