Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
1252138_0001.png
1252138_0002.png
J.nr. 13-0160161Dato: 24-05-2013
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 410 af 29. april 2013.(Alm. del).
Holger K. Nielsen/Carsten Vesterø

Spørgsmål:

”Hvis en skatteyder uretmæssigt har fået et fradrag i en årrække, hvad vil SKAT da stille afkrav om tilbagebetaling? Hvilke forældelsesfrister gælder i denne situation?”

Svar:

I de typisk forekommende tilfælde skal SKAT varsle en forhøjelse af en persons skattean-sættelse senest den 30. juni i året efter indkomståret.Dette følger af bekendtgørelse nr. 1095fra 2005 om kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold.Uden for disse tilfælde har SKAT mulighed for senest den 1. maj i det 4. år efter indkomst-årets udløb at varsle en ændring af skatteansættelsen, således at skatteyder forhøjes med detuberettigede fradrag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26.Hvis sagen omfatter indkomstår, hvor nævnte ordinære frister i skatteforvaltningslovens §26, stk. 1, er sprunget, afhænger SKATs muligheder for at gennemføre en forhøjelse af, omde længere frister efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 7, kan finde anvendelse.En forhøjelse på SKATs initiativ vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der foreligger grovuagtsomhed eller forsætligt forhold fra skatteyder i henhold til skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5. SKAT skal i så fald reagere senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAThar fået kendskab til det forhold, der begrunder fristgennembrud. Fristgennembrudsreglerneer i øvrigt generelt begrænset af reglen i SFL § 34 a, stk. 4, hvorefter krav afledt af en eks-traordinær ansættelse forældes 10 år fra forfaldstidspunktet.
Side 2