Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
1228208_0001.png
1228208_0002.png
J.nr. 13-0069354Dato:19. marts 2013
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 355 af 14. marts 2013.(Alm. del).
Holger K. Nielsen/Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts 2013 fra Forsikringsmæglerfor-eningen vedrørende foretræde om lønsumsafgift, jf. alm. del - bilag 148.

Svar:

Den nye opgørelsesmetode, som trådte i kraft den 1. marts 2013, er udformet med henblikpå at sikre, at den finansielle sektor under et, foretager så korrekt en opgørelse af afgifts-grundlaget for de medarbejdere, der både arbejder med lønsumsafgiftspligtige og moms-pligtige aktiviteter som muligt. Opgørelsesmetoden skal kun bruges i de tilfælde, hvor virk-somheden ikke kan eller vil bruge hovedreglen for opgørelse af afgiftsgrundlaget, som eren konkret registrering af medarbejdernes tidsforbrug på de to aktiviteter. Det har endvidereværet hensigten at lave opgørelsesmetoden enkel og nem at bruge for virksomhederne ogsådan, at uenigheder om opgørelsen mellem virksomhederne og SKAT undgås.Det har i forbindelse med udarbejdelse af den nye opgørelsesmetode ikke været formålet atændre på, hvilke virksomheder der skal betale lønsumsafgift efter loven. Lønsumsafgiftener knyttet til momsloven, således at de finansielle virksomheder, som er momsfritaget, er desamme som er lønsumsafgiftspligtige. Lønsumsafgiften reducerer den fordel som dissevirksomheder opnår ved momsfritagelsen.Lønsumsafgiften vedrører altså virksomheder inden for den finansielle sektor med aktivite-ter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investerings-forvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta. Samme formu-lering er brugt i den første lønsumsafgiftslov, der trådte i kraft 1. juli 1990.En opgørelsesmetode, der varierer for hver enkelt type aktivitet og virksomhed, vurderesikke at kunne opfylde ovennævnte hensigter.Den nye opgørelsesmetode – der som nævnt kun skal bruges, hvis tidsregistrering ikke bru-ges – er således ikke lavet for at ”straffe” bankerne eller nogle specifikke virksomheder isektoren.
Side 2