Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål NMinistrene bedes redegøre specifikt for, hvilke EU-retligeproblemstillinger, der er forbundet med at lade månedsaviser somf.eks. Hjerting Posten være omfattet af fritagelsen for reklameafgift.
Svar:Baggrunden for et frekvenskrav for fritagelse for ugeaviser ireklameafgiftsloven er beskrevet flere steder i forbindelse medudvalgsarbejdet, ligesom det udtrykkeligt er nævnt ireklameafgiftsloven, at loven skal godkendes efter EU’sstatsstøtteregler, inden loven kan sættes i kraft.Det følger af EU-traktaten, at enhver form for statsstøtte er ulovlig.Kommissionen har dog mulighed for at lempe på denne bestemmelse,således at Kommissionen under visse nærmere omstændigheder og tilvisse nærmere formål alligevel kan godkende statsstøtte.Det er regeringens opfattelse, at afgiften på husstandsomdeltereklamer kan indeholde elementer af statsstøtte. For at skabe juridisksikkerhed om statsstøttespørgsmålet har regeringen besluttet atnotificere reklameafgiftsloven overfor Kommissionen med henblik påen godkendelse af eventuelle statsstøtteelementer.Afgiften kan først træde i kraft, når Kommissionens godkendelseforeligger.Spørgsmålet om statsstøtte opstår, fordi der er noglehusstandsomdelte reklamer, herunder ugeaviser, som er fritaget, mensandre husstandsomdelte reklamer er afgiftspligtige.Vi kommer ikke uden om, at uanset at en ugeavis indeholder 25 pct.redaktionelt indhold, så vil de sidste 75 pct. i høj grad bestå afannoncer med reklamemæssigt indhold.På trods af at ugeaviserne indeholder reklamer og bidrager tilaffaldsmængderne, valgte regeringen alligevel at fritage ugeaviserne,da ugeaviserne bidrager til aktuel lokal nyhedsformidling ogdemokratisk debat på samme måde som de solgte aviser.En fritagelse for afgiftspligt skal af såvel administrative årsager somaf hensyn til en klar og entydig afgrænsning af afgiftsgrundlaget skeved klare objektive kriterier. Et af kravene er, at en ugeavis skaludkomme et vist antal gange om året for at blive omfattet afafgiftsfritagelsen.Ved alle sådanne objektive grænser vil der være noget, som falderindenfor, og andet som falder udenfor.Regeringen er fuldt bevidst om, at det er reklamerne, der finansiererhusstandsomdelingen af ugeaviserne, såvel som månedsaviserne. Dogsikrer frekvenskravet, som svarer til frekvenskravet iKulturministeriets Ugeavispulje, at de afgiftsfritagne produkter
bidrager til nyhedsformidlingen med aktuelt nyhedsstof.Ugeavispuljen er allerede godkendt efter EU’sstatsstøttebestemmelser. Som det fremgår af forarbejderne tilugeavispuljen, er formålet med frekvenskravet at sikreindholdsaktualitet og udgivelseshyppighed. Altså det samme formålsom frekvenskravet i reklameafgiften søger at opnå.Det giver derfor absolut mening at vælge et frekvenskrav, som ersammenfaldende med et frekvenskrav for godkendt statsstøtte fortilsvarende publikationer. Det skal dog bemærkes, at kravet omredaktionelt stof er noget højere efter ugeavispuljen end efterafgiftsloven, og at der også er andre krav efter ugeavispuljen.Det er på nuværende tidspunkt uvist, i hvilket omfang Kommissionenkan godkende den notificerede ordning. Efter Skatteministerietsvurdering vil det dog blive vanskeligere at opnå en godkendelse, hvisfrekvenskravet lempes, idet formålet med afgiftsfritagelsen – at sikreaktuel lokal information og nyhedsformidling – derved udvandesbetragteligt.
Samrådsspørgsmål OMinistrene bedes redegøre for, om det i forhold til undtagelse forreklameafgift er et krav fra EU's side for ikke at være i konflikt medstatsstøttereglerne, at der anvendes lige bestemt kriterierne idefinitionen af ugeblade i ugebladspuljen under Kulturministeriet.
Svar:Kompetence til at træffe afgørelse efter EU's statsstøtteregler liggerhos EU. Denne afgørelse foreligger ikke i øjeblikket.Som jeg svarede til samrådsspørgsmål N, er ugeavispuljen godkendtefter EU’s statsstøttebestemmelser. Som det også fremgik af mit svar,svarer formålet med støtte efter Kulturministeriets Ugeavispulje i etvist omfang til formålet med fritagelsen for afgiften efter lov omafgift af husstandsomdelte reklamer. Formålet er at sikre aktuel lokalinformation og nyhedsformidling.
Samrådsspørgsmål PMinistrene bedes redegøre for, om EU ikke vil kunne godkendeen ordning, hvorefter der er afgiftsfritagelse for aviser, derudkommer mindst 2 gange om måneden i mindst 10 månedereller mindst 1 gang om ugen i mindst 12 uger i et kalenderår?
Svar:Det er alene EU Kommissionen, som kan træffe afgørelse iforhold til, hvorvidt en medlemsstats lovgivning indebærerstatsstøtte, og hvis der er tale om statsstøtte, om den vil kunnegodkendes som lovlig statsstøtte.De husstandsomdelte ugeaviser er fritaget for afgift efterreklameafgiftslovens § 2 ud fra begrundelsen om, at disse lokaleugeaviser - uanset deres indhold af reklamer - fremmermediemangfoldigheden, nyhedsformidlingen, udbredelsen afaktuelle samfundsmæssige oplysninger, samt den demokratiskedebat.Kravet til antallet af udgivelser skal sikre, at der er en visaktualitet i det redaktionelle stof i de afgiftsfritagne ugeaviser,således at formålet med fritagelsen i forhold til den øvrigehusstandsomdelte reklamemængde holdes for øje.Som jeg har svaret tidligere, svarer formålet med støtte efterKulturministeriets Ugeavispulje i et vist omfang til formålet medfritagelsen for afgiften efter lov om afgift af husstandsomdeltereklamer.Støtte efter Ugeavispuljen er godkendt efter EU’sstatsstøtteregler. Da reklameafgiftsloven skal godkendes af EUefter statsstøttereglerne, vurderes det, atgodkendelsesproceduren kan lettes ved, at afgiftsfritagelsenfølger retningslinjerne for allerede godkendte regler.
Samrådsspørgsmål QMinistrene bedes redegøre for, om begrundelsen for, atfrekvenskravet ikke kan lempes er, at regeringen ved, at en sådanlempelse er i strid med EU's statsstøtteregler.
Svar:Reklameafgiften er blevet notificeret efter EU’s statsstøtteregler.Dette er den blandt andet, fordi de husstandsomdelte ugeaviser erfritaget for afgiftspligten.
Ugeaviserne bidrager også til affaldsmængderne, men de fritagesfor afgiften, da ugeaviserne når ud til mange danskere og er envigtig kilde til lokale nyheder og information.Fjernes eller lempes frekvenskravet, kommer vi længere væk frafritagelsens formål – afgiftsfritagelse for lokale aktuelle nyhederog information.Dette er absolut den primære årsag til, at jeg ikke ønsker at lempeeller fjerne frekvenskravet.
Samrådsspørgsmål RVil ministeren tage initiativer til at afklare, om EU ville kunnegodkende en justering af reklameafgiftsloven således, atfrekvenskravet lempes, så månedsaviser som f.eks. Hjerting Postenogså vil kunne omfattes af afgiftsfritagelse i lighed med ugeaviser?
Svar:Som det fremgik af mit svar på samrådsspørgsmål Q, fritagesugeaviserne for reklameafgiften, da de når ud til mange danskere oger en vigtig kilde til lokale aktuelle nyheder og information.Fjernes eller lempes frekvenskravet, kommer vi længere væk frafritagelsens formål – afgiftsfritagelse for lokale aktuelle nyheder oginformation.Jeg har således ikke planer om yderligere initiativer i forhold til EU.
Samrådsspørgsmål SVil ministeren redegøre for, på hvilken baggrund regeringen vurderer,at det nordiske miljømærke Svanen og FSC-mærket ikke vil kunneomfattes af den lempeligere afgift på grund af EU-regler, jf.ministerens udtalelse under 3. behandlingen af L 50(reklameafgiftsloven): ”Det har meget at gøre med EU. Det er EU, derhar udviklet Blomsten, og vi skal have det her godkendt i EU, ogderfor er det nødvendigt, at vi tager udgangspunkt i Blomsten”.
Svar:Differentieringen efter miljømærket Blomsten skal tilskynde til, atanvendelse af tryksager i reklameøjemed sker med omtanke for
tryksagens miljøpåvirkning.Flere forskellige modeller for differentiering af afgiften har væretvurderet – herunder både FSC-mærket og Svanemærket.FSC mærket er dog ikke anvendeligt i forhold til enafgiftsdifferentiering, da der ikke er tale om en officielt anerkendtmærkningsordning.I Danmark er der i dag to officielt anerkendte miljømærker (Blomstenog Svanen), hvor miljømærket Blomsten er anvendt til differentieringaf afgiften. Blomsten har hjemmel i en EU-forordning og er derforgældende i samtlige EU-lande.Svanen er et nordisk miljømærke. Udenlandske virksomheder kanogså opnå Svanen, men mærkningsordningen benyttes i dag primærtaf nordiske virksomheder – herunder flere danske virksomheder.En differentiering efter Svanen vil give danske trykkerier etafgiftsmæssigt forspring i forhold til andre trykkerier i EU, hvilketselvsagt er problematisk i forhold til EU-retten.Som jeg også svarede i forbindelse med udvalgsarbejdet, L 50 -spørgsmål 29, så vil det ved brug af Svanemærket til en tryksag væreet krav – i modsætning til Blomstmærket – at hele trykkeriet ergodkendt. En udenlandsk virksomhed, der for at opnå en lavere afgiftpå sine produkter til omdeling i Danmark, ønsker at benytteSvanemærket, skal derfor have hele sin virksomhed godkendt. Detteer også problematisk i forhold til EU.
