Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
Samråd i Skatteudvalget 28. februar
2013– Statsrevisorernes bemærkninger
til opfølgning af beretning 13/2009 om
SKATs fusion på inddrivelsesområdet
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at fånedbragt restancerne?”Samrådsspørgsmål Å:
Samrådsspørgsmål AA:”Hvilke initiativer vil ministeren tage påbaggrund af Statsrevisorernes bemærkninger af13. december 2012 til opfølgning påberetningssagen 13/2009 om SKATs fusion afinddrivelsesområdet, jf. alm. del – bilag 73?”Svar:Tak for indkaldelse tilsamråd
Tak til udvalget fordi jeg måtte komme og taleom dette. Det er et udfordrende og vigtigtområde, der har høj prioritet i SKAT. Jeg vilbesvare de to første spørgsmål sammen.Det siger sig selv, at når det samlederestancebeløb, som borgere og virksomhederskylder det offentlige er tæt på 80 mia. kr., er dertale om en samfundsøkonomisk udfordring. Deter derfor også naturligt, at Rigsrevisionen ogStatsrevisorerne har fulgt området tæt, sidenopgaven med at inddrive alle offentlige restancerblev samlet hos SKAT pr. 1. november 2005 somen del af kommunalreformen.Og derfor er det efter min mening ikke barenaturligt, men også nødvendigt, at vi i
Restancer 80 mia. kr. –samfundsøkonomiskudfordring
Statsrevisorerne har fulgtområdet siden fusionen
Nødvendig drøftelse iSkatteudvalget
-2-
Skatteudvalget får drøftet, hvordan vi sompolitikere og Folketing forholder os tilsituationen og ikke mindst hvordan, vi finderløsninger på det her.Appel til samarbejde –inddrivelsen er en storudfordring
Det skal opfattes som et oprigtigt ønske fra minside om samarbejde og en fordomsfri diskussionpå tværs af regering og Folketing. Der skal ikkeherske tvivl om, at regeringen og jeg somansvarlig minister for SKATs inddrivelse sermed alvor, men også ydmyghed, på den storeudfordrende opgave, som inddrivelsen afrestancer til det offentlige er.Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserer, atSKAT trods gennemførelse af en rækkemålrettede initiativer, tilførsel af ressourcer ogtrods styrket lovhjemmel til at inddrive restancerikke har indfriet målene med fusionen.
Statsrevisorernes kritik
Fortsat stigende restancerog forsinkelse af EFI
Restancerne er fortsat med at stige og forudsatteeffektiviseringer er ikke gennemført på grund afforsinkelse i udvikling og idriftsættelse af EFI(Et Fælles Inddrivelsessystem).Jeg erkender, at kritikken er berettiget, og atStatsrevisorerne bedømmer SKATs indsats somutilstrækkelig. SKAT er endnu ikke i mål med atfå restancekurven knækket. At få knækketrestancekurven har været et officielt og erklæretmål siden fusionen også som måltal forrestancebeholdningen på finanslovene indtil2011.
Berettiget kritik –restancemål ikke nået
Mange initiativer ogmedarbejderindsats
-3-
Men når det så er sagt, synes jeg også, at SKATog medarbejderne på inddrivelsesområdet sidenfusionen løbende har gennemført initiativer ogRos til tidligere regering –indsatser, som bør anerkendes, og som har gjorthar gennemført handleplanen positiv forskel.Og jeg synes også der er grund til at anerkende,at den tidligere regering som opfølgning påkritikken i Rigsrevisionens oprindelige beretningnr. 13/2009 om SKATs fusion afinddrivelsesområdet lancerede og i det store helegennemførte en handleplan med det formål atopnå bedre resultater på bundlinjen.Også den nuværende regering støttede reglerneom særskilt lønindeholdelse vedrørende p-afgifter, medielicens, kontrolafgifter mv. og 100pct. modregningsadgang af manglendedagsinstitutionsbetalinger i børnefamilieydelsen.Både den tidligere og nuværende regering harprioriteret flere ressourcer til inddrivelsesområdeti de senere år bl.a. i konsekvens af forsinkelserneaf EFI.Disse ekstra ressourcer er anvendt tilekstraordinære indsatser målrettet nedbringelseaf både erhvervsrestancer og personrestancer. Ogindsatserne har medført resultater, men ikketilstrækkeligt til, at de samlede restancer erfaldet.Vanskelige rammevilkårNår det hidtil ikke er lykkes at vende udviklingenfor inddrivelse af offentligehænger det sammen med de samlederestancer
Med opbakning franuværende regering
Tilført flere ressourcer tilinddrivelsen
Anvendt til målrettedeindsatser
-4-
Økonomisk krise –anstrengt likviditet
rammevilkår, som inddrivelsen er underlagt.Den langvarige økonomiske krise giver sværebetingelser for at inddrive de offentlige restancer.Likviditeten er anstrengt hos både borgere ogvirksomheder. SKAT er tvangskreditor og kanikke som den private finansielle sektor selvvælge sine kunder.På erhvervssiden påvirkes de ikke inddriveligerestancer af restancer, der er anmeldt ikonkursboer, og hvor konkursbehandlingen oftetrækker ud over flere år og afsluttes med enmeget lav dividende til SKAT. Det errestancebeløb, hvor SKAT i konkursperiodenlovmæssigt stort set intet kan gøre for atinddrive.På personsiden påvirkes de inddrivelige restanceraf mange borgere, der er på offentligunderstøttelse eller har en meget lille indkomst iøvrigt. Disse borgere skylder det offentligemange penge og SKATs muligheder for atinddrive skyldige beløb er også her lovmæssigtstærkt begrænset.
Restancer anmeldt ikonkursboer tælles med,men kan ikke inddrivesunderkonkursbehandlingen
Lavindkomstgrænse forinddrivelse hos personer
Der er i lovgivningen fastsat enlavindkomstgrænse for hvornår der må inddriveshos personlige skyldnere. Knap 50 pct. af deReelt er kun 20-25 mia. kr.personlige skyldnere er under indkomstgrænsenfor inddrivelse, og de skylder ca. 40 pct. af deaktuelt inddriveligeinddrivelige personrestancer. SKAT kan stort setkun afvente, at disse borgere igen fårbetalingsevne.
-5-
Forebyggelse af restancernødvendig for at reduceretilgang
Alle disse forhold gør, at der er en betydelig delaf de samlede offentlige restancer, som irealiteten ikke er inddrivelige eller kun megetvanskeligt inddrivelige. Ud af de samlederestancer på 80 mia. kr. er det såledesvurderingen, at kun i størrelsesordenen 20-25mia. kr. der aktuelt er reelt inddrivelige.Et yderligere meget afgørende rammevilkår forinddrivelsen er tilgangen af restancer. Dethandler i høj grad om at forebygge, atrestancerne overhovedet opstår. Og der harSKAT som inddrivelsesmyndighed brug forhjælp fra de mange statslige og kommunalefordringshavere og opkrævningsmyndigheder,som SKAT inddriver restancer for.
SKAT kan ikke ændre allevilkår
Hvordan effektivisereinddrivelsen
Det er således langt fra alle rammevilkårene,Strategisk partnerskab medSKAT som inddrivelsesmyndighed har mulighedKLfor at påvirke eller ændre.Men hvor kan vi så forbedre rammevilkårene forinddrivelsen, og hvad gør vi aktuelt for ateffektivisere inddrivelsesarbejdet yderligere?Ud over de initiativer, jeg lige har omtalt, harSkatteministeriet indgået et strategiskpartnerskab med Kommunernes Landsforening,som udspringer af kommuneaftalen for 2013.
Styrkelse af fællesopkrævnings- oginddrivelsesopgave
Fælles arbejdsgrupper skalPartnerskabet har til opgave at sikre denkomme med konkreteforslagoverordnede koordinering af konkrete initiativer
til styrkelse af den fælles opkrævnings- og
-6-
Indspil tilkommuneforhandlinger forDer er nedsat en række fælles arbejdsgrupper, der2014
inddrivelsesopgave med det formål at sikre, at dekommunale tilgodehavender nedbringes.
Forventer bred vifte afforslag, også tillovændringer
har til opgave at udarbejde konkrete ogoperationelle forslag og anbefalinger tilforbedring af den samlede opgaveløsning i bådeopkrævningen og inddrivelsen.Det er aftalt, at Partnerskabet allerede til deforestående forhandlinger om kommunernesøkonomi for 2014 vil spille fælles initiativer påbanen.
Håber på positivt medspilfra Folketinget tillovændringer
Restanceforebyggelse iSKAT – forbedring afforskud for at reducererestskatter
Jeg forventer en bred vifte af konkreteforbedringsforslag, som kan gennemføres påkortere og længere sigt. Og jeg forventer også, atder heriblandt vil være en række forslag tilforbedring af lovgivningen ikke bare snævert påinddrivelsesområdet, men også af mererestanceforebyggende art.Det er endnu for tidligt at pege på konkretelovændringer, men når forslagene er modnet ogklar til fremsættelse, håber jeg naturligvis på enbred opbakning i Skatteudvalget og Folketinget.Når vi taler restanceforebyggelse, er SKAT somopkrævningsmyndighed for skatter og afgifterselv den største fordringshaver. Derfor har SKATet betydeligt fokus på at sikre en langt større”træfsikkerhed” i forskudssystemet, således atden betalte forskudsskat kommer så tæt på denendeligt beregnede slutskat som muligt.
Tats-Selv og aktuelleindkomstdata
-7-
Ny struktur i SKAT
Det handler blandt andet om låsning af felter iTast-Selv systemet, karantæneordning forskatteydere, der uretmæssigt har registreret forstore fradrag, og ikke mindst anvendelse af heltaktuelle indkomstdata i forskudssystemet.Der er tale om et endog meget betydningsfuldtrestanceforebyggende instrument, som reducererrestskatter og dermed i sidste ende tilgangen afskatterestancer.Som et sidste konkret tiltag, vil jeg nævne denumiddelbart forestående omfattendeomstrukturering af SKAT.Den nye struktur vil sikre øget fokus på denborger- og virksomhedsvendte administration iSKAT, der styrkes med en selvstændig ledelse.
Selvstændig ledelse
Landsdækkende enheder –effektiv opgaveløsning
Inddrivelsen selvstændigtforretningsområde
Kritikken af EFI-forsinkelse
Omlægningen er baseret på de gode erfaringersiden 2005 med at samle stadig flere opgaver ilandsdækkende enheder, herunder etableringen afdet landsdækkende Inddrivelsescenter i 2009, ogherved styrke de faglige miljøer og sikre en mereeffektiv opgaveløsning ved at reduceredobbeltfunktioner og udnytte mulighederne forsynergi og stordrift.Inddrivelse, som varetager den samledeoffentlige restanceinddrivelse både overforpersoner og virksomheder, vil blive samlet i etselvstændigt landsdækkende forretningsområdemed en fagdirektør med fokus på denne opgave –
Forventet idriftsættelse 1.september 2013
-8-
at forbedre inddrivelsesevnen.Èt inddrivelsessystem –maksimal automatiseringog effektivproduktionsstyring
Herefter vil jeg vende mig mod Statsrevisorernesandet væsentlige fokuspunkt, nemlig EFI-systemets forsinkelse.Jeg er naturligvis glad for, at det nu ligger fast, atdet nye fælles inddrivelsessystem (EFI) forventesidriftsat 1. september 2013, og at SKAT i sidsteuge har kunnet orientere alle fordringshavereherom.EFI vil samle hele den offentlige inddrivelse i etit-system og sikre, at de inddrivelsesskridt, deriværksættes, foretages med udgangspunkt ihelhedsorienteret sagsbehandling og maksimalautomatisering. Samtidig er der i EFI planlagtfaciliteter til en mere effektiv produktionsstyring.Men det betyder også, at forberedelserne tilibrugtagning af EFI omfatter en lang rækkeaktiviteter, som påvirker forretningsområdetInddrivelse.
Ressourcekrævendeforberedelse
Overførsel af data ogindsatser, uddannelse afmedarbejdere mv.
Omstilling kan påvirkeinddrivelsesindsatsenmidlertidigt
I 2013 vil der skulle afsættes betydeligeressourcer til fra forberedelse af konverteringenaf restancedata og igangværende indsatser fra degamle it-systemer til EFI, test af det nye system,EFI ej mirakelkur, der kanuddannelse af medarbejdere og endeligvende restanceudviklingenimplementering til opnåelse af sikker drift ogreetablering af produktionsniveau.Selv om jeg ved, at SKATs ledelse arbejder på attilrettelægge processerne således, at
-9-
EFI effektivisereropgaveløsningen
konsekvenserne af denne omstilling er minimalei forhold til restanceinddrivelsen, er det nok mestrealistisk at tage et forbehold herfor.
I lyset af de udfordringer som jeg netop harnævnt, må EFI ikke ses som en mirakelkur, der isig selv vender restanceudviklingen. EFI skalunderstøtte gældende lovgivning og kan selvsagtSamrådsspørgsmål AB:ikke ændre konjunkturer eller betalingsevnen hosskyldnerne.Fuldt implementeret giver EFI derimodgrundlaget for den forudsatte effektivisering afopgaveløsningen gennem automatisering af demange manuelle arbejdsgange i inddrivelsen. Ogdet giver mulighed for en bedre og mere fleksibelprioritering af ressourcerne.
Svar:Kritik: nyefinanslovsmåltal forinddrivelse ej heltretvisende forrestancesituation
Hverken gamlebeholdningsmåltal ellernye måltal giverfuldstændigt billede
”Hvilke initiativer vil ministeren tage til sikringaf, at de 2 nye måltal for SKATsrestanceinddrivelse, som er indført påfinansloven med virkning for 2012, bliver heltretvisende og informative, jf. Statsrevisorernesbemærkninger af 13. december 2012 tilopfølgning af beretningssagen 13/2009 omSKATs fusion af inddrivelsesområdet, jf. alm.del – bilag 73?”
Det er heller ikke formålet
Statsrevisorerne har gjort Folketingetopmærksom på, at de 2 nye måltal for SKATsrestanceinddrivelse ikke er helt retvisende oginformative. Statsrevisorerne noterer, at
- 10 -
Måltal heller ikketilstrækkeligt til at givebillede afrestancesituationen
restancerne dermed er gjort mindre synlige påfinansloven for de bevilgende myndigheder.Lad mig indledningsvist slå fast, at detoverordnede formål med måltal på finansloven erat sikre at sikre effektive institutioner, der levererresultater i overensstemmelse med de politiskemålsætninger.Det er derimod ikke – og har aldrig været –formålet med måltallene at give et selvstændigtog deltaljeret billede af den aktuellerestancesituation.
Måltal kan ikke stå alene
Måltal – overordnetstyring af SKATsinddrivelsesindsats
Måltallene – både de nye og de gamle – harSkal vise effekten af SKATsheller aldrig har været tilstrækkelige til at give etinddrivelsesindsatssådant billede.De 2 måltal kan i den sammenhæng ikke ståalene. Den offentlige inddrivelse er etkompliceret område, med mange typer afrestancer, der opkræves for ca. 600 offentligefordringshavere.Måltallene udgør de øverste styringsparametre iSKATs målhierarki. Formålet med dem er at givepejlemærker for SKATs inddrivelsesindsats.Derfor er det centralt, at måltallene er udformetpå en måde, så de viser effekten af det, somSKAT foretager sig, og dette er baggrundenmåltallenes udformning.Kritik: afskrivningerindgår i opgørelse afinddrivelsesprocenten
Samlet overblik kræveryderligere målinger
Finanslovsmålene nøjebeskrevet i finansloven ogresultatopgørelse har fulgtretningslinjerne
For at der kan opnås et fuldt dækkende billede af
- 11 -
Finansloven siger, at allekrediteringer indgår
situationen for den offentlige inddrivelse ogrestanceudviklingen, er det nødvendigt atsupplere med mere detaljerede målinger ogresultater.For så vidt angår Statsrevisorernes kritik af, atfinanslovsmålene ikke er helt retvisende oginformative, kan jeg henvise til, at de 2 målingerer nøje beskrevet i bemærkningerne tilfinanslovens § 9, og at målingerne ogresultatberegningerne heraf er sket ioverensstemmelse med disse bemærkninger.En del af kritikken i det bagvedliggende notat fraRigsrevisionen går på, at tabte fordringer i formaf afskrivninger indgår i beregningen afinddrivelsesprocenten, og at SKAT opnår enbedre målopfyldelse, når en restance afskrives.
Misforståelse atafskrivninger i sig selv eruhensigtsmæssige
Enigt Folketing bagafskrivningsregler
Afskrivning fordi der ikkeskal holdes liv i håbløsekrav
Hertil vil jeg for det første fremhæve, at det klartfremgår af bemærkningerne til finansloven, atAfskrivninger fornuftigt ogsamtlige krediteringer indgår i beregningen.legitimt inddrivelses-redskab og skal derforindgå i måltallet
For det andet synes Rigsrevisionen at antage, atafskrivninger i sig selv er uhensigtsmæssige,hvilket må bero på en misforståelse.Der står der et enigt Folketing bag denugældende og mere lempeligeafskrivningsregler i den inddrivelseslov, somblev vedtaget i 2009.Formålet med afskrivningsreglerne er, at der ikkeskal holdes liv i og bruges ressourcer på krav,
Restancer afskrives kun,hvis pengene aldrigkommer ind.
Ellers parkeres sagen til
- 12 -
genoptagelse, hvisskyldneren opnårbetalingsevne
hvis det er åbenbart formålsløst eller forbundetmed uforholdsmæssigt store omkostninger atfortsætte inddrivelsen.Det er således et helt igennem fornuftigtinddrivelsesskridt at afskrive en restance, hvisder ikke er udsigt til at restancen kan inddrives.Det er derfor relevant at medregne denne indsatsi inddrivelsesprocenten. Inddrivelsesprocentenmå ikke forveksles med en indbetalingsprocent.For at undgå misforståelser vil jeg gerne benyttelejligheden til at understrege overfor udvalget,der kun afskrives, når det vurderes, at pengenealdrig kommer ind, eller at det eruforholdsmæssigt dyrt inddrive pengene.Er der blot en chance for at skyldneren på ettidspunkt opnår betalingsevne, bliver restancenikke afskrevet, men parkeret til evt. seneregenoptagelse og skyldnerens økonomiske forholdovervåges maskinelt.Jeg kan i øvrigt oplyse, at afskrivninger ogsåpåvirkede de tidligere finanslovsmålinger, idetbeholdningerne dengang løbende blev nedskrevetmed bl.a. afskrivninger.Når det er sagt, så er jeg naturligvis indstillet påløbende at gøre mål og målinger bedre og endnumere styringsrelevante og informative.Det ved jeg, at SKATs nye ledelse har fokus på,og jeg vil drøfte med SKAT, hvordan en
Afskrivninger påvirkedeogsåbeholdningsopgørelser itidligere finanslovsmål
Indstillet på løbendeforbedring af mål ogeffektmålinger for SKATsinddrivelsesindsats og atinformere SAU herom
- 13 -
forbedring af både styring og måling kanresultere i en forbedret information afSkatteudvalget herom.
