Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
Folketingets SkatteudvalgChristiansborg
Finansministeren3. juni 2013
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 278 (Alm. del – §) af 8.februar 2013 stillet efter ønske fra Gitte Lillelund Bech (V)Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af sit tilsagn på samrådet den 7. februar 2013 om alm. del – sam-rådsspørgsmål L (Inddragelse af dynamiske effekter i økonomiske beregninger) tilsende udvalgetet notat, der redegør for, hvordan regeringen på politisk niveau og ministerierne på fagligt niveauarbejder med inddragelse af dynamiske effekter/adfærdsændringer i økonomiske beregninger ik-ke kun i relation til skattereformer men i relation til reformer generelt. I notatet bedes bl.a. rede-gjort for:Hvornår og efter hvilke kriterier/principper regeringen indregner dynamiske effekter i finan-sieringsgrundlag.Regeringens forsigtighedsprincip for indregning af dynamiske effekter i finansieringsgrundlag,herunder om dette princip er fastlagt ud fra en politisk eller faglig vurdering og efter hvilkekriterier. Herunder bedes oplyst fra hvilket tidspunkt, man efter regeringens forsigtigheds-princip indregner dynamiske effekter (kan det ske, inden en adfærdsændring er indtrådt, el-ler skal adfærdsændringen være indtrådt for at kunne indregnes. Hvor adfærdsændringenskønnes at indtræde løbende over en årrække, kan adfærdsændringen så først indregnes fradet år, hvor den fulde adfærdsændring sker eller indregnes den løbende?). Og med hvor storen procentsats kan man indregne dynamiske effekter i finansieringen ud fra forsigtigheds-princippet?Er tidspunktet for, hvornår dynamiske effekter indregnes, sammenfaldende med tidspunktetfor, hvornår der kan disponeres over beløbet?Anvender regeringen faste regler/kriterier for, hvordan man laver en risikoprofil for, hvor-dan dynamiske effekter indregnes, eller laver man en fra gang-til-gang vurdering – og fast-lægges en sådan profil ud fra en politisk og/eller faglig vurdering?Anvendes der altid samme risikoprofil i relation til inddragelse af dynamiske effekter i øko-nomiske beregninger? Hvis regeringen anvender forskellig risikoprofil fra gang til gang, vilregeringen så fremover oplyse, hvilken risikoprofil, der konkret er anlagt, og efter hvilke kri-terier den konkrete risikoprofil er fastlagt?Der anmodes om, at notatet oversendes til udvalget i god tid inden kommendereformforhandlinger.
Side 2 af 3
Indledningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.For så vidt angår de metoder og principper, der anvendes ved vurderinger af virk-ningerne af økonomisk-politiske tiltag (herunder skattereformer og andre refor-mer), henvises til notat af 22. november 2012 ”Regneprincipper og modelanven-delse i Finansministeriet” (vedlagt).Yderligere kan det bemærkes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af lovbe-mærkninger til lovforslag, som konkret udmønter reformer altid udarbejdes envurdering af forslagets konsekvenser. Herunder foretages en vurdering af eventu-elle adfærdsvirkninger generelt samt af konsekvenserne heraf for de offentlige fi-nanser og dermed for råderummet.I forbindelse med forberedelsen af større reformer sammensat af forskellige øko-nomisk-politiske tiltag udarbejdes sædvanligvis en vurdering af konsekvensernefor de offentlige finanser af de enkelte elementer, herunder også af adfærdsvirk-ningerne. Der vil som oftest (men ikke nødvendigvis) være tale om, at adfærdsef-fekterne forbundet med dele af elementerne i en reform vil have positive afledtekonsekvenser for de offentlige finanser, mens andre elementer vil have negativeafledte konsekvenser for de offentlige finanser. Det kan fx være tilfældet i forbin-delse med en skatteomlægning indeholdende lempelser, der isoleret set medføreret større forventet arbejdsudbud, finansieret af stramninger, der isoleret set er for-bundet med et fald i arbejdsudbuddet.For at vurdere effekten af en reform på de centrale finanspolitiske styringsmål(dvs. den strukturelle saldo frem mod 2020 og den finanspolitiske holdbarhed) vilder som hovedregel i beslutningsgrundlag indgå en samlet opgørelse af effektenpå de offentlige finanser i de enkelte år foruden en vurdering af den varige virk-ning. Denne opgørelse foretages både umiddelbart (dvs. den direkte provenukon-sekvens af reformen), efter tilbageløb (dvs. inklusiv virkningen på andre skatte-grundlag mv.) og efter tilbageløb og adfærd.Hvis reformen fx samlet set er forbundet med positive adfærdseffekter, der skøn-nes at være voksende over tid, er det en del af den politiske prioritering – delskonkret i forhold til reformen og overordnet i forhold til den økonomiske politik– at beslutte, hvorledes og hvornår de forventede adfærdsvirkninger disponeres.Det er således en konkretpolitisk prioriteringi forbindelse med den enkelte reform,om og i bekræftende fald i hvilket omfang forventede dynamiske virkninger di-sponeres i forbindelse med denne reform.Det understreges, at skøn over virkningerne af diskretionære tiltag i den økonomi-ske politik og disses gennemslag over tid i sagens natur altid erfaglige.Disse fagligevurderinger støttes selvsagt på den bedst mulige tilgængelige viden suppleret medskøn, hvor dette er nødvendigt.
Side 3 af 3
Uafhængigt af om adfærdsvirkninger disponeres i forbindelse med en reform vildisse, hvor det er relevant og praktisk muligt, indgå i konjunkturvurderingerne (itakt med at de forventes at realiseres) og i de mellem- og langfristede fremskriv-ninger (baseret på tilgængelig empiri, fx vedrørende arbejdsudbud). De skønnedeadfærdsvirkninger påvirker således det forudsatte finanspolitiskeprioriteringsrumiplanerne.Hvis den strukturelle saldo skulle udvikle sig svagere end forudsat i fremskrivnin-gerne, vil der efterfølgende skulle ske en stramning af den økonomiske politik forat indfri de centrale finanspolitiske mål (dvs. prioriteringerne vil skulle ændres).Hvis den strukturelle saldo omvendt skulle udvikle sig gunstigere end forudsat, vildet efterfølgende åbne mulighed for en vis modsvarende lempelse af den økono-miske politik.En politisk beslutning om først at disponere eventuelle positive adfærdsvirkningeri takt med at de realiseres medfører således enforventetforbedring af det finanspoli-tiske prioriteringsrum i fremtidige år. Skulle den strukturelle saldo efterfølgendevise sig ikke at have udviklet sig som forventet i forbindelse med reformens udar-bejdelse – herunder fx fordi adfærdseffekterne ikke harrealiseretsig som skønnet –vil prioriteringsrummet være mindre end forudsat. Men dette vilikke(som følgeaf den politiske prioritering) medføre et krav om en stramning af den økonomiskepolitik.Modsat vil disponering af den forventede fremtidige adfærdsvirkning i forbindelsemed reformens udarbejdelse isoleret set stille krav om en stramning af den øko-nomiske politik på et fremtidigt tidspunkt, såfremt den strukturelle saldo ikke ud-vikler sig som forventet.Regeringens forsigtighedsprincip indebærer som tidligere tilkendegivet, at der kandisponeres over fx virkninger af strukturreformer på det tidspunkt, hvor disse be-sluttes i Folketinget. Den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken sker somnævnt indenfor rammerne af budgetlovens regler.Med venlig hilsenBjarne Corydon
