SAU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. februar 2013 om samrådsspørgsmål L (Inddragelse af dynamiske effekter i økonomiske beregninger), til finansministeren, kopi til skatteministeren

”Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til inddragelsen af dynamiske effekter i øko-nomiske beregninger, herunder hvorvidt regeringen har skiftet holdning på området jf. statsmini-sterens udtalelse til Ritzau den 15. juni 2012: "Vi er meget bekymrede for at finansiere skatte-lettelser med dynamiske effekter" sammenholdt med skatteministerens udtalelser og oplysningernei artiklen "Holger K. siger god for blåt skatteprincip" i Berlingske Tidende, 11. december2012.”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).Dynamiske effekter i økonomiske beregninger

Lad mig indledningsvist påpege, at jeg finder det helt centralt, atder skønnes over dynamiske effekter – eller adfærdsvirkninger somdet også kaldes – af politiske tiltag vedr. fx skat, arbejdsmarked,uddannelse og tilbagetrækning mv.Det er vigtigt, at politiske tiltag ledsages af beregninger af, hvordanpolitikændringerne kan påvirke den økonomiske adfærd, fx i formaf ændret arbejdsudbud, ændret opsparing eller ændret forbrugs-sammensætning.På den måde sikrer vi et så retvisende billede som muligt af, hvor-dan tiltagene virker på samfundsøkonomien, vækstmulighederneog de offentlige finanser.Jeg vil gerne understrege, at metoden ikke ændres når regeringerskifter. Det er vigtigt, at vi er systematisk konsistente. Men selvføl-gelig udvikles og forbedres de anvendte metoder løbende.Jeg kan i øvrigt oplyse, at Finansministeriets regneprincipper ogmodelanvendelse er dokumenteret på Finansministeriets hjemme-side.

Når vi fx anvender betegnelsen ”finansieret skattereformfør ad-færd”om reformer, så betyder det, at reformen veduændretad-færd og aktivitet ikke påvirker den offentlige saldo, når denne op-gøres i varig virkning og efter tilbageløb. Dvs. inkl. effekten af æn-dringerne på andre skatte- og afgiftsindtægter samt evt. samspilmed overførselsindkomster.En fuldt finansieret skattereform vil typisk både omfatte skattened-sættelser, som påvirker adfærden i retning af et øget arbejdsudbud,og skatteforhøjelser på andre områder, som isoleret set trækker iretning af at mindske arbejdsudbuddet.Hvis de positive adfærdseffekter på arbejdsudbuddet overstiger denegative, vil reformen bidrage til at styrke de offentlige finanser.I de mellem- og langfristede fremskrivninger indregnes skøn for,hvordan adfærdsvirkninger af skattereformer påvirker den struktu-relle saldo og dermed det finanspolitiske råderum.Det er imidlertid en politisk prioritering, hvordan adfærdsvirknin-ger fra konkrete diskretionære ændringer af den økonomiske poli-tik – herunder skattereformer – disponeres.Adfærdsvirkninger kan enten disponeres til udgiftspolitiske tiltageller til lavere skat.Generelt sker den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken medudgangspunkt i udviklingen i den strukturelle saldo. Derved inklu-deres de forventede virkninger af de økonomiske reformer.Hvis den strukturelle saldo udvikler sigsvagereend forudsat i frem-skrivningerne, vil der skulle ske en stramning af den økonomiskepolitik for at indfri de centrale finanspolitiske mål. Dvs. priorite-ringerne vil skulle ændres.