SAU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om talepapir fra samrådet den 11/10-12 om samrådsspørgsmål B (provenuberegningerne bag ophævelsen af ligningslovens § 33 A), til skatteministeren

Besvarelse af samrådsspørgsmål BSamrådsspørgsmål B:”Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne for provenuberegningerne bag op-hævelsen af ligningslovens § 33 A, særligt set i lyset af de store danske virksomhe-ders udmeldinger om, at afskaffelse af ordningen vil have negative konsekvenser,der undergraver det forventede skatteprovenu.”

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrundenfor ophævelsen af ligningslovens § 33 A.Ophævelsen af ligningslovens § 33 A er et element i denskattereform, som et bredt flertal i Folketinget for kort tidsiden vedtog, og som jeg mener, at vi alle både kan væreglade for og stolte af.Det er en skattereform, som skaber ny vækst og flere job iDanmark, og som også sikrer, at almindelige lønmodtagerefår mere ud af at arbejde.På længere sigt skønnes skattereformen at medføre en for-øgelse af beskæftigelsen på mere end 15.000 personer, ogreformen vil tilmed betyde en varig forbedring af de offent-lige finanser på ca. 2,7 mia. kr., så vi får bedre råd til vel-

færd og investeringer i fremtiden. Dette er i meget kortetræk den sammenhæng og den helhed, som ophævelsen afligningslovens § 33 A indgår i.Nu er det jo sådan, at når man gennemfører en fuldt finan-sieret skattereform, så vil det som oftest være sådan, at defleste godt kan lide det søde, mens ikke ret mange kan lidedet sure. Sådan er det tilsyneladende også her.De fleste er glade for lettelserne i skatten på arbejdsind-komst. Det gælder både virksomheder og lønmodtagere, ogher skal vi også huske på, at vi ved at sænke skatten på ar-bejdsindkomst imødekommer et højt prioriteret ønske hosvirksomhederne.Men der er vanen tro ikke den samme begejstring for finan-sieringselementerne, og her er ophævelsen af ligningslovens§ 33 A jo nok det enkeltelement i skattereformen, der harpåkaldt sig størst opmærksomhed både før, under og efterFolketingets behandling af lovpakken.Det kan der være mange grunde til, og lad mig derfor rede-gøre for, hvorfor jeg mener, at denne regel skulle ophæves.Jeg mener helt grundlæggende, at hvis man er fuldt skatte-pligtig til Danmark, og man har en indkomst, så skal manogså betale skat i Danmark. Hvorfor skal man så det? Detskal man, fordi Danmark er et velfærdssamfund, og det me-ner jeg, at vi skal værne om.Den danske velfærdsmodel bygger på et solidarisk princip.Den danske velfærdsmodel bygger på princippet om, at manSide 2 af 13

yder efter evne og nyder efter behov, og her skal det ikkevære sådan, at man kan smyge sig udenom. Vil man haveret til at nyde de goder, som velfærdssamfundet gør det mu-ligt at nyde, så skal man også yde de bidrag, som man harevnen til at yde.Og her er vi fremme ved noget af det, som for mig er kerneni diskussionen om ligningslovens § 33 A. Problemet medligningslovens § 33 A er netop, at man ikke yder efter evne.Det har hidtil været sådan, at det har været muligt at opret-holde et tilhørsforhold til Danmark med de fordele, som det-te indebærer, uden at betale skat til Danmark. Ja faktisk hardet hidtil været muligt at opretholde et sådant tilhørsforholdtil Danmark uden at betale skat overhovedet – hverken iDanmark eller i udlandet.Faktisk kan man være endog særdeles vellønnet og haveadgang til samfundets tilbud og ydelser uden selv at bidragemed én eneste krone. Og man kan have familie i Danmark,som benytter sig af velfærdssamfundets tilbud.I forbindelse med Folketingets behandling af skattereform-forslagene fik vi som bekendt mange henvendelser om op-hævelsen af ligningslovens § 33 A, og nogle af disse hen-vendelser indeholder ganske illustrative eksempler på, atvellønnede personer har kunnet undgå at betale skat.Er det rimeligt? Nej det er det ikke, og derfor er jeg ogsåglad for, at denne regel nu er ophævet.

Man må stille sig selv spørgsmålet om, hvad der er vigtigst.Er det vigtigst at fastholde, at et begrænset antal personerkan undgå at betale skat i Danmark eller måske helt kanundgå at betale skat overhovedet? Eller er det vigtigere atsikre, at alle danskere får en skattelettelse, der gør det mereattraktivt at arbejde i Danmark?Jeg er ikke i tvivl om svaret. Jeg vil hellere se, at alle dan-skere får en skattelettelse, end at vi fastholder en regel, derkun tilgodeser nogle få.Jamen er der så slet ikke noget, der vil kunne bringe tvivl iregeringens sind, kunne man så spørge. Jo, det er der da.Regeringen er ikke immun over for argumenter, hvis argu-menterne ellers er gode nok.Derfor har jeg også gentagne gange tilkendegivet, at rege-ringen vil følge udviklingen på dette område fremover. Ogdet tilsagn vil jeg også gerne give her i dag. Skulle det modforventning vise sig, at ophævelsen af ligningslovens § 33 Ahar meget uhensigtsmæssige konsekvenser, så må vi tagespørgsmålet op til fornyet overvejelse. Det har jeg sagt heletiden, og det siger jeg gerne igen.Så er der spørgsmålet om forudsætningerne for de provenu-beregninger, der ligger bag forslaget om at ophæve lig-ningslovens § 33 A.Jeg vil gerne her slå fast, at de regneprincipper og de reg-nemetoder, som Skatteministeriet har anvendt i forbindelsemed skattereformen, er fuldstændig de samme, som man al-tid bruger, når man skal beregne de provenumæssige konse-Side 4 af 13

kvenser af lovforslag på skatteområdet. Skatteministeriethar hverken forsøgt at gøre resultatet værre eller bedre, endde almindeligt anvendte regnemetoder tilsiger.De metoder, som man bruger, når man beregner de prove-numæssige virkninger af et skatteforslag, er på ingen mådenye. Det er naturligvis vigtigt, at vi ved provenuberegnin-gerne sikrer en ensartet behandling af alle forslag. Det skaljo ikke være sådan, at forslag X behandles på den ene måde,og forslag Y behandles på en helt anden måde.Derfor gør vi tingene på samme måde, uanset om det er detene eller det andet forslag, der skal beregnes, og uansethvem der har stillet det.De regnemetoder, som anvendes ved provenuberegninger,er ikke opfundet af den nuværende regering. Det er meto-der, som har været anvendt gennem lang tid. De regnemeto-der, som vi i dag anvender, er de samme, som blev anvendtaf den Skattekommission, som den tidligere regering i sintid nedsatte. Og det er de samme metoder, som blev an-vendt, da den tidligere regering fremsatte sin Forårspakke2.0.Der er ikke noget hemmeligt ved de regnemetoder, der an-vendes. Tværtimod, så findes der en vejledning, som tidli-gere har været gennemgået for skatteudvalgets medlemmer.Jeg skal gerne tilbyde, at vi laver en ny teknisk gennem-gang, så nye medlemmer i udvalget får mulighed for at gøresig bekendt med den måde, beregningerne foretages på.Der er kort sagt intet nyt under solen, hvad regneprincipperog regnemetoder angår. De beregninger, som Skatteministe-riet har foretaget i forbindelse med ophævelsen af lignings-

lovens § 33 A, ville have set ud på samme måde, hvis rege-ringskonstellationen havde været en anden.Lad os så se lidt nærmere på regnestykket. Her indgår natur-ligvis en række faktorer om adfærdsmæssige konsekvenseretc., og her vil konsekvenserne bl.a. være afhængige af dentype skatteændring, der er tale om. Er der tale om en pro-gressiv skat? Er der tale om en proportional skat? Hvor sto-re er ændringerne for den berørte persongruppe?Adfærdseffekterne ved ophævelsen af ligningslovens § 33A vil naturligvis også afhænge af, hvor stor en merskattebe-taling, den berørte personkreds eventuelt vil opleve. Hvis deberørte personer i forvejen betaler en skat i udlandet, som erpå niveau med den danske, så må adfærdseffekten alt andetlige antages at være beskeden. Hvis de berørte personer der-imod kun betaler en meget lav skat i udlandet, eller de må-ske slet ikke betaler skat overhovedet, så vil adfærdseffek-ten selvsagt være langt større.Vi har imidlertid et praktisk problem. Vi ved, at ca. 5.700personer er omfattet af ligningslovens § 33 A, og vi ved og-så, at omkring 5.000 af disse personer får det, som vi kalderfuld lempelse, dvs. de betaler slet ikke skat i Danmark.De resterende ca. 700 personer får det, som vi kalder halvlempelse. Efter de hidtil gældende bestemmelser får manhalv lempelse, når Danmark har beskatningsretten til lønneni medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Mankommer med andre ord kun til at betale halv dansk skat,selvom det er Danmark, som efter en dobbeltbeskatnings-overenskomst kan beskatte lønnen.Men vi har det rent praktiske problem, at der ikke umiddel-bart findes oplysninger om, hvor meget de pågældende per-Side 6 af 13

soner betaler i skat i udlandet. Derfor er man nødt til atskønne. Det ene yderpunkt er en beskatning nogenlunde pådansk niveau, og det andet yderpunkt er en beskatning pånul.Spørgsmålet er, hvad man så skal vælge. Det er klart, at deto yderpunkter ikke kan bruges, men hvor skal man så læg-ge snittet?Her må embedsfolkene anlægge en forsigtighedsbetragtningved beregningerne, og det har de også gjort. Ved provenu-beregningerne er man gået ud fra, at der sker en forholdsvishøj beskatning i udlandet, og at den yderligere skat, der skalbetales i Danmark, i gennemsnit svarer til 15 pct. for dem,som i dag får fuld lempelse. For personer med halv lempel-se bliver der tale om fuld beskatning i Danmark, da Dan-mark allerede efter gældende regler har beskatningsretten.Dette er som sagt et forsigtigt skøn.Nu har vi jo fri bevægelighed – og heldigvis da for det – ogder vil naturligvis være personer, der som følge af ophævel-sen af ligningslovens § 33 A nu vælger at opgive deres ful-de skattepligt til Danmark.Det er jo en mulighed, som man har. Hvis man opholder sigi udlandet med sin familie, kan man opgive sin fulde skatte-pligt til Danmark enten ved at afhænde sin bolig eller ved atudleje boligen uopsigeligt i mindst tre år.Det er der givetvis nogle, der vil gøre, og dette er medtaget iberegningerne. Som det fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget, er det skønnet, at ændringerne vil reducere ar-bejdsudbuddet svarende til en varig svækkelse af de offent-lige finanser på ca. 50 mio. kr.

Hvis vi nu forestiller os, at de 50 mio. kr. ikke holder stik,og at adfærdseffekten er større, så må man kunne formode,at dette er udtryk for, at forskellen mellem den gennemsnit-lige danske og udenlandske skat er større end de 15 pct.,som vi har regnet med. Eller med andre ord: Hvis merbe-skatningen i Danmark viser sig at være større, end vi havderegnet med, vil det alt andet lige betyde, at flere opgiverskattepligten til Danmark.Men det vil naturligvis ikke være alle, der opgiver den fuldeskattepligt til Danmark. Set fra statskassens synspunkt vil vitabe flere penge på dem, der forsvinder, men vi vil til gen-gæld få flere penge fra dem, der bliver. Det umiddelbaremerprovenu på 415 mio. kr. er således ikke fuldstændig af-hængig af, at den gennemsnitlige forskel på dansk og uden-landsk skat udgør det forsigtige skøn på 15 pct., der er lagtind i beregningen.Denne mekanisme vil naturligvis også fungere med modsatfortegn, altså hvis forskellen mellem dansk og udenlandskskat skulle vise sig at være mindre end 15 pct.Det har jeg illustreret i min besvarelse af spørgsmål 944,som udvalget har stillet. Hvis vi nu antager, at den gennem-snitlige forskel i beskatningsniveauet ikke er 15 pct., menderimod 30 pct., så vil merprovenuet efter adfærd udgøreca. 400 mio. kr.Hvis vi i stedet antager, at forskellen kun udgør 10 pct., såskønnes merprovenuet efter adfærd at udgøre 200 mio. kr.Man kan således konstatere, at resultatet er robust overforbeskatningsniveauet i udlandet og den afledte adfærdsef-fekt.

For de nærmere detaljer vil jeg gerne henvise til min besva-relse af spørgsmål 944.Derudover er der diskussionen om, hvad der vil ske med demedarbejdere, der fremover vælger ikke at tage på et ud-landsophold af kortere eller længere varighed. De vil arbej-de i Danmark. Alternativet er ikke, at de går ud i arbejds-løshed. Nej, de vil arbejde i Danmark, og de vil være medtil at imødekomme de fremtidige udfordringer i form af øgetarbejdsudbud og efterspørgsel af højt uddannet arbejdskraft.Desuden er det ved udregningen af de positive arbejdsud-budseffekter som følge af skattereformen indirekte forudsat,at det øgede arbejdsudbud på 15.800 personer bliver mod-svaret af øget efterspørgsel efter arbejdskraft.Noget tilsvarende må også gøre sig gældende for de perso-ner, som hidtil har kunnet anvende ligningslovens § 33 A,og som fremover bliver i Danmark. Denne stigning i ar-bejdsudbuddet vil ligesom ved udregningen af de afledte ef-fekter af skattereformen medføre øgede skatteindtægter forstaten.Som sagt skal man se ophævelsen af ligningslovens § 33 Ainden for rammerne af den sammenhæng, som det skal ind-gå i. Vi kan ikke blot betragte ophævelsen af § 33 A somnoget, der svæver frit i luften.Der har været mange historier fremme om, at nu vil virk-somhederne ikke sende medarbejdere til udlandet længere.Jamen er det virkelig sådan, at danske virksomheders mu-ligheder for at operere i udlandet står og falder med, at enlille gruppe medarbejdere kan slippe for at betale skat? Dettror jeg ikke, kan være rigtigt.

Jeg tror meget mere på, at vi generelt skal skabe nogle godevilkår for vores virksomheder, og det arbejder regeringen påat gøre. Regeringen har en dagsorden om vækst. Regeringener ikke ude på at gøre det umuligt at drive erhvervsvirksom-hed i Danmark, sådan som nogle gerne vil have det til at ly-de. Tværtimod, så vil regeringen det modsatte.Det har vi gjort med en skattereform, som skaber ny vækst,og som skaber flere job i Danmark. Skattereformen sikrer,at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Ogskattereformen bidrager til, at vi hurtigere kan komme ud afkrisen.Som jeg nævnte i min indledning, så skønnes skatterefor-men på længere sigt at medføre en forøgelse af beskæftigel-sen på mere end 15.000 personer, og reformen vil tilmed be-tyde en varig forbedring af de offentlige finanser på ca. 2,7mia. kr., så vi får bedre råd til velfærd og investeringer ifremtiden.Det er vigtige resultater. Det er resultater, som vi skal holdefast i, og det er resultater, som kan medvirke til at sikre, atDanmark fortsat kan have en plads i en globaliseret verden.Danmark er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise. Vihar oplevet fald i produktion, og vi har oplevet fald i be-skæftigelsen, siden krisen tog fat i 2008. Vi har også set etfald i investeringerne. Kort sagt, så har Danmark billedligttalt fået sig et skud for boven, og det skal vi arbejde os udaf.

Regeringen har med en række tiltag øget investeringsom-fanget i Danmark, både i den offentlige og i den private sek-tor. Det gælder bl.a. i infrastruktur, energi, klimatilpasningog private virksomheder for at understøtte vækst og beskæf-tigelse.Vi har lavet en kickstart, og vi har fremrykket offentlige in-vesteringer. Samlet set skønnes virkningen af de offentligeinvesteringer og andre tiltag og reformer at understøtte be-skæftigelsen med ca. 10.500 personer i 2012 og ca. 21.000personer i 2013.Vi har også lavet en skattereform, som nu er gennemført afet bredt flertal i Folketinget. Vi fremmer nu de private inve-steringer med et såkaldt investeringsvindue, hvor virksom-hederne får et ekstra skattefradrag på 15 pct. for investerin-ger i driftsmidler som maskiner og inventar frem til udgan-gen af 2013. Vi vil også afskaffe den såkaldte ”iværksætter-skat”, der jo som bekendt blev indført af den borgerlige re-gering.Ser vi på beskatningen af arbejdsindkomst, så har vi nu for-højet beskæftigelsesfradraget ganske væsentligt. Dette er tilgavn for alle lønmodtagere. Vi har også indført et særligtbeskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det er jo dengruppe, der ofte har den mindste økonomiske gevinst ved atvære i beskæftigelse. Og vi har forhøjet topskattegrænsen,sådan at færre skolelærere, sygeplejerskere og metalarbejde-re fremover skal betale topskat.Med skattereformen imødekom vi et højt prioriteret ønskehos virksomhederne, nemlig at sænke skatten på arbejde.Side 11 af 13

Alt sammen noget, der skaber vækst og beskæftigelse iDanmark. Alt sammen noget, som Danmark har brug for.Lad mig til slut opsummere:Ophævelsen af ligningslovens § 33 A er et led i en skattere-form, som Folketinget for ganske kort tid siden vedtog medet meget stort flertal. Det er en skattereform, som skaber nyvækst og flere jobs i Danmark. Almindelige lønmodtagerefår mere ud af at arbejde, og Danmark vil komme hurtigereud af krisen. Det er kort fortalt den sammenhæng, som op-hævelsen af ligningslovens § 33 A indgår i.Helt grundlæggende så mener jeg, at man skal betale skat iDanmark, når man er fuldt skattepligtig her til landet, ogman har en indkomst. Det er nødvendigt, for at vi kan op-retholde vores velfærdssamfund og fortsat udvikle det. Dendanske velfærdsmodel bygger på et solidarisk princip, hvorman yder efter evne og nyder efter behov.Men der har hidtil været en bestemt gruppe, der ikke harydet efter evne. Opholder man sig uden for riget i seks må-neder eller derover, har man hidtil kunne undgå at betaleskat i Danmark, og var man rigtigt heldig, har man heltkunnet undgå at betale skat overhovedet. Også selvom manhavde adgang til velfærdssamfundets tilbud og ydelser. Detkan ikke være rimeligt, og derfor er denne bestemmelse nublevet ophævet.Så er der endelig provenuet. Det er klart, at provenuskønneter forbundet med usikkerhed, men usikkerheden er hverkenstørre eller mindre, end den ville have været, hvis en andenhavde siddet i min stol, eller hvis der havde været tale om atandet lovforslag af denne karakter.