SAU-spørgsmål:Ministeren anmodes om en orientering om de fiskale EU-forslag, som ventesbehandlet i 2. halvår 2012 under det cypriotiske EU-formandskab.Ministeren Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødetden 22. januar 2013, som har relevans for Skatteudvalget

Indledning

Udvalget har stillet to samrådsspørgsmål vedrørende delscentrale skattesager under irsk EU-formandskab i første halvår2013 og dels skattesager påECOFIN den 22. januar 2013 (FTT oghandlingsplanenmodskattesvig).Jegbesvarerdeto

Beskatning af finansielle transaktioner(FTT)

På det sidste ECOFIN under det danske formandskab den 22. juni2012 konkluderede vi: 1) at det ikke var muligt at samle dennødvendige opbakning til Kommissionens forslag til en afgift påfinansielle transaktioner i EU, og 2) at en gruppe af lande ønskedeat arbejde videre med muligheden for et forstærket samarbejdeom en form for finansiel transaktionsafgift.

Et tilstrækkeligt antal – det vil sige 11 lande – har sendtanmodninger om forstærket samarbejde til Kommissionen. [Det er

samarbejde er opfyldt. Den har derfor fremsat forslag til Rådet ombemyndigelse til, at de 11 lande går videre med et forstærketsamarbejde. Europa-Parlamentet har godkendt bemyndigelsen idecember.Der arbejdes mod, at ECOFIN kan vedtage

bemyndigelsen hurtigst muligt (muligvis nu på ECOFIN 22. januar,medmindre der er behov for yderligere drøftelser af effekterne påikke-deltagende lande m.v.).

Kommissionen det konkrete forslag til indholdet af det forstærkedesamarbejde, dvs. den konkrete skat. En vedtagelse af detkonkrete forslag om forstærket samarbejde skal ske medenstemmighed af de lande, der måtte ønske at deltage.

Regeringens holdning er som bekendt, at Danmark ikke pånuværende tidspunkt vil deltage i det forstærkede samarbejde.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentligeudfordringer, der er forbundet med at indføre en finansieltransaktionsafgift, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny. Regeringen vil følge og vurdere sagen og se påerfaringerne med det forstærkede samarbejde.

Regeringen kan generelt støtte bemyndigelsen til forstærketsamarbejde og ønsker, at konsekvenserne for ikke-deltagendelande ved forstærket samarbejdet bliver belyst. Vi er sammen medandre ikke-deltagende lande bl.a. optaget af, at et forstærketsamarbejde ikke kompromitterer det indre marked og ikke haruhensigtsmæssige effekter på de finansielle markeder i ikke-deltagende lande.2

Rentebeskatningsdirektiv samt rentebeskatningsaftaler og

anti-svigsaftaler med tredjelande

Rentebeskatningsdirektivet medfører, at EU-landene automatiskudveksler oplysninger om rentebetalinger, som en person i et EU-land modtager fra en bank mv. i et andet EU-land.

Østrig og Luxembourg har en overgangsordning, så de sikrerbeskatningen af rentebetalinger til andre lande ved at opkrævekildeskat. De to EU-lande skal først deltage i automatiskudveksling af renteoplysninger, når Schweiz og de fire andretredjelande (Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino)accepterer udveksling af renteoplysninger efter anmodning.

EU-landene er enige om de tekniske ændringer, men Østrig ogLuxembourg ønsker en ny overgangsordning (udover denovergangsordning i det nuværende direktiv, som indebærer, at dekan opkræve kildeskat). Den ny overgangsordning skal sikre, atde to lande først bliver omfattet af de tekniske ændringer, når derer gennemført samme ændringer af EU’s rentebeskatningsaftalermed Schweiz og de andre tredjelande.

Rentebeskatningsaftalerne med Schweiz og de andre tredjelandebør ændres på samme måde som direktivet. Men Østrig ogLuxembourg fastholder, at der ikke må ske andre ændringer afaftalerne end de tekniske ændringer, som skal ske i direktivet. Deto lande vil sikre sig mod, at ændringerne i aftalerne også omfatter

informationsudveksling efter anmodning, som vil medføre, atderes nuværende overgangsordning i direktivet bortfalder.

De øvrige EU-lande ønsker naturligvis, at ændringerne aftredjelandeaftalerneåbnerforinformationsudvekslingefter

Et relateret spørgsmål er anti-svigsaftalerne med de femtredjelande. Disse aftaler medfører, at tredjelandene og EU-landene skal hjælpe hinanden med at bekæmpe skattesvig ved atudveksle oplysninger til brug i alle skattesager, herunder udveksleoplysninger om alle typer indkomst.

Dette vanskelige sagskompleks har været fastlåst i flere år. Underdet danske EU-formandskab forsatte vi presset på Luxembourgog Østrig. Det var imidlertid ikke muligt at lukke sagen, så nu vildet irskeformandskab forsøge at få fremskridt.

Luxembourg og Østrig vil kun acceptere forhandling om anti-svigsaftalerne, hvis de to lande samtidig kan få ændret deresnuværende overgangsordning i rentebeskatningsdirektivet, så depermanent kan få lov til at opkræve kildeskat i stedet for atudveksle oplysninger.

Fra danske side ønsker vi – på linje med det store flertal – atvedtage de tekniskeændringeraf direktivet og at give

Kommissionen mandat til at forhandle med tredjelandene om desamme ændringer og om informationsudveksling på anmodning,ligesom vi ikke vil acceptere en ændring af den eksisterendeovergangsordning og give de to lande lov til permanent afopkræve kildeskat og undgå informationsudveksling.4

Energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til revision af energibeskatnings-direktivetskal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, derfremmer EU’s klimamål. Forslaget indebærer generelt højereminimumsafgifter, og at afgifterne på de enkelte produkterafhænger af dels deres energiindhold og dels deres CO2-emissioner.

Status for forhandlingerne er indtil videre, at der er enighed om atbeskatte både efter energiindholdog CO2-udledning,om

endPolen har et forbehold. Desuden godkendte Rådet enstatusrapport om arbejdsgruppens arbejde den 4. december 2012.Der er imidlertid behov for flere drøftelser om bl.a. niveauet for denye minimumsafgifter.

Fælles konsolideret selskabsskattebase

Forslaget om en fælles selskabsskattebase er et forslag til etfælles system inden for EU, hvor grundlaget for betalingen afselskabsskat opgøres efter de samme regler i alle EU-landene,når der er tale om selskaber eller koncerner med aktivitet i flereEU-lande.

beskatningsgrundlag. Det vil sige, at når et selskab, der haraktiviteter i flere EU-lande, vælger at indgå i ordningen, er det densamlede fortjeneste eller tab for disse aktiviteter i de pågældendeEU-lande, der danner grundlag for beskatningen af selskabet.

Den samlede skattepligtige indkomst for selskabet fordeles efteren nærmere fordelingsnøgle mellem de EU-lande, hvor selskabet5

har aktiviteter, og hvert EU-land beskatter så sin andel afskattegrundlaget med sin egen skattesats.

selskabsskatteregler, der skal gælde ved siden af den foreslåedeordning. EU-landene kan også vælge, at de foreslåede fællesregler skal erstatte de nationale regler.

Vi er stadig i den indledende fase af drøftelserne af forslaget. Detirske formandskab forventer at kunne afslutte den første tekniskegennemgang.

Moms

På momsområdet vil irerne blandt andet fortsætte drøftelserneforslaget om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse afsvig.

Derudover vil irerne indlede tekniskedrøftelser om en nyrådsforordning om one-stop-shop for visse medieydelser. I 2008besluttede man, at fra 1. januar 2015 skal teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske ydelser momses det sted,hvor kunden er hjemmehørende. For at det kan lade sig gøre ipraksis, uden at virksomheder i EU skal momsregistreres i flerelande, foreslås der indført en one-stop-shop, så virksomhedernekan afregne moms til flere lande blot ét sted.

skattesvig og to henstillinger

Jeg vil nu redegøre for Kommissionens handlingsplan vedr.bekæmpelse af skattesvig og to henstillinger.

Kommissionen fremsatte i december 2012 en handlingsplan omstyrkelse af bekæmpelse af skattesvig. Det centraleer tohenstillinger, som Kommissionen i denne forbindelse har sendt tilEU-landene.

Den ene henstilling angår såkaldt aggressiv skatteplanlægning.Baggrunden er, at nogle virksomheder benytter komplekse, oftekunstige,menlovligeIkonstruktioner,tilfældesommedføreren

I henstillingen opfordrer Kommissionen til, at EU-landeneforbedrer deres dobbeltbeskatningsaftaler.

Henstillingen går ud på, at EU-landene skal indsætte klausuler iaftalerne om, at et land kun er forpligtet til at nedsætte ellerundlade beskatning af en indkomst efter aftalen, hvis det andetland beskatter indkomsten. Ellers kan aftalen føre til dobbelt ikke-beskatning af indkomst.

[Vi er helt enige i denne henstilling. Vi arbejderallerede på at fåindsat en sådan klausul i danske dobbeltbeskatnings-aftaler medandre lande.]

Henstillingen om aggressiv skatteplanlægning går endvidere udpå, at EU-landene skal indsætte en generel anti-misbrugsklausul ideres nationale skatteret, der sikrer at beskatningen gennemføres

Den anden henstilling angår foranstaltninger, der kan tilskyndetredjelandetilatanvendeminimumsstandarderforgod

Det indebærer, at tredjelande skal deltage i internationaludveksling af oplysninger til brug i skattesager, ogat tredjelandeikke må have skatteordninger, som har skadelige virkninger forandre lande. Kriterierne for skadelig skattepraksis svarer tilkriterierne i EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Et landmå altså ikke have skatteordninger med nedsat beskatning, somkungælderforudenlandsk-ejedevirksomhederellerfor

Efter henstillingen skal EU-landene udarbejde fælles såkaldte”sortlister” over lande med skadelig skattepraksis, ligesom deresværnsregler mod skadelige udenlandske skatteordninger skalvære rettet mod lande på den fælles sorte liste.

[Danmark har ikke sortlister over andre lande. Vi er alligevelpositivt indstillet over for denne henstilling, idet vi generelt støtterkampen mod skadelig skattepraksis.]

Anledning:

SAU den 17.01.2013

Tid og sted: Kl. 10. Lokale 2-080.

Indledning

Beskatning af finansielle transaktioner(FTT)

Rentebeskatningsdirektiv samt rentebeskatningsaftaler og

anti-svigsaftaler med tredjelande

Energibeskatningsdirektivet

Fælles konsolideret selskabsskattebase

Moms

Kommissionens

handlingsplan

vedr.

bekæmpelse

af

skattesvig og to henstillinger