Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 13-0017355Den 20. juni 2013
TilFolketinget – SkatteudvalgetHermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 14. januar 2013 (alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Holger K. Nielsen
/ Jeanette Rose Hansen
1/2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at sundhedserhvervene i 2011 betalte samlet knap630 mio. kr. i lønsumsafgift, og at sundhedserhvervene som konsekvens afregeringens finanslovaftale med Enhedslisten pålægges en yderligereomkostning på 210 mio. kr. og således kommer til at bære en stor delafgiftsstigningen for ikke finansiel virksomhed, hvilket alt andet lige vilresultere i øget brugerbetaling for sundhedsydelser i bred forstand?
Svar
Sundhedserhvervenes samlede indbetalte lønsumsafgift kan med en visusikkerhed opgøres til 630 mio. kr. i 2011, og forhøjelsen af lønsumsafgiftenfra 2013 skønnes umiddelbart at indebære et merprovenu vedrørendesundhedsydelser på ca. 210 mio. kr. De 210 mio. kr. afspejler dog langt fra denomkostning sundhedserhvervene står overfor som følge af forhøjelsen aflønsumsafgiften.En stor del af sundhedsydelserne udbydes kommunalt eller regionalt, og fordenne del af sundhedsydelserne vil der ikke være nogen nettoomkostning. Detskyldes blandt andet, at visse kommunale og regionale sundhedsydelser eromfattetafØkonomi-ogIndenrigsministerietsmoms-oglønsumsafgiftsrefusionsordning. For disse ydelser kompenseres kommunerneog regioner således samlet set i forhold til forhøjelsen af lønsumsafgiften.Hertil kommer, at der ydes offentligt tilskud til en del af de sundhedsydelser,der ikke udbydes kommunalt eller regionalt, hvilket fjerner eller mindsker eneventuel effekt på brugerbetalingen. Endeligt bemærkes, at de 630 mio. kr. ilønsumsafgift fra sundhedserhvervene i 2011 afspejler en bred definition afsundhedsydelser, som ikke kun indeholder ”klassiske” sundhedsydelser.Hverken de 630 mio. kr. eller de 210 mio. kr. kan således benyttes til at belyseen eventuel stigning i brugerbetalingen for udvalgte sundhedsydelser.
2/2