Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor folkepension og invalidepension med-regnes ved beregningen af udligningsskatten for pensionister.

Svar:

Udligningsskatten af store pensionsudbetalinger er en del af den daværende regeringsaftale med Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat. Udligningsskat-ten er gennemført i 2010 med virkning fra og med indkomståret 2011.Baggrunden for udligningsskatten er, at indskud på pensionsordninger med løbende og ra-tevise udbetalinger kan fradrages i den personlige indkomst. For personer, der betalertopskat, var værdien af fradraget 59 pct. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) førForårspakke 2.0. Personer med høje indkomster har således kunnet indbetale til disse pen-sionsordninger med meget høj fradragsværdi.Modstykket hertil er, at udbetalinger fra ordningerne indkomstbeskattes. Med Forårspakke2.0 blev marginalskatten nedsat markant og dermed også skatten på udbetalinger fra denpensionsformue, der allerede er opbygget. Det indebærer ifølge aftalen en utilsigtet gevinstfor den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med højere marginalskatter. Derindførtes derfor en midlertidig udligningsskat for personer med store pensionsudbetalingermed henblik på at neutralisere denne utilsigtede virkning. Store pensionsudbetalinger blevfastsat som udbetalinger over 362.800 kr. (2011-niveau).Ved opgørelsen af grundlaget for udligningsskatten medregnes folkepensionens grundbe-løb, men ikke pensionstillæg. Begrundelsen er, at hvis folkepensionens grundbeløb ikkeindgik i grundlaget for udligningsskatten, skulle enten bundfradraget på 362.800 kr. (2013-niveau) være lavere, eller også skulle udfasningen af udligningsskatten ske over en længereperiode for at få det samme skatteprovenu for staten. Disse to alternativer blev i forbindelsemed udformningen af udligningsskatten i 2010 ikke fundet hensigtsmæssige.Ved opgørelsen af grundlaget for udligningsskatten medregnes invalidepension som ud-gangspunkt ikke. I det fremsatte lovforslag om udligningsskatten (L 213 fremsat d. 28. april2010) var invalidepensioner helt friholdt for udligningsskat, jf. aftalen af 1. marts 2009 mellemden daværende regering og Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.Under behandlingen af lovforslaget blev der imidlertid indføjet en regel om, at hvis en in-validepension ikke ændrer betegnelse til alderspension – der er omfattet af udligningsskat-ten – ved opnåelse af folkepensionsalderen, omfattes invalidepensionen ikke desto mindreaf udligningsskatten fra dette tidspunkt. ”Invalidepensionen” er fra dette tidspunkt reelt enalderspension. Reglen indebærer altså, at pensionen bliver omfattet af udligningsskatten idet tilfælde, hvor en person modtager en invalidepension eksempelvis fra alder 50 (der erundtaget fra udligningsskatten) og ved opnåelsen af folkepensionsalderen fortsætter med atmodtage samme type ydelse, dvs. uden en formel ændring af betegnelsen af den modtagneydelse til alderspension.Begrundelsen er, at det ikke bør gøre nogen forskel i forhold til udligningsskattepligten afalderspension, om personen forud for alderspension modtog invalidepension. Hensigtenmed reglen er, at den ydelse, der modtages ved opnåelse af folkepensionsalderen, er alders-pension, og den skal derfor omfattes af udligningsskatten, uagtet at den formelt benævnesinvalidepension. Uden reglen ville eksempelvis to 67-årige, der begge får en pension fraeksempelvis en pensionskasse, blive stillet forskelligt i relation til udligningsskatten afhæn-gigt af, om de forud modtog invalidepension. For den person, der går direkte fra beskæfti-gelse til pensionering, vil ydelsen skulle indgå i grundlaget for udligningsskatten. For denperson, der på tidspunktet for opnåelse af alderspension modtager invalidepension, villeydelsen, hvis den betegnes invalidepension også efter opnåelse af folkepensionsalderen,fortsat være friholdt. Dette fandtes ikke at være hensigtsmæssigt.Side 2