Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
NotatKoncerncentretBorger og virksomhedIndsats og analyse
23. august 2012
Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget iskattesnyd og sort arbejdeSKAT har ultimo 2011 fået gennemført en holdningsundersøgelse på borgereomhandlende borgernes holdning til SKAT, skattemoral og skattesystem. Dettenotat præsenterer resultaterne for borgernes holdning til skattemoral.En øget andel af borgerne oplever en større risiko for at blive opdaget i at laveskattesnyd og sort arbejde. Tendensen er stigende fra 2006 og frem.3 ud af 4 borgere mener konsekvenserne er alvorlige, hvis SKAT opdager at dersnydes med skatten. Samtidig mener mere end 9 ud af 10 borgere, at det er vig-tigt, at blive opfattet som en person der ikke snyder med skatten.8 ud af 10 borgere mener, at det er borgerens egen forpligtelse at få rettet fejl iskatteoplysningerne, ligesom mere end 8 ud af 10 mener, at SKATs udgangs-punkt overfor borgeren er, at skattereglerne overholdes. Omkring 3 ud af 4 bor-gere har tillid til at SKAT beregner skatten korrekt.Der konstatereres fortsat fald i accepten af sort arbejde. Vurderet på en skala fra1 til 10, hvor 1 er ”kan slet ikke acceptere” og 10 er ”kan i høj grad acceptere”,ligger den gennemsnitlige accept på 3,4 for sort arbejde handlet mellem to privatpersoner. For den mere organiserede handel med sort arbejde mellem to firmaer,er accepten helt nede på 1,6. Accepten af skattesnyd er ligeledes faldet og gen-nemsnittet er nu nede på 1,5 mod 1,6 i 2010 og 1,9 i 2008.En tredjedel af borgerne mener, at alle borgere generelt betaler den skat de skal,mens mere en 2 ud af 5 mener, at alle borgerikkebetaler den skat de bør.43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct.i 2010 og 50 pct. i 2088.83 pct. mener SKAT er fair og retfærdig, hvilket er det højeste opnåede niveaufor dette spørgsmål. I 2010 lå andelen på 79 pct. og i 2008 på 81.
Side 1 / 10
Om undersøgelsenSKAT får hvert år i november/december måned foretaget en større interviewun-dersøgelse af danske skatteborgeres holdning til SKAT, skattesystemet og skat-temoral. Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik og består af primærtwebinterviews, men også en del telefoninterviews. Den endelig stikprøve er på1.833 borgere, som er trukket tilfældigt og har haft en opnåelsesprocent på sam-let set 63 pct.På overordnet niveau kan undersøgelserne belyse effekten af SKATs indsats, ogleverer bl.a. data til beregningen af de kundeindeks der et af SKATs måltal påFinansloven.Øget oplevet opdagelsesrisiko for skattesnyd og sort arbejdeDen oplevede opdagelsesrisiko for skattesnyd og sort arbejde er en vigtig målingfor SKAT. Målingen indikerer borgernes oplevelse af SKATs evne til at opsnap-pe skattesnyd og sort arbejde, men siger som sådan ikke noget om SKATs egent-lige evne til at afsløre snyd.Det er vigtigt for SKAT, at skatteyderne har tillid til, at SKAT kan afsløre skat-tesnyd og sort arbejde, da viljen til at efterleve reglerne blandt andet baserer sigpå, at man som borger oplever, at SKAT rent faktisk gør en effektiv indsats for athåndhæve reglerne. SKAT arbejder således for at øge opmærksomheden påSKAT’s indsatsarbejde via kampagner og brug af pressen.SKATs tilgang til skatteyderne via den risikobaserede indsatsmodel, gør atSKAT sætter ind med flest kræfter på de grupper af borgere og virksomheder,hvor risikoen for snyd og bedrag er størst. De store compliance-undersøgelserviser, hvilke grupper af skatteydere der oftest laver fejl (ikke nødvendigvis be-vidst snyd), og den maskinelle segmentering grovsorterer virksomhederne efterobjektive kriterier, der ser på hvad der er registreret i SKATs egne systemer.Figur 1 herunder viser borgernes oplevede opdagelsesrisiko af skattesnyd og sortarbejde. Det vil sige, at borgerne er blevet spurgt om deres oplevelse af, i hvilkengrad SKAT kan afsløre skattesnyd og sort arbejde. Der ses, over årene fra 2004og frem, en stigende trend i forhold til at flere og flere borgere vurderer opdagel-sesrisikoen af skattesnyd og sort arbejde som ret stor eller meget stor.Der er således 47 pct. af borgerne der mener, at risikoen for at blive opdaget iskattesnyd er ret stor eller meget stor, mens 28 pct. mener, at risikoen for at bliveopdaget i at arbejde sort er ret stor eller meget stor.
Side 2 / 10
Figur 1. Oplevede opdagelsesrisiko blandt borgerne. Procent meget stor eller ret stor.
Borgernes oplevede opdagelsesrisikoSkattesnyd504031Procent3020100200420062008ÅrAnm: Andele af borgerne der har svaret ”Ret stor” eller ”Meget stor” ekskl. ”Ved ikke”.
Sort arbejde4737
2413
251718
25
28
2010
2011
Kilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.
Den største stigning ses for den oplevede opdagelsesrisiko for skattesnyd, hvorandelen der vurderer denne risiko som stor, er steget med 10 procentpoint fra 37pct. i 2010 til 47 pct. i 2011. Udviklingen over årene viser, at andelen næsten erfordoblet fra 24 pct. i 2004 til de 47 pct. i 2011. Ligeledes ses der en fordobling iandelen der mener, at risikoen for at blive opdaget i at lave sort arbejde er stor.Det er tilfredsstillende for SKAT, at der er sket denne udvikling i procenterne forde oplevede opdagelsesrisici. SKAT bruger hvert år ressourcer på kampagner,der skal oplyse befolkningen om aktioner mod skattesnyd og sort arbejde, og alttyder på at borgernes tillid til SKAT er styrket i forhold til evnen til at afsløreskattesnyd og sort arbejde. Derudover kan en del af stigningen sandsynligvisogså tilskrives tv-programmet, Razzia, som viser kontrolaktioner med SKAT-medarbejdere og som har en stor seerskare.Tabel 1 herunder viser borgernes holdninger til forskellige udsagn omhandlendeskattesnyd.Det ses, at godt 3 ud af 4 borgere mener, at konsekvenserne er alvorlige, hvisSKAT opdager, at de snyder med skatten, mens kun 4 pct. ikke mener, dette ertilfældet. 18 pct. er hverken enige eller uenige, mens 2 pct. ikke ved, hvad deskal svare. Det ses, at niveauerne for 2010 er nogenlunde de samme, bortset frade der svarer ”hverken eller” og ”ved ikke”. Disse ændringer skyldes højst sand-synligt spørgemåden, som i begge tilfælde er webbaseret spørgeskema for langtde flestes vedkommende, men hvor der har været forskel i, hvornår respondentenhar fået en ”ved ikke”-kategori præsenteret.
Side 3 / 10
Tabel 1. Holdninger til skattesnyd. Procent.
ÅrHvis SKAT opdager jeg snydermed skatten, er konsekvensernealvorligeDet er vigtigt for mig at bliveopfattet som en person der ikkesnyder med skatten2011201020112010
Enig76789394
Hverkenenig elleruenig18643
Uenig4422
Ved ikke/Uoplyst21211
Kilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.
Mere end 9 ud af 10 borgere ønsker ikke at blive opfattet, som en person dersnyder med skatten, hvilket ligeledes var billedet i 2010. Et sådan resultat er me-get positivt for SKAT, da det viser, at det er en del af et godt omdømme somborger i Danmark, at man betaler sin skat. Kombineret med at knap halvdelen afborgerne mener, at risikoen for at blive opdaget i at lave skattesnyd er stor, er dergode forudsætninger for SKAT for at nå ud til borgerne med budskaber omkringregelefterlevelse.Borgere bør selv rette eventuelle fejl i skatteoplysningerRelationen mellem SKAT og skatteborgere er som alle andre relationer prægetaf, hvilke forventninger der ligger hos begge parter. SKAT ved godt hvad derforventes af borgeren, men hvad forventer borgeren egentlig af SKAT? Er det ioverensstemmelse med SKATs forventninger eller er der et behov for at ”bear-bejde” og holdningspåvirke borgerne også på dette område?Tabel 2. Forventningsafstemning SKAT og borgerne imellem. Procent.
ÅrDet er min egen forpligtelse, at fårettet eventuelle fejl i mine skatte-oplysningerSKAT er lige så fokuseret på atsikre mine rettigheder, som på atopkræve skatter, moms og afgifterSKAT behandler alle borgere, medskatteforhold der ligner mine, påen ensartet mådeSKATs udgangspunkt overfor miger at jeg overholder skattereglerne20112010201120102011201020112010
Enig8086485252528689
Hverken enigUenigeller uenig128321738181057518206933
Ved ikke/Uoplyst1211232213
Kilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.
Tabel 2 herover giver svar på visse aspekter af dette spørgsmål, idet borgerne herhar forholdt sig til en række udsagn om SKAT. 8 ud af 10 borgere mener, at deter borgerens egen forpligtelse at få rettet eventuelle fejl i borgerens skatteoplys-
Side 4 / 10
ninger, hvilket er et fald fra sidste undersøgelse, hvor andelen var en smule stør-re. Det vil sige, at på trods af, at langt de fleste af borgernes oplysninger kommertil SKAT via tredjepartsindberetninger, og at det dermed ikke – som før i tiden –er borgerne selv der skal udfylde selvangivelsen, mener 80 pct. alligevel, at deter deres egen forpligtelse at rette eventuelle fejl. Dette er i overensstemmelsemed SKATs forventninger, da det er borgerens ansvar at få tjekket, om de oplys-ninger SKAT har modtaget fra tredjepart, er korrekte. På samme måde er detligeledes borgerens ansvar i forskudsopgørelsen at ændre fx renteudgifter vedomlæg af realkreditlån og lignende.Knap halvdelen af borgerne mener, at SKAT er lige så fokuserede på at sikreborgernes rettigheder som på at opkræve skatter, moms og afgifter, ligesom ogsåomkring halvdelen af borgerne mener, at SKAT behandler alle borgere på enensartet måde.SKAT har en Retssikkerhedschef, som er med til at sætte fokus på retssikkerhedi skattesystemet, så skatteyderne vil opleve en ensartet og retfærdig behandlingaf skattemyndighederne. Retssikkerhedschefen er en selvstændig og uafhængiginstans i skatteministeriet, og kan fx iværksætte undersøgelser ud fra borgerhen-vendelser, fra virksomheder eller fra internt i organisationen. SKAT har dermedfokus på retssikkerhed og er i høj grad fokuseret på skatteydernes rettigheder,ligesom der også er fokus på at opkræve de rigtige skatter, moms og afgifter.Det bør bemærkes, at mellem 30 og 40 pct. af borgerne svarer enten ”hverkeneller” eller ”ved ikke” til de to herover nævnte spørgsmål angående retssikker-hed. Så store andele ”hverken eller”/”ved ikke”-besvarelser alt andet lige indike-rer en usikkerhed i forståelsen af spørgsmålet hos borgeren. Reduceres stikprø-ven til kun at medtage de der har en holdning til spørgsmålet (dvs. ekskl. ”hver-ken eller” og ”ved ikke”), mener 68 pct. at SKAT er lige så fokuseret på at sikreborgernes rettigheder som på at opkræve skatter, moms og afgifter. Ligeledesviser den reducerede stikprøve, at 88 pct. mener, at SKAT behandler alle borgerepå en ensartet måde.Mere end 8 ud af 10 borgere mener, at SKATs udgangspunkt er, at borgerneoverholder skattereglerne. Det er et mindre fald i forhold til året før, men allige-vel på et acceptabelt niveau. Spørgsmålet læner sig op af SKATs bærende strate-gi, som netop fordrer, at vi altid i udgangspunket skal behandle den enkelte bor-ger som en medspiller ved at yde service og vejledning. Vi griber først til kon-trol, når vi får grund til at tro, at borgeren reelt er en modspiller. Det er derforpositivt, at så stor en andel af borgerne også har denne opfattelse af SKAT.De mange tredjepartsindberetninger borgeren står overfor, betyder at selve ind-beretningen er let for langt de fleste borgere. Men beregnes skatten så rigtigt udfra de selvangivne oplysninger? 3 ud af 4 borgere mener, at skatten beregnesrigtigt jf. tabel 3 herunder. Niveauet er nogenlunde status quo igennem alle de årundersøgelserne er blevet lavet, selv der er en tendens til at færre er direkte ueni-ge i, at SKAT beregner skatten korrekt set over den samlede årrække.
Side 5 / 10
Tabel 3. Tillid til at SKAT beregner skatten korrekt. Procent.
EnigHverken enig eller uenigUenigVed ikke
2004758171
20067312151
200875916<1
20107313122
2011741610<1
Kilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.
Forsat fald i accept af skattesnyd og sort arbejdeÉt er vurderingen af SKATs evner til at afsløre skattesnyd og sort arbejde. Nogetandet er borgerens personlige accept af netop disse to handlinger.SKATs undersøgelse viser et fortsat fald i accepten af sort arbejde handlet mel-lem to private personer, hvilket også fremgår af den øverste kurve i figur 2 her-under. Accepten er nu nede på et gennemsnit 3,4, vurderet på en skala fra 1 til10, hvor 1 ”kan slet ikke acceptere” og 10 er ”kan i høj grad acceptere”.Derudover ses der fald i både accepten af, at private personer køber sort arbejdeaf et firma samt af, at firmaer køber sort arbejdskraft af andre firmaer. Den lave-ste accept ses for handel med sort arbejde mellem to firmaer, hvor accepten erhelt nede på 1,6, kun overgået af skattesnyd som har en gennemsnitlig accept på1,5.Figur 2. Borgernes gennemsnitlige accept af forskellige handlinger. Vurderet på en skala fra 1 til 10,hvor 1 er ”helt uacceptabelt” og 10 er ”accepterer i høj grad”.
Accept af forskellige handlinger54,541-10 skala3,532,521,5120062008ÅrKilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.20102011Snyde i skat såfremt man harmulighedenModtage sociale ydelser manikke har krav påPrivat får udført sort arbejde afprivatPrivat får udført sort arbejde affirmaFirma får udført sort arbejde afprivatFirma får udført sort arbejde affirma
Der ses en mindre stigning i accepten af at modtage sociale ydelser, man ikke harkrav på. Således lå denne accept på et gennemsnit på 1,4 i 2010, mens gennem-
Side 6 / 10
snittet i den seneste undersøgelse er på 1,6. Blandt de i figuren viste handlinger,er skattesnyd den handling som har den laveste accept. Den gennemsnitlige ac-cept for skattesnyd ligger på 1,5.Det største fald i accept set fra 2006 og frem til 2011, ses på handlen med sortarbejde mellem private personer. Her er accepten faldet med hele 0,7, hvilketogså ses i figuren herover.I tabel 4 herunder er den gennemsnitlige accept beregnet på grupper bestående afkøn og alder. Det ses, at mænd og kvinder tilsyneladende har fået sammen synpå skattesnyd, hvor der tidligere sås en klar forskel i retning af, at mænd i højeregrad accepterede skattesnyd end kvinder. Accepten af skattesnyd ligger dermedpå 1,5 for begge køn, hvilket også er gennemsnittet for den samlede stikprøve.Ligeledes viser opdelingen i aldersgrupper, at accepten af skattesnyd i den sene-ste undersøgelse ligger meget tæt, hvor der tidligere sås en større accept blandtde yngre borgere.Tabel 4. Gennemsnitlig accept af skattesnyd, fordelt på køn og alder. Vurderet på en skala fra 1 til 10,hvor 1 er ”helt uacceptabelt” og 10 er ”accepterer i høj grad”.
AlleKvinderMænd18-2930-3940-4950-5960-74
20042,01,72,32,32,21,92,11,8
20061,91,72,12,11,91,91,91,8
20081,91,72,12,31,81,91,71,8
20101,61,41,91,91,91,71,51,6
20111,51,51,51,41,61,51,41,4
Kilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.
Accepten af skattesnyd kunne forestilles i nogen grad at hænge sammen medforestillingen om, hvorvidt andre borgere betaler den skat de skal. Borgernespørges i undersøgelsen ind til dette, og her svarer en 33 pct. af dem, at de meneralle eller næsten alle betaler den skat, de skal. Samtidig svarer 43 pct. at de flesteborgereikkebetaler den skat de skal.Figur 3 herunder viser, at færre borgerneikkemener at alle eller næsten alle beta-ler den skat de skal, mens omtrent samme andel ikke ved, hvad de skal svareeller svarer ”hverken eller” (25 pct. i år mod 21 pct. i 2010).
Side 7 / 10
Figur 3. Borgernes opfattelse af om alle betaler den skat de skal. Procent.
I Danmark betaler alle eller næsten alle den skatde skalEnig100%80%Procent60%40%20%0%200420062008ÅrKilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.201020112561131Hverken enig eller uenig14918321511334Uenig7481431Ved ikke1432433
En forudsætning for at kunne følge landets skatteregler, er at man forstår regler-ne og kan finde ud af, hvordan man i praksis overholder dem. Borgerne er derforspurgt ind til, om de vurderer skattesystemet for lønmodtagere som enkelt.Tendensen er, at en mindre andel af borgerne finder skattesystemet enkelt, setover en tidsperiode fra 2004 og frem til nu. Som det fremgår af figur 4 herunder,er andelen der mener, at skattesystemet er enkelt for lønmodtagere faldet fra 51pct. i 2004 til 43 pct. i 2011. Samtidig er andelen derikkefinder skattesystemetenkelt også faldet fra 36 pct. i 2004 til 27 pct. i 2011.Figur 4. Borgernes opfattelse af lønmodtagernes skattesystem. Procent.
Vi har et enkelt skattesystem for lønmodtagereEnig100%80%Procent60%40%20%0%200420062008ÅrKilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.20102011514950484323611Hverken enig eller uenig2301923415Uenig73016Ved ikke12729
Side 8 / 10
Det samlede billede er, at en væsentlig større andel af borgerne ikke er i stand tilat vurdere udsagnet. Således har knap en tredjedel af borgerne i 2011 svaret en-ten ”hverken eller” eller ”ved ikke”, mens denne andel i 2004 var helt nede på 13pct. I 2010 var samme andel på 23 pct.I vurderingen af virksomhedernes skattesystem, ses der ikke de store udsving påtværs af årene: 12 pct. mener, at skattesystemet for virksomheder er enkelt, 22pct. menerikke,det er enkelt, mens hele 67 pct. ikke rigtig kan svare på spørgs-målet og derfor har svaret ”hverken eller” eller ”ved ikke”. Årsagen til forskyd-ningen i andele mellem svarkategorierne ”hverken eller” og ”ved ikke”, skyldeshøjst sandsynligt en ændring i spørgemåden.Figur 5 herunder viser tidsperspektivet i spørgsmålet.Figur 5. Borgernes vurdering af om virksomhedernes skattesystem er enkelt. Procent.
Vi har et enkelt skattesystem for virksomhederEnig100%80%Procent60%40%20%0%25132004301320063033322542132008ÅrKilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.241712201052122011212447Hverken enig eller uenigUenigVed ikke1522
SKAT vurderes i højere grad som fair og retfærdigBorgerne er gennem alle 5 undersøgelse blevet spurgt, om de mener, SKAT erfair og retfærdig, og en tendens over tid er, at en større andel af borgerne mener,SKAT er fair og retfærdig. Således viser figur 6, at 83 pct. i 2011 mener, atSKAT er fair og retfærdig, hvilket er en stigning på 6 procentpoint i forhold tilden første undersøgelse i 2004.Samtidig er andelen derikkemener, at SKAT er fair og retfærdig faldet fra 17pct. i 2004 til 11 pct. i 2011. Andelen der svarer ”Ved ikke” er nogenlunde stabilover årene og ligger på mellem 3 og 6 pct.
Side 9 / 10
Figur 6. Borgernes holdning til om SKAT er fair og retfærdig. Procent.
Er SKAT fair og retfærdig?Fair og retfærdig10080Procent6040200200420062008ÅrKilde: Holdningsundersøgelse af danske skatteborgere ultimo 2011 samt resultater fra lignendeundersøgelser gennemført tidligere.201020111751861631561167775Ikke fair og retfærdig8179Ved ikke83
Side 10 / 10
