Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 12-0235306Dato:4. december 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 108 af 5. november2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen(LA).(Alm. del).
Holger K. Nielsen/Søren Schou
Spørgsmål 108:
Ministeren bedes oplyse provenutabet og beskæftigelseseffekten ved en afskaffelse aftopskatten, samt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og afskaffelse af loftet over be-skæftigelsesfradraget, så den maksimale skat på arbejde bliver 40 pct. Det skrå skatteloftsænkes tilsvarende til maks. 40 pct. Kirkeskatten bedes ikke medregnet.
Svar:
Hvis topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, vil marginalskatten ien gennemsnitskommune i 2022 være 39,15 pct. (ekskl. kirkeskat). Heri er indregnet forhø-jelsen af beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct. som led i 2012-skattereformen samt den fo-reslåede forhøjelse af bundskattesatsen med 0,19 pct.-point som led i Afgifts- og konkur-rencepakken1.I en gennemsnitskommune er der således ikke behov for at forhøje beskæftigelsesfradrageteller nedsætte det skrå skatteloft for at sikre en marginalskat på arbejde på 40 pct. I kom-muner med kommuneskatteprocenter højere end den gennemsnitlige vil det være nødven-digt. Således vil den højeste marginalskat på arbejdsindkomst være 41,5 pct. i kommunenmed den højeste kommuneskattesats (27,8 pct.).For at sikre, at den højeste marginalskat på arbejdsindkomst ikke overstiger 40 pct. selv ikommunen med den højeste kommuneskattesats, kan der foretages en nedsættelse af detskrå skatteloft eller en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, som er de to muligheder, deranføres i spørgsmålet.Den først nævnte mulighed, en nedsættelse af skatteloftet, kræver endvidere, at skattevær-dien af det marginale beskæftigelsesfradrag indgår i fastlæggelsen af nedslaget som følge afskatteloftet. Det er efter gældende regler ikke nødvendigt, fordi der er loft over det maksi-male beskæftigelsesfradrag, og beskæftigelsesfradraget derfor ikke påvirker den højestemarginalskat. Det vil det imidlertid gøre, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.Da det samtidig gælder, at skatteværdien af beskæftigelsesfradraget er kommunespecifikt(beskæftigelsesfradraget fragår i grundlaget for kommuneskatten), skal der reelt indføres etkommunespecifikt skatteloft i stedet for det nuværende skatteloft, der er ens for alle. I prak-sis vil skatteloftet være på ca. 38 pct. for de kommuner, hvor det vil få virkning.2Alternativt skal beskæftigelsesfradraget forhøjes til godt 16 pct. I så fald er der ikke brugfor et skråt skatteloft, da marginalskatten bliver 40 pct. i kommunen med den højeste skat-teprocent.
Den gennemsnitlige kommuneskattesats er 24,907 pct. i 2013. Med en arbejdsmarkedsbidragssats på 8 pct.,en bundskattesats i 2022 på 11,83 pct. og et beskæftigelsesfradrag på 10,65 pct. bliver den højeste marginal-skat 8+(1-0,08)*11,83+(1-0,08-0,1065)*24,907 = 39,15 pct.I en kommune med den højeste kommunale skattesats på 27,8 pct. bliver den højeste marginalskat på 8+(1-0,08)*11,83+(1-0,08-0,1065)*27,8 = 41,50 pct. Forudsættes nedslag som følge af skatteloftet at ske i bund-skatten, skal der ske reduktion af bundskatten med 1,50 pct./(1-0,08) =1,63 pct. Det svarer til et skråt skatte-loft på (11,83-1,63)+27,8=38 pct.Side 22
1
En nedsættelse af det skrå skatteloft er mere målrettet i den forstand, at det kun får relevansi de kommuner, hvor kommuneskattesatsen er relativt høj.En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til godt 16 pct. vil komme personer i alle kommu-ner til gode, således at den højeste marginalskat på arbejde i en gennemsnitskommune vilblive reduceret fra 39,15 til 37,80 pct. Til gengæld vil marginalskatten af indkomster, derikke er arbejdsindkomst, være uændret for alle i forhold til gældende regler (og ikke over-stige 40 pct.).I det følgende er der taget udgangspunkt i en reduktion af det skrå skatteloft, der medføreret væsentligt mindre provenutab.Det umiddelbare provenutab ved en afskaffelse af topskatten og afskaffelse af loftet overbeskæftigelsesfradrag samt en nedsættelse af skatteloftet til ca. 38 pct. skønnes at være ca.20,4 mia. kr. (2013-niveau) i forhold til 2012-skattereformen fuldt indfaset. Under forud-sætning af, at skatteændringen ikke finansieres, vil skattelempelsen medføre øgede indtæg-ter til det offentlige i form af en stigning i indirekte skatter og afgifter. Efter automatisk til-bageløb på moms og afgifter skønnes provenutabet at være ca. 15,4 mia. kr.Arbejdsudbuddet skønnes at blive forøget med 17.100 personer, svarende til 4,5 mia. kr.Dermed skønnes den samlede virkning på provenuet inkl. tilbageløb og arbejdsudbudsef-fekter at være et provenutab på 10,9 mia. kr.
Side 3