Spørgsmål nr. 994 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen i Politiken den 8. juli2013: ”Kriminalforsorgen tjekker ikke fængselsimamer”. I denforbindelse bedes ministeren forklare, hvorledes det kan gå til,at Kriminalforsorgen på trods af et pålæg allerede fra februar2008 om at indføre øget kontrol med de imamer, der prædiker ilandets fængsler, endnu ikke har iværksat kontrollen. Hvorle-des vil ministeren sikre, at godkendelsessystemet hurtigt bliverindført?”

Svar:

Som led i udmøntningen af flerårsaftalen for kriminalforsorgen for 2008-2011 har Direktoratet for Kriminalforsorgen gennem længere tid arbejdetmed at etablere regler for ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere ifængsler og arresthuse.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der er tale om meget langsagsbehandlingstid, hvilket direktoratet har beklaget. Det skyldes blandtandet, at der for så vidt angår imamer ikke er en autoritativ gejstlig myn-dighed, som direktoratet har kunnet rådføre sig med. Det har betydet, atder er overvejet og undersøgt mange løsningsmodeller i forhold til ud-formningen af ansættelsesreglerne og tilsynet med imamer mv. Endviderehar man skullet være opmærksom på, at der ikke må ske forskelsbehand-ling af de forskellige grupper af religiøse forkyndere, medmindre der ersaglige grunde dertil. Det har således taget tid at finde de rette løsninger.De kommende regler, som indebærer en grundig udvælgelse af de religiøseforkyndere, er med til at sikre, at den religiøse betjening, herunder forkyn-delsen, foregår på en sådan måde, at opgavevaretagelsen bidrager til atfremme et demokratisk livssyn og forebygge ekstremisme og radikalise-ring hos de indsatte. Reglerne forventes at træde i kraft inden for kort tid.Direktoratet følger den internationale udvikling med hensyn til, om fængs-ler og arresthuse kan være arnesteder for radikalisering af indsatte og der-med udgøre en fare for det danske samfund. Direktoratet for Kriminalfor-sorgen har i den forbindelse oplyst, at efter direktoratets opfattelse er om-fanget af radikalisering i kriminalforsorgens institutioner yderst begrænset.I en empirisk undersøgelse fra 2010 af etnisk minoritetsunge i KøbenhavnsFængsler ”Livshistorier og kriminalitet” fra Københavns Universitet, Detteologiske Fakultet, Center for Europæisk Islamisk Tænkning, konkluderes2

det, at der ikke kan identificeres nogen religiøs-politisk radikalisering iKøbenhavns Fængsler, og at der ikke er noget, der peger i retning af, at derfinder radikalisering eller rekruttering til religiøse-politiske grupper sted.Som led i den tidligere regerings handlingsplan fra januar 2009 'En fællesog tryg fremtid – handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske hold-ninger og radikalisering blandt unge', har kriminalforsorgen sammen medPolitiets Efterretningstjeneste i 2012 gennemført et to dages kursus i emnet"Forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme". Kurset havdefokus på såvel venstre- som højreradikalisering samt religiøs radikalise-ring. Samtlige af kriminalforsorgens ca. 80 tjenestesteder (fængsler, ar-resthuse, pensioner og Kriminalforsorgen i Frihed) har deltaget. Målgrup-pen for kurset har været bred og omfattet fængselsbetjente, ledere, social-rådgivere mv. Der er i alt uddannet ca. 90 instruktører, dvs. 1-2 personerfra hvert tjenestested. Instruktørerne skal undervise alle personalegrupper,således at alle ansatte, som har kontakt med indsatte/klienter, opnår videnom radikalisering og ekstremisme.Det kan desuden oplyses, at kriminalforsorgen deltager i et EU-støttet pro-jekt ”Afradikalisering – Tilbage på sporet” (Deradicalisation – Back onTrack), som Social-, Børne- og Integrationsministeriet er tovholder for.Projektet, som varer fra maj 2011 til maj 2014, gennemføres i tæt samar-bejde mellem Social-, Børne- og Integrationsministeriet og kriminalforsor-gen. Projektets målgruppe er indsatte/klienter, som er tiltalt eller dømt ef-ter den danske terrorlovgivning, hvor forbrydelsen er sket på baggrund afofferets etnicitet, race, seksuelle orientering eller lignende, eller hvor detvurderes, at vedkommende er i risiko for et radikaliseringsforløb, der kanføre til kriminalitet relateret til ekstremisme. Projektet har til formål at ud-vikle og afprøve en mentorordning, som er særligt målrettet målgruppen.Det er forventningen, at mentorordningen kan bidrage til at forebyggefremtidig kriminalitet relateret til ekstremisme i målgruppen. Projektet ersom udgangspunkt målrettet udfordringer med højre- og venstreekstre-misme samt religiøs ekstremisme.Som det fremgår, er der via ovennævnte initiativer løbende fokus i krimi-nalforsorgen på at hindre radikalisering og ekstremisme blandt indsat-te/klienter, og det er Justitsministeriets opfattelse, at der dermed bliver ta-get de nødvendige forholdsregler for at undgå, at der ansættes religiøseforkyndere, som kan opildne til ekstremisme og radikalisering af indsatteog således skabe utryghed i samfundet. I den forbindelse bemærkes, athvis der måtte opstå en begrundet mistanke om, at en medarbejder i krimi-3