Spørgsmål nr. 984 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for lov- og regelgrundlaget for dom-me, der omfatter betaling ”in solidum”?”

Svar:

Det latinske udtryk ”in solidum” anvendes i nogle domme til at fastslå, atto eller flere parter i retssagen i fællesskab hæfter for at betale et i dommennærmere fastsat beløb til modparten. De pågældende hæfter således medandre ord hver især for beløbets betaling, og modparten kan henvende sigtil hver enkelt af de dømte med sit fulde krav, indtil det er betalt.Det er i dansk ret hovedreglen, at flere skyldnere (debitorer), der hæfter forsamme gæld, hæfter solidarisk over for kreditor (dvs. hver især for det ful-de beløb). Hvem af de solidariske skyldnere der i den endelige indbyrdesopgørelse mellem skyldnerne skal betale, afhænger af de regler, der gælderfor det enkelte retsforhold. Den skyldner, der har måttet opfylde en størredel af gælden til kreditor, end den pågældende skyldner efter den endeligeopgørelse skal bære, kan gøre regres (dvs. kræve betaling af) for forskels-beløbet over for de andre skyldnere.Detafhænger af de konkrete omstændigheder i en sag, om to eller flereparter vil kunne dømmes til at betale in solidum.Der kan ikke gives en udtømmende redegørelse for samtlige lovregler ogandet retsgrundlag, der omhandler spørgsmålet om solidarisk hæftelse. Detkan som typiske eksempler imidlertid nævnes, at solidarisk hæftelse kanopstå i kontraktforhold, f.eks. ved et gældsbrev, der er underskrevet af fle-re skyldnere, eller uden for kontraktforhold, f.eks. når flere skadevoldereer erstatningsansvarlige for én skadegørende handling. I forhold tilspørgsmålet om regres indbyrdes mellem solidarisk hæftende skyldnerekan nævnes, at hvis gælden er et erstatningskrav, følger det af erstatnings-ansvarslovens § 25, at der skal ske en indbyrdes fordeling af erstatnings-byrden, efter hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og om-stændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.