Spørgsmål nr. 969 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere Højesteretsdommen, der blev af-sagt den 24. august 2012 (sag 58/2012), og herunder redegørefor:-hvorvidt den dømte opholdt sig ulovligt i Danmark?-hvorvidt den dømte gentagne gange har begået kriminali-tet i Danmark?-hvorvidt der er gennemført en ny retssag mod den dømteden 3. januar 2013?Hvilke overvejelser giver dette giver ministeren anledning til?”

Svar:

I forhold til den del af spørgsmålet, der vedrører ulovligt ophold her i lan-det, skal jeg henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 970(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Jeg kan herudover henvise til Hø-jesterets præmisser, hvoraf fremgår bl.a. følgende:”…T, der er irakisk statsborger, er dømt for overtrædelse af ud-lændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, om ulovligt ophold og for toforhold af dokumentfalsk ved at anvende et falsk bulgarskidentitetskort, dels over for Statsforvaltningen i forbindelsemed en ansøgning om ophold som EU-borger, dels over forpolitiet i forbindelse med en anholdelse. Han er i dag 32 år ogkom til Danmark som 22-årig sammen med sin nære familie.Efter at han og familien havde fået afslag på opholdstilladelse iDanmark, rejste den øvrige familie tilbage til Irak, mens hanblev her i landet uden opholdstilladelse.A var efter sin forklaring for landsretten klar over, at T ikkehavde opholdstilladelse i Danmark, da hun lærte ham at kendei 2005. De har et fælles barn på ca. 1 ½ år, og A er gravid medendnu et fælles barn. A er rumænsk statsborger og kom her tillandet ved familiesammenføring i 2003.Som anført af landsretten kan Ts muslimske ægteskab med Aikke anerkendes som gyldigt i Danmark. Han er derfor ikkeomfattet af opholdsdirektivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 2, nr.2, litra a). Han er ikke i kraft af at være far til B omfattet af di-rektivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra d), da forsør-gelseskravet ikke er opfyldt.Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, sidestilles fællesbopæl i et fast samlivsforhold af længere varighed med ægte-skab. Statsforvaltningen har den 25. juni 2012 truffet afgørelse2

om, at T ikke har dokumenteret, at han efter EU-opholdsbekendtgørelsen har ret til ophold i Danmark. Der erikke fremlagt oplysninger for Højesteret, der giver tilstrække-ligt grundlag for en anden vurdering.…”Jeg skal i øvrigt bemærke, at jeg af principielle årsager ikke finder grund-lag for at indhente en udtalelse om, hvorvidt en person ”gentagne gangehar begået kriminalitet i Danmark”, herunder om der en specifik dato ergennemført en straffesag mod den pågældende.