REU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 940: Spm. om, hvorfor man i forbindelse med nedsættelsen af Wendler Pedersen-udvalget i 1998 under en socialdemokratisk justitsminister valgte at nedsatte et udvalg bestående hovedsageligt af jurister, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 940 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man i forbindelse mednedsættelsen af Wendler Pedersen-udvalget i 1998 under ensocialdemokratisk justitsminister valgte at nedsatte et udvalgbestående hovedsageligt af jurister, og ikke også inddrog histo-rikere, da historikere utvivlsomt ville kunne have bidraget po-sitivt til udvalgets arbejde, bl.a. i forbindelse med makule-ringspraksis af personsager, og den dertil hørende vurdering af,hvor vidt de enkelte sager var af en historisk karakter, og der-for burde være blevet bevaret for eftertiden?”Svar:Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, det så-kaldte ’Wendler Pedersen-udvalg’, blev nedsat af den daværende regeringi april 1998.Udvalgets sammensætning skal ses i lyset af de opgaver, som udvalgetskulle varetage. Opgaverne er beskrevet i kommissoriet af 22. april 1998,hvoraf bl.a. fremgår følgende:”4.1. Udvalget skal overveje de ovennævnte spørgsmål vedrørende regi-strering af i Danmark hjemmehørende personer og organisationer og be-handlingen og opbevaringen af tjenesternes oplysninger herom og herunderoverveje forholdet til den almindelige registerlovgivning. På grundlag her-af skal udvalget udarbejde forslag til nye og klare regler på området. Reg-lerne bør være fælles for de to efterretningstjenester, således at disse reg-lers overholdelse som i dag kan påses af samme instans.Udvalget skal i den forbindelse også overveje spørgsmålet om den enkelteborgers adgang til at få oplysning om, hvorvidt vedkommende er registre-ret i efterretningstjenesternes registre. Udgangspunktet må her være, atformålet med registrene og den bagved liggende efterforskning ikke måkompromitteres. Overvejelserne må derfor koncentreres om, hvorvidt derkan findes oplysningsordninger, der ikke tilsidesætter dette hensyn.Udvalget anmodes særligt om at overveje det ovennævnte spørgsmål om,hvorvidt der kan etableres en særlig oplysningsordning, der giver adgangtil (historiske) oplysninger om efterretningstjenesternes registreringer af iDanmark hjemmehørende personer og organisationer i en tidligere, afslut-tet periode, f.eks. i en årrække frem til murens fald i 1989. I den forbindel-se bør udvalget særligt overveje en ordning svarende til den, som er fore-slået i den norske regerings forslag fra februar 1998. Med udgangspunkt idette forslag skulle ordningen i givet fald udformes således, at der gives2

adgang til oplysninger, som måtte være indhentet på ulovlig måde eller re-gistreret eller anvendt i strid med de dagældende retningslinier.I udvalgets vurdering må bl.a. indgå en belysning af, i hvilket omfang detoplysningsmateriale, der i dag findes i de to tjenester, giver mulighed for atgennemføre en sådan ordning. Det bør samtidig forudsættes, at de retligevurderinger, som ordningen bygger på, ikke kan foretages af efterretnings-tjenesten selv. Det må i den forbindelse også indgå, at PET’s og FE’s regi-streringer og videregivelse af oplysninger siden henholdsvis 1964 og 1978har været undergivet Wamberg-udvalgets kontrol. Det kan næppe hellerantages at være tilfredsstillende, at den endelige vurdering af de nævnteretlige spørgsmål foretages af Wamberg-udvalget. En ordning af den oven-nævnte karakter må derfor forudsætte, at der etableres et særligt uvildigtorgan til at foretage den endelige vurdering af de retlige spørgsmål, somindgår i ordningen.Udvalget anmodes om i givet fald at udarbejde forslag til udformningen afen oplysningsordning af den omhandlede karakter. Ordningen bør være ud-formet således, at den hverken direkte eller indirekte giver oplysninger omtjenesternes virksomhed efter periodens udløb, herunder om aktuelle efter-forskninger og registreringer.…4.2.Særlig for så vidt angår PET skal udvalget endvidere gennemgå regel-grundlaget for tjenesten og i lyset heraf overveje behovet for og udform-ningen af en mere samlet regulering af PET’s virksomhed.En sådan regulering vil bl.a. skulle tilsigte at skabe klarhed om rammernefor PET’s aktiviteter og virkemåde og hermed også om, hvad der falderuden for disse rammer. Reguleringen vil bl.a. kunne omfatte følgende ele-menter:1. Angivelse af PET’s formål og virksomhedsområde.2. Afgrænsning af, i hvilke tilfælde PET kan (og skal) interessere sig for ogindhente oplysninger om aktiviteter, personer, persongrupper eller organi-sationer.3. Angivelse af, hvilke midler til informationsindhentning PET kan tage ianvendelse, og under hvilke omstændigheder de pågældende midler kananvendes. Der sigtes hermed ikke til de straffeprocessuelle tvangsindgreb(indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning m.v.), der allerede erreguleret i retsplejeloven, men derimod til de andre midler til informations-indhentning, som kan være relevante for en efterretningstjeneste (indsam-3

ling af avisartikler, pjecer, oplysninger fra de elektroniske medier m.v.,deltagelse i offentlige møder, observation, anvendelse af meddelere, penet-rering m.v.).4. Angivelse af, i hvilke tilfælde tjenestens virksomhed kræver særskilt po-litisk godkendelse.5. Angivelse af, under hvilke omstændigheder PET kan videregive oplys-ninger til andre myndigheder.6. Samarbejde og arbejdsfordeling mellem på den ene side PET og på denanden side det almindelige politi og anklagemyndigheden.7. Revision af tjenestens regnskaber.8. Afgivelse af en årlig redegørelse om tjenestens virksomhed.Udvalget bør i givet fald fremkomme med forslag til en regulering af denangivne karakter. Det forudsættes, at de centrale bestemmelser fastsættesved lov, f.eks. i en særlig lov om Politiets Efterretningstjeneste.”