REU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 938: Spm. om status på arbejde med at vurdere også den fremtidige indsats på området for fartkontrol, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 938 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”På baggrund af ministerens udtalelser torsdag d. 20. juni 2013under et samråd i Retsudvalget om brugen af fotovogne tilfartkontrol, hvor ministeren udtalte, at der er igangsat et arbej-de med at vurdere også den fremtidige indsats på området forfartkontrol, herunder politiets brug af fotovogne og brugen afubemandede, evt. mobile, såkaldte ”stærekasser”, bedes mini-steren oplyse status og evt. tidsplan for den omtalte vurdering.Det ønskes desuden oplyst, hvorvidt visse kommuners planerom at erstatte eller supplere fartbegrænsende foranstaltninger(så som bump eller andre chikaner), vil indgå i den omtaltevurdering af fartkontrolindsatsen.”

Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”1. Rigspolitiet er i øjeblikket i færd med at udarbejde en nyhastighedskontrolsstrategi. Strategien udarbejdes i samarbejde medpolitikredsene og opstiller bl.a. overordnede principper for, hvordande strækninger, hvor der foretages hastighedskontrol, skal udpeges.Strategien forventes færdiggjort inden for kort tid og udmeldt indenårets udgang, således at den kan danne grundlag for politiets hasti-ghedskontroller fra og med 2014.Hovedprincipperne i strategien er følgende:Hastighedskontrol anvendes på strækninger, hvor den færd-selssikkerhedsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregule-rende effekt er størst. Dette er f.eks. tilfældet ved ulykkesbe-lastede strækninger, vejarbejde, skoleveje, gennemfartsvejegennem mindre byer mv.Udvælgelsen af vejstrækninger og tilrettelæggelsen af kon-trolindsatsen sker på grundlag af bl.a. analyser fra Vejdirek-toratet og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU),politikredsens lokalkendskab, egne analyser og trusselsvur-deringer.Hastighedskontrollen skal samtidig medvirke til at sikre tra-fikanternes almindelige respekt for hastighedsgrænserne.Både generelle og lokale hastighedsgrænser er fastsat ud fraen vurdering af, hvilken hastighed der er forsvarlig på denbestemte vejstrækning.Hastighedskontrollen kan både være meget synlig og offent-liggjort inden indsatsens start, f.eks. ved skiltning, i medier-2

ne, herunder de sociale medier, og/eller som led i eller op-følgning på en kampagne. Hastighedskontrollen kan ogsåvære mindre synlig. Som udgangspunkt vil det være den en-kelte politikreds, som træffer beslutning herom.Rigspolitiet fortsætter sit tætte og konstruktive samarbejdemed bl.a. Vejdirektoratet om den generelle tilrettelæggelseaf politiets hastighedskontrol, ligesom politikredsene fort-sætter deres drøftelser med de lokale vejmyndigheder mv.om behovet for konkrete hastighedskontroller.Politikredsene vil i den forbindelse have særligt fokus påkontrolindsatsen i forbindelse med f.eks. vejarbejde.Politiet anvender den målemetode, som politioperativt ermest hensigtsmæssig på den pågældende vejstrækning.Rigspolitiet sikrer løbende, at politiets kontrolindsats koor-dineres med kampagneindsatser fra f.eks. Rådet for SikkerTrafik.

Som det fremgår, vil den lokale tilrettelæggelse af hastighedskon-trollerne ske på baggrund af analyser. Både centralt i Rigspolitiet ogi de enkelte politikredse vil der blive arbejdet målrettet med at etab-lere et analysebaseret grundlag for indsatsen, således at politiets kon-trolarbejde fokuseres mod de vejstrækninger og de områder, hvorfærdselssikkerhedseffekten er størst.I analyserne vil bl.a. kunne indgå faktiske gennemsnitshastighederpå de enkelte vejstrækninger og ulykkesmønstre, ligesom der ved til-rettelæggelsen af politiets hastighedskontroller vil blive lagt vægt påinitiativer taget af de lokale vejmyndigheder.Rigspolitiet vil fortsætte sit tætte og konstruktive samarbejde medbl.a. Vejdirektoratet om den generelle tilrettelæggelse af politiets ha-stighedskontrol, ligesom politikredsene fortsætter deres drøftelsermed de lokale vejmyndigheder mv. om behovet for konkrete hasti-ghedskontroller mv. Politikredsene drøfter herudover løbende medkommunerne dels behovet for hastighedsdæmpende foranstaltninger(f. eks. bump og chikaner), dels de hastighedsgrænser, der bør gældefor konkrete vejstrækninger.Hastighedskontrollerne vil blive gennemført ved brug af den måle-metode, som er mest hensigtsmæssig på den pågældende vejstræk-ning. Det kan f.eks. være laser eller et ATK-køretøj.2.Med afsæt i den ovennævnte hastighedskontrolstrategi fortsætterRigspolitiet samtidig arbejdet med udarbejdelsen af den mere lang-sigtede strategi (”bølge 2”) for brugen af ATK, herunder med hen-blik på at afdække perspektiverne ved en højere grad af skiltning ogved også at anvende mere ubemandet teknologi (stærekasser mv.).Det vil i den forbindelse løbende blive sikret, at ATK anvendes dér,hvor brugen er til størst gavn for færdselssikkerheden.I forlængelse heraf forventer Rigspolitiet, at brugen af fastmonteredekameraer (stærekasser) og flytbare, ubemandede målestationer vil3

kunne anvendes som en integreret del af politiet måleudstyr og vir-kemidler på færdselsområdet.Parallelt med arbejdet med at få moderniseret og udvidet ATK-kapaciteten har Rigspolitiet derfor iværksat et arbejde, som skal af-dække mulighederne for at anvende andre teknologier.Brugen af ubemandede målestationer i form af flytbare målestationereller fastmonterede kameraer kan bl.a. ske, hvor anvendelse af mo-bilt bemandet ATK er særlig vanskelig, f.eks. på nogle broer og itunneller og på udvalgte vejstrækninger, eller hvor der i øvrigt ersærlige færdselssikkerhedsmæssige behov, der bedst håndteres medsådan teknologi.Rigspolitiet undersøger endvidere muligheden for at anvende ube-mandede mobile ATK-måleenheder i form af f.eks. trailere med må-leudstyr (mobile stærekasser). Sådanne trailere vil kunne anvendes iforbindelse med bl.a. vejarbejde.Rigspolitiet har indledt arbejdet med at afdække disse muligheder ogvil inden sommeren 2014 aflevere et oplæg herom til Justitsministe-riet. Det er Rigspolitiets vurdering, at de første konkrete tiltag medanvendelsen af ubemandet ATK-udstyr som en integreret del af poli-tiets hastighedskontrol vil kunne være operationelt i 2015. Rigspoli-tiet forventer samtidig, at der allerede i løbet af 2014 vil kunneiværksættes konkrete forsøgsordninger.”

Som det fremgår, er Rigspolitiet bl.a. i gang med at afdække perspektiver-ne ved også at anvende mere ubemandet teknologi (stærekasser mv.) tilhastighedskontrol med henblik på, at det i 2015 teknisk vil være muligt atanvende en sådan teknologi som en integreret del af politiets hastigheds-kontrol.Jeg afventer nu resultatet af de forsøg, som Rigspolitiet forventer at iværk-sætte i 2014. Jeg ser endvidere frem til inden sommeren 2014 at modtageRigspolitiets oplæg om anvendelse af ubemandet teknologi. Vi vil herefterhave et godt grundlag for en stillingtagen til, hvordan en sådan teknologi igivet fald kan udrulles på landsplan, herunder en stillingtagen til finansie-ringen heraf.