Samrådsspørgsmål BA:

”Hvordan forholder ministeren sig til, at BT den 17. maj 2013 via en akt-indsigt bringer historien om, at Finansministeriet tilsyneladende agerereksperter på et område, der hører under Justitsministeriet? Er det normalprocedure i forhold til trafiksikkerhedsmæssige spørgsmål, at man ladersig diktere af finansielle ønsker fra Finansministeriet?”

[Indledning]

1.

De to samrådsspørgsmål drejer sig begge om regeringens beslutningom at øge politiets automatiske trafikkontrol – ATK – og jeg vil derfortillade mig at besvare spørgsmålene samlet.Det er jo ikke så længe siden, jeg sad her i udvalget og redegjorde forsamme emne. Dengang den 25. april var det på baggrund af spørgsmålfra Venstre, og nu har Liberal Alliance så meldt sig på banen.Nu havde hr. Leif Mikkelsen vist ikke mulighed for at deltage i samrå-det i april og hørte derfor ikke mine svar dengang.Og selv om spørgelysten nok mest af alt bunder i en politisk uenighed iregeringens valg af ATK-vogne frem for stærekasser, skal jeg megetgerne gentage for hr. Leif Mikkelsen, hvorfor regeringen valgte netopdette virkemiddel i indsatsen på færdselsområdet.

[Formålet med udvidelsen]

2.

Jeg vil starte med at slå fast med syvtommersøm, at formålet medudvidelsen af ATK er at styrke færdselssikkerheden.Og her kan jeg bl.a. henvise til, at det fremgår af den nye handlingsplanfra Færdselssikkerhedskommissionen, at i 40 pct. af dødsulykkerne i2010-2011 har for høj hastighed medvirket til ulykkens opståen.En målrettet og fokuseret politikontrol med tilhørende sanktioner er ef-ter min opfattelse et effektivt middel til at nedbringe hastigheden i tra-fikken. Så i forhold til samrådsspørgsmål BB kan jeg kort svare, at enøget kontrol alt andet lige vil få fartsynderne til at slippe speederen.Man kan selvfølgelig ikke sige, at 50 % mere ATK giver lige præcis50 % færre fartsyndere – og dermed 50 % bedre trafiksikkerhed – menat det har en effekt med flere ATK-vogne, er jeg helt overbevist om!2

[Beslutningsgrundlaget]

3.

Så er der også stillet et samrådsspørgsmål BA, hvor man jo kan få detindtryk, at spørgeren mener, at der har været falske lodder med i vægt-skålen, da vi traf beslutning om øget ATK.Men jeg må bare sige, at beslutningen om at øge antallet af ATK-bilerfrem for at indføre stærekasser bygger på en grundig analyse og en poli-tifaglig vurdering fra Rigspolitiet. Den viser, at en ordning med stære-kasser ville være et meget komplekst, risikofyldt og dyrt projekt, somville tage flere år at gennemføre.Rigspolitiet har derfor peget på, at det ville være en hurtigere, billigereog mere fleksibel løsning at udvide den eksisterende ordning med au-tomatisk trafikkontrol, som politiet i forvejen har gode erfaringer med.

4.

At vi i den forbindelse har set på forskellige mulige grader af udvi-delser, er der intet mystisk i. Det er jo helt normalt, når nye regerings-initiativer er under udarbejdelse. Ligesom det er helt naturligt at inddra-ge Finansministeriet i tiltag, der har udgifter for staten.Det ville vist snarere have været en sag for Folketinget, hvis vi ikkehavde inddraget Finansministeriet og sikret økonomien i projektet.Der er således selvfølgelig ikke tale om, at man – som det hedder i sam-rådsspørgsmål BA – ”lader sig diktere af finansielle ønsker fra Finans-ministeriet” i forhold til trafiksikkerhedsmæssige spørgsmål.

[Ny fartkontrolstrategi]

5.

Som andre politi-indsatser bør også færdselsindsatsen efter min op-fattelse bygge på et strategisk og analysebaseret grundlag, hvor ressour-cerne anvendes på den måde, der giver størst effekt.

Vi bør overlade denne politifaglige vurdering til dem, der har de bedsteforudsætninger for at foretage en sådan vurdering. Og her har vi politietsom eksperterne.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet lige nu – i tæt samar-bejde med politikredsene – er ved at færdiggøre en samlet strategi forde overordnede principper og mål for politikredsenes indsats. Hereftertilrettelægger politikredsene den lokale indsats på baggrund af lokal-kendskab, egne analyser og risikovurderinger i kredsene.

6.

Rigspolitiets nye strategi vil hvile på følgende hovedprincipper:oHastighedskontrol anvendes på strækninger, hvor den færdselssik-kerhedsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekter størst. F.eks. ved ulykkesbelastede strækninger, vejarbejde, sko-leveje, gennemfartsveje gennem mindre byer mv.oVejstrækninger udvælges og kontrolindsatsen tilrettelægges pågrundlag af bl.a. analyser fra Vejdirektoratet og Havarikommissio-nen for Vejtrafikulykker, politikredsens lokalkendskab, egne analy-ser og trusselsvurderinger.oHastighedskontrollen skal samtidig medvirke til at sikre trafikan-ternes almindelige respekt for hastighedsgrænserne. Både generelleog lokale hastighedsgrænser er fastsat ud fra en vurdering af, hvil-ken hastighed der er forsvarlig på den bestemte vejstrækning.oHastighedskontrollen kan både være meget synlig og offentliggjortinden indsatsens start, f.eks. ved skiltning, i medierne, herunder desociale medier, og/eller som led i eller opfølgning på en kampagne.oHastighedskontrollen kan også være mindre synlig.

Planen er ifølge Rigspolitiet, at den nye fartkontrolstrategi lokalt vil væ-re på plads i 2. halvår af 2013, således at strategien ligger klar, når ud-rulningen af de mange nye ATK-vogne finder sted.

[Skiltning]

7.

Debatten har jo bl.a. drejet sig om skiltning eller ikke-skiltning. Ogdermed, om de flere ATK-vogne vil virke præventivt eller ej.Hertil må jeg sige, at det for mig ikke er et enten eller.Målet med politiets hastighedskontroller er som sagt, at trafikanternebliver bedre til at overholde hastighedsgrænserne.Og politiet skal have mulighed for at afgøre, i hvilket omfang dette målbedst kan opnås gennem synlighed. Synligheden kan f.eks. bestå i skilt-ning på vejstrækninger med ATK, eller det kan være via oplysning imedierne og herunder de sociale medier.Når politiet går ud i offentligheden og annoncerer en fartkontrol på be-stemte strækninger, kan dette i sig selv få hastigheden ned.Synligheden kan også være med at til at give borgerne vished om, atpolitiet ikke er til for at genere borgerne med ”tåbelige bøder”.5

8.

Omvendt kan der vel ikke være uenighed om, at trafikanterne skalvide, at hastighedsgrænserne skal holdes uanset tid og sted, og at der al-tid vil være en risiko for at blive taget i en fartkontrol.Derfor er det nødvendigt for politiet også at foretage ikke-synlige elleruanmeldte fartkontroller.

9.

Samlet set skaber en god balance mellem synlighed og ikke-synlighed for mig at se de bedste rammer for en effektiv indsats for atfå farten ned på vejene.Det afgørende er at få farten ned, og at vi får færre ulykker, der medfø-rer store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger.Det er det – og kun det – der er formålet med indsatsen. Og det er ikkeen særlig prioritet for regeringen at lave et system, hvor bilister, der øn-sker at køre for stærkt, kan planlægge deres hastighedsovertrædelser ef-ter skiltning eller opdateringer på en hjemmeside.

[Øvrige tiltag]

10.

I debatten er det vigtigt at holde sig for øje, at brugen af ATK jo ik-ke er politiets eneste indsats på færdselsområdet.Anvendelsen af vognene suppleres af en række andre former for kon-trol, herunder større færdselskontroller, hvor man udover fart også kon-trollerer for andre overtrædelser af færdselsreglerne.Som vi tilkendegav ved lanceringen af trafiksikkerhedspakken i august2012, er den øgede fartkontrol blot ét blandt flere nye tiltag i regerin-gens bestræbelser på generelt at forbedre færdselssikkerheden.

11.

Udover de tiltag, der nu er besluttet, er det også vigtigt at fremhæve,at der samtidig er blevet igangsat et arbejde med henblik på at udarbej-6

de en mere langsigtet strategi for brugen af ATK, herunder afdækkeperspektiverne ved en højere grad af skiltning og ved på sigt også at an-vende mere ubemandet teknologi. Det kunne f.eks. være mobile trailere.Der vil i den forbindelse også blive set på kriterierne for, hvor ATK an-vendes bedst til gavn for færdselssikkerheden.

[Afslutning]

12.

Jeg vil gerne slutte af med endnu engang at fremhæve, at den mas-sive forøgelse af ATK-indsatsen ikke er det eneste tiltag, og at vi nu ik-ke blot stiller os tilfredse med, hvad vi allerede har gjort.Det er derimod ét af flere skridt, der understreger, at denne regering ta-ger opgaven med høj færdselssikkerhed meget alvorligt.Jeg forstår, at Venstre og Liberal Alliance er politisk uenige i regerin-gens beslutning om at vælge ATK frem for stærekasser. Fair nok!Men jeg går samtidig ud fra, at vi alle ønsker at skabe bedre sikkerhed itrafikken. Og jeg må sige, at det er svært for mig at se, hvordan LiberalAlliance og Venstres tanker om at udlicitere fartkontrollen til privatepasser ind i den ligning.Vi må fastholde, at det er politiet, som er og bliver eksperterne i at vare-tage – og håndhæve – kontrollen ude på vejene. På den måde kan vi sik-re den højest mulige færdselssikkerhed uden samtidig at gå på kom-promis med borgernes retssikkerhed.Og jeg mener bestemt, at vi opnår bedre trafiksikkerhed med de tiltag,som jeg netop har redegjort for.TAK

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BA-BB

fra Folketingets Retsudvalg den 20. juni 2013