Spørgsmål nr. 933 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I besvarelsen af spørgsmål 2 til B 64 bekræfter Rigspolitiet, atfingeraftryksteknologien er blevet udviklet, hvilket generelthar forbedret mulighederne for at matche et spor med et opta-get fingeraftryk. Slettefristen bør fastsættes så den ikke vurde-res at stride mod menneskerettighedsdomstolens dom (S. ogMarper-dommen). Men er ministeren enig i, at der i fastsættel-sen af en sådan specifik slettefrist samtidig bør tages hensyntil, at man med den forbedrede teknologi forventer at kunneopklare væsentligt flere forbrydelser, hvis man opbevarer fin-geraftryk i en længere periode fra sigtede, men ikke dømte per-soner? Vil ministeren ud fra de foreliggende teknologiske ogjuridiske muligheder vurdere, om der kan og bør fastsættes enlængere frist end de 10 år for opbevaring af fingeraftryk frasigtede, men ikke dømte personer, og hvor lang en sådan læn-gere frist ville kunne være, uden at stride mod menneskerettig-hedsdomstolens dom?”

Svar:

1.

Som der er redegjort for i den besvarelse, der henvises til i spørgsmålet,er baggrunden for det udkast til ny bekendtgørelse om behandling af op-lysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister til brug for straffesager, somJustitsministeriet sendte i høring den 19. april 2013, en dom afsagt af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol den 4. december 2008 i sagen S.og Marper mod Storbritannien.Ved dommen fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at Storbritannienhavde krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)artikel 8 om retten til respekt for privatlivet og familielivet. Menneskeret-tighedsdomstolen fandt således, at de britiske regler på området ikke leve-de op til kravet om en rimelig balance mellem på den ene side hensynet tilpolitiets arbejde med at efterforske og opklare forbrydelser og på den an-den side hensynet til borgernes privatlivsbeskyttelse.Krænkelsen bestod konkret i, at de dagældende regler i Storbritannien bl.a.indebar tidsubegrænset opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk fra per-soner, der havde været sigtet, men ikke var blevet dømt for noget strafbart.På denne baggrund og i lyset af Domstolens generelle bemærkninger omadgangen til opbevaring af dna-profiler var det Justitsministeriets vurde-ring, at de pågældende regler om opbevaring af oplysninger om dna-profiler burde ændres.2

Dette skete ved lov nr. 405 af 21. april 2010 om ændring af lov om Detcentral Dna-profil-register (dna-loven).Ændringen medførte, at oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede,men ikke dømte personer, nu skal slettes efter 10 år fra frifindelse, afgørel-se om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.

2.

Som det blev oplyst af den daværende justitsminister Brian Mikkelsen iforbindelse med lovforslagets skriftlige fremsættelse den 16. december2009 (L 90), og som det i øvrigt også fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger, vil Justitsministeriet som opfølgning på dom-men fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol administrativt fast-sætte tilsvarende regler om opbevaring af mv. af fingeraftryk.Justitsministeriet har på den baggrund den 19. april 2013 sendt et udkast tilbekendtgørelse om behandling af oplysninger i Det Centrale Fingeraftryks-register i høring.Med udkastet til ny bekendtgørelse lægges der bl.a. op til, at der – i lighedmed, hvad der gælder for dna-profiloplysninger – skal ske sletning af fin-geraftryk, som er optaget fra sigtede, men ikke dømte personer, efter 10 årfra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.De foreslåede regler er et udtryk for en balance mellem på den ene sidehensynet til politiets arbejde med at efterforske og opklare forbrydelser ogpå den anden side hensynet til borgernes privatlivsbeskyttelse.Det er – i lyset af den ovenfor omtalte dom fra Menneskerettighedsdom-stolen og en nylig dom af 18. april 2013 i sagen M.K. mod Frankrig, hvorMenneskerettighedsdomstolen fastslog, at en fransk lovgivning om opbe-varing af fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer, i op til 25 år,ikke var forenelig med EMRK artikel 8 – Justitsministeriets vurdering, aten frist på 10 år udgør den rette balance mellem disse to modstående hen-syn.Et meget bredt flertal i Folketinget delte som bekendt denne opfattelse iforbindelse med Folketingets behandling og vedtagelse af den nævnte æn-dring af dna-loven i 2010.