Spørgsmål nr. 929 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke oplysninger der skal frem-gå af en dombog og for regelgrundlaget herfor?”

Svar:

1.

Efter retsplejelovens § 33, stk. 1, fastsætter justitsministeren regler om,hvilke retsbøger der skal føres ved de forskellige retter.Justitsministeren har i medfør af denne bestemmelse udstedt bekendtgørel-se nr. 253 af 13. maj 1976 om retsbøger, anvendelse af diktafon underretsmøder m.v.Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at der ved retterne føres rets-bog, dombog og stemmegivningsbog. Ifølge § 1 stk. 2, indføres domme idombogen. Kendelser føres i dombogen, hvis de er egnede dertil, ellersindføres de i retsbogen.

2.

De krav, der stilles til affattelsen af domme, findes i retsplejelovens §§218, 218 a og 884.Ifølge § 218, stk. 1, 1. pkt., skal domme og kendelser ledsages af grunde.I nævningesager skal dommen indeholde oplysninger om de forskelligemeninger under afstemningen om skyldsspørgsmålet vedrørende såvel re-sultatet som begrundelsen med angivelse af, hvor mange henholdsvisdommere og nævninger der har stemt for hvert enkelt resultat og hver an-ført begrundelse, men uden angivelse af de pågældende dommeres ognævningers navne, jf. § 218, stk. 2.I civile sager skal domme og kendelser, der ikke er afsagt af en enkeltdommer, indeholde oplysninger om de forskellige meninger under afstem-ningen vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af depågældende retsmedlemmers navne, jf. § 218, stk. 3. Det samme gælderdomme og kendelser i straffesager ved Højesteret.Ifølge § 218 a, stk. 1, skal domme indeholde parternes påstande og enfremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de af-givne forklaringer, samt angive de faktiske og retlige omstændigheder, derer lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i civile sager skal endvidereindeholde en gengivelse af parternes anbringender, og domme i straffesa-2

ger skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen.Det fremgår af forarbejderne til § 218 a, at reglen alene fastlægger degrundlæggende rammer for affattelsen af domme, og at der således fortsatvil være stor mulighed for individuel variation mellem forskellige retter ogforskellige dommere med hensyn til affattelsen af domme. Hertil kommer,at affattelsen af en dom naturligvis i høj grad afhænger af omstændighe-derne i den konkrete sag.Herudover gælder, at hvis tiltalte i en offentlig straffesag domfældes, skalretten i begrundelsen for dommen angive 1) de omstændigheder, som an-ses for bevist og lægges til grund for domfældelsen, 2) den regel, der erovertrådt og 3) straffehjemmelen, jf. § 884, stk. 1.Frifindes tiltalte, skal retten i begrundelsen angive 1) de omstændigheder,som er en betingelse for straf, og som anses for at mangle eller for ikke atvære bevist, eller 2) de strafudelukkende omstændigheder, som anses for atforeligge, og 3) de lovbestemmelser, der er anvendt, jf. § 884, stk. 2.Endelig skal dommen ifølge § 884, stk. 3, indeholde en begrundelse for eteventuelt mindretals opfattelse.