Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
28. juni 2013Statsrets- og Menneske-retskontoretSagsbeh: Mads Møller LangtvedSagsnr.: 2013-0030-1524Dok.:812935
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 924 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juni 2013. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov/Kristian Korfits Nielsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 924 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes uddybende redegøre for præmisserne i denciterede dom fra Højesteret som omtalt i svaret på spørgsmål 2til B 73 om udvidelse af rockerloven, hvor det fremgår, at: "Enafskæring af vedkommende gruppe fra ophold på den pågæl-dende ejendom medfører, at den bliver uegnet som angrebs-mål", og redegøre for, om præmisserne kun drejer sig omejendommen som et angrebsmål qua personernes tilstedevæ-relse, eller præmisserne f.eks. også drejer sig om, at ejendom-men kan være et angrebsmål qua den kriminalitet, der udgårfra den?”
Svar:
Efter grundlovens § 79, 1. pkt., har borgerne ret til uden forudgående tilla-delse at samle sig ubevæbnede. Højesteret har i den dom, som der henvisestil i spørgsmålet (UfR 1999, side 1798 H), udtalt følgende om grundlovens§ 79:”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom be-stemmelserne om ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati. Afhensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befordremeningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at forsamlingerkan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myn-dighed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrerimidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler, som – uden atvære rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser – be-grænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse afandre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd.Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der ernødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.”Ved dommen fandt Højesteret, at rockerloven ikke var i strid med grundlo-vens § 79.I præmisserne til dommen anførte Højesteret – efter at have henvist til, atder efter loven gælder strenge betingelser for at nedlægge forbud – bl.a.følgende:”Lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelseaf omkringboende og forbipasserende. Den er ikke rettet modgruppens forsamling som sådan eller dens adgang til menings-tilkendegivelse. En afskæring af vedkommende gruppe fra op-2
hold på den pågældende ejendom medfører, at den bliver ueg-net som angrebsmål. Lovens forbudsordning må derfor ansesfor egnet til at opnå det formål, den forfølger. Ordningens be-tydning for grupper, som gennem deltagelse i gensidigt væbnetopgør selv har gjort sig til angrebsmål, er beskeden i forhold tilden tilstræbte beskyttelse af omkringboende og forbipasseren-de, der uforskyldt udsættes for fare. Ved gruppernes fortsattetilstedeværelse på deres kendte tilholdssteder ville denne farefor udenforstående kun kunne afværges effektivt ved en så om-fattende politiindsats, at følgerne heraf ville være langt mereindgribende.”Som det fremgår af ovennævnte præmisser, lægger Højesteret vægt på, atrockerloven har til formål at afskære en gruppe fra at opholde sig på en be-stemt ejendom, fordi denne gruppes ophold gør, at ejendommen bliver eg-net som angrebsmål. Højesteret finder med andre ord, at loven er egnet tilat opnå dens formål, som er beskyttelse af omkringboende og forbipasse-rende. I den forbindelse lægger Højesteret videre vægt på, at ordningensbetydning for grupper, som gennem deltagelse i gensidigt væbnet opgørselv har gjort sig til angrebsmål, er beskeden i forhold til den tilstræbte be-skyttelse af omkringboende og forbipasserende, der uforskyldt udsættesfor fare. Højesteret anfører desuden, at faren for udenforstående ved grup-pernes fortsatte tilstedeværelse på deres kendte tilholdssteder kun villekunne afværges effektivt ved en så omfattende politiindsats, at følgerneheraf ville være langt mere indgribende.Med den pågældende dom har Højesteret således taget stilling til forholdetmellem grundlovens § 79 og rockerlovens ordning, hvorefter det bl.a. er enbetingelse for, at politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemtejendom, f.eks. en rockerborg, at den pågældendes tilstedeværelse i ejen-dommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for an-greb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærhedenaf ejendommen, og at det angreb, der er risiko for, må antages at være led iet gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sideranvendes voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer.Der henvises i øvrigt til den tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrø-rende beslutningsforslag B 73.
3