Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
12. juli 2013FærdselskontoretChristina Hjeresen2013-0030-1510801780
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 907 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2013.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).
Henrik Dam Kristensenfg. justitsminister
/Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 907 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Vil ministeren redegøre for, om det, at køreeleverne skal værepå samme undervisningsmæssige niveau, er foreneligt med enfleksibel undervisningsform, hvor elever på forskellige niveau-er til enhver tid, indenfor åbningstiden, kan droppe ind ogmodtage undervisning i teori? Der henvises til reglerne i be-kendtgørelsen om kørekort, § 39, stk. 2?”Svar:De overordnede regler om køreundervisning er fastsat i kapitel 3 i be-kendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort (kørekortbekendtgørel-sen), som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 292 af 15. marts 2013. Detfølger i den forbindelse af kørekortbekendtgørelsens § 38, stk. 1, at ansø-gere, der ønsker kørekort til en kategori, hvortil de ikke tidligere har haftkørekort, skal have modtaget køreundervisning af en kørelærer, der ergodkendt til at undervise til den pågældende kategori.Rigspolitiet har desuden med hjemmel i kørekortbekendtgørelsens § 38,stk. 2, udstedt bekendtgørelser, som indeholder de nærmere regler om un-dervisningsplaner for køreuddannelserne til de enkelte kategorier. Under-visningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og adfærd, somansøgeren skal besidde for at erhverve kørekort. Rigspolitiet har endvidereudarbejdet lærervejledninger om de enkelte køreuddannelser, som inde-holder nærmere retningslinjer for planlægningen og gennemførelsen af un-dervisningen.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som bl.a. har oplyst følgende:”1.Køreuddannelsen er en uddannelse med et fast pensum, der skalgennemgås i en bestemt rækkefølge.Den praktiske undervisning indledes med manøvrer på en lukketøvelsesplads, fortsætter med øvelseskørsel på almindelig vej og af-sluttes med manøvrer på et køreteknisk anlæg.Teoriundervisningen skal først og fremmest danne baggrund for ele-vens forståelse og lette indlæringen af de praktiske færdigheder.Undervisningen skal derfor i størst muligt omfang tilrettelægges så-ledes, at køreeleven først præsenteres for den teoretiske side af etemne eller en manøvre og bagefter gennemfører de praktiske øvelseri samme emne eller manøvre.Køreuddannelsen indeholder desuden en række alment dannendeelementer i forhold til køreelevernes adfærd i trafikken og deres ud-vikling som ansvarlige trafikanter. Bearbejdning af køreelevernes2
holdninger og adfærd er således et væsentligt element i både den teo-retiske og praktiske undervisning.2.Det følger af kørekortbekendtgørelsens § 39, stk. 1, at IT-baseredeundervisningsprogrammer kan anvendes på samme måde som andrehensigtsmæssige hjælpemidler.Den kørelærer, som anvender IT-baserede undervisningsprogram-mer, skal efter kørekortbekendtgørelsens § 39, stk. 2, være til stede iundervisningslokalet sammen med køreeleverne som aktiv vejlederog diskussionspartner for køreeleverne. Teoriundervisning, der entener kompliceret eller indebærer bearbejdning af køreelevernes hold-ninger og adfærd, skal herudover altid gennemføres som en aktiv di-alog mellem kørelæreren og alle køreelever på holdet. Køreeleverneskal derfor være på samme undervisningsmæssige niveau i køreud-dannelsen.Det følger endvidere af andre bestemmelser i kørekortbekendtgørel-sens § 39, at det IT-baserede undervisningsprogram skal være op-bygget på en sådan måde, at kørelæreren individuelt kan tilrettelæg-ge undervisningen, herunder også efter den enkelte køreelevs behov,at den enkelte kørelærer højst må undervise 20 køreelever samtidig,at køreeleverne skal have hver sin computerskærm til rådighed, og atIT-baserede undervisningsprogrammer som udgangspunkt ikke kananvendes samtidig til ansøgere, der ønsker kørekort til forskelligekategorier.Rigspolitiet har også fastsat retningslinjer om anvendelsen af IT-baserede undervisningsprogrammer i de lærervejledninger om køre-uddannelserne, som Rigspolitiet udstedte i februar 2013.Det er Rigspolitiets opfattelse, at det vil være i strid med kørekort-bekendtgørelsens § 39, stk. 2, hvis en kørelærer, der anvender IT-baserede undervisningsprogrammer, ikke er til stede i undervisnings-lokalet som en aktiv vejleder og diskussionspartner for køreeleverne.Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at det vil være i strid medkørekortbekendtgørelsens § 39, stk. 2, at gennemføre kompliceretteoriundervisning eller holdnings- og adfærdsbearbejdende teoriun-dervisning på anden måde end ved holdundervisning baseret på enaktiv dialog mellem kørelæreren og køreelever, der er nået til sammelektion i undervisningsforløbet.Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at det som udgangspunktvil være i strid med kørekortbekendtgørelsens § 39, stk. 5, at anven-de IT-baserede undervisningsprogrammer til køreelever, som er vedat uddanne sig til at køre med forskellige kategorier af motorkøretø-jer.3.Det følger af kørekortbekendtgørelsens § 39, stk. 3, at når der an-vendes IT-baserede undervisningsprogrammer, skal det være muligtat registrere køreelevens brug af programmet. Ifølge kørekortbe-kendtgørelsens § 39, stk. 8, skal programmets log vedrørende denenkelte elev opbevares i 2 år og på forlangende forevises politiet,forsvaret eller det statslige redningsberedskab.3
På baggrund af loggen og den lektionsplan, som anvendes i køreud-dannelsen for den enkelte elev, kan det vurderes, om eleven alenehar gennemført teoriundervisningen som IT-baseret undervisning.Det kan også ved samtaler med eleverne afklares, hvilke læringsmid-ler den enkelte kørelærer har anvendt i et givent køreuddannelsesfor-løb.Rigspolitiet har ikke kendskab til køreskoler, der overtræder køre-kortbekendtgørelsens § 39, stk. 2, ved udelukkende at anvende IT-baserede undervisningsprogrammer i teoriundervisningen.”
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at overtrædelse af køre-kortbekendtgørelsen, herunder § 39, straffes med bøde, jf. kørekortbe-kendtgørelsens § 138.Endvidere er der under nærmere angivne betingelser mulighed for veddom at frakende en kørelærer retten til at udøve kørelærervirksomhed,hvilket indebærer, at kørelæreren mister sin kørelærergodkendelse. Ved-kommende vil derfor i frakendelsestiden være afskåret fra både at virkesom selvstændig kørelærer og som ansat kørelærer.Ved lov nr. 570 af 18. juni 2012 om ændring af færdselsloven blev derindsat en selvstændig hjemmel i færdselslovens § 66 a til at frakende køre-lærere retten til at udøve kørelærervirksomhed, hvis vedkommende grofteller gentagne gange gør sig skyldig i overtrædelse af de regler, der gælderfor udøvelse af kørelærervirksomhed. Frakendelsen skal ske for et nærme-re fastsat tidsrum af mindst 1 år eller for bestandig.Hensigten med bestemmelsen var at udvide adgangen til at frakende en kø-relærer retten til at udøve kørelærervirksomhed, idet frakendelse efterfærdselslovens § 66 a i modsætning til frakendelse efter den almindeligebestemmelse i straffelovens § 79, stk. 1, ikke er betinget af, at der efter enkonkret risikovurdering skønnes at foreligge en nærliggende fare for, atkørelæreren vil misbruge sin stilling som kørelærer.Det fremgår af forarbejderne til loven, at grove overtrædelser af kørekort-bekendtgørelsen, som vil kunne medføre en frakendelse, bl.a. omfatter til-fælde, hvor en kørelærer forsætligt afgiver urigtige oplysninger om enelevs undervisningsforløb i lektionsplanen eller på anden måde bevidstovertræder reglerne om gennemførelse af køreundervisning eller brug aflektionsplaner. Det vil i den forbindelse skulle tillægges betydelig vægt,hvis kørelæreren samtidig dømmes for overtrædelse af straffelovens § 163om afgivelse af skriftlige erklæringer med urigtigt indhold, men det er dogikke afgørende, at der tillige foreligger en overtrædelse af straffeloven.Ved vurderingen af, om der bør ske frakendelse som følge af gentagneovertrædelser, kan der ud over antal og hyppighed eksempelvis lægges4
vægt på, om forholdene har karakter af systematisk overtrædelse af regler-ne. Hvis en kørelærer f.eks. gentagne gange undlader at anvende lektions-plan i undervisningen eller fortsætter undervisning af elever, som har holdtpause i køreuddannelsesperioden ud over det tilladte, vil det kunne medfø-re en frakendelse. De gentagne overtrædelser kan foreligge til pådømmelseunder samme straffesag.Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at det er Rigspolitiets op-fattelse, at politikredsene med den nye frakendelsesbestemmelse i færd-selslovens § 66 a har fået et værktøj, der på en effektiv måde kan anvendestil at sikre overholdelsen af reglerne for køreuddannelsen.
5