Spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for i hvilket omfang og under hvilkevilkår § 76 i straffuldbyrdelsesloven bliver benyttet – hvad erpraksis på området?”

Svar:

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 1, at en indsat kan få tilla-delse til, at straffuldbyrdelsen midlertidigt afbrydes, når ganske særligeomstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbreds-mæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdel-sen.Det er en forudsætning for, at tilladelse til strafafbrydelse kan meddeles, atder ikke antages at foreligge fare for misbrug, og at hensynet til retshånd-hævelsen ikke taler imod strafafbrydelsen.Tilladelse til strafafbrydelse betinges i medfør af § 76, stk. 2, af, at den på-gældende ikke begår strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betingesaf, at den pågældende i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder under-giver sig tilsyn af kriminalforsorgen.Såfremt den pågældende ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilla-delsen til strafafbrydelse, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefterden dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået et andet strafbart for-hold, kan tilladelsen i medfør af § 76, stk. 3, tilbagekaldes, således at fuld-byrdelsen af fængselsstraffen herefter genoptages snarest muligt.Det fremgår af § 1 i strafafbrydelsesbekendtgørelsen, at tilladelse til mid-lertidig strafafbrydelse i til og med 3 måneder kan meddeles af fængsletseller arresthusets leder eller den, der bemyndiges dertil, hvis den indsatteudstår fængselsstraf i et år eller derunder. Et eventuelt afslag kan påklagestil Direktoratet for Kriminalforsorgen.I andre tilfælde afgøres spørgsmålet om strafafbrydelse af Direktoratet forKriminalforsorgen efter indstilling fra den pågældende institution.Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmåletindhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. haroplyst følgende:2

”Der føres ikke en statistik over antallet af sager, hvor der ergivet tilladelse til strafafbrydelse, men direktoratet behandlerkun få sager om strafafbrydelse hver måned.Sagerne drejer sig typisk om indsatte med mindreårige børn,hvor der foreligger akutte problemer i hjemmet, og hvor hen-synet til den indsattes barn med vægt taler for, at den indsattekommer hjem. Der kan være tale om aflastning af en gravid el-ler syg ægtefælle, hvor der er mindreårige børn i hjemmet, el-ler det kan være tilfælde, hvor den indsatte har et sygt barn,som f.eks. er på hospitalet, og hvor der er behov for, at beggeforældre er til stede.Der kan endvidere være tale om, at den indsattes egne hel-bredsmæssige forhold er så dårlige, at den indsatte ikke er istand til at afsone straffen. Såfremt der ikke er udsigt til, at denindsattes helbredsmæssige forhold bedres, sker strafafbrydel-sen med henblik på senere benådning eller tidlig prøveløsladel-se.Før der gives tilladelse til strafafbrydelse, skal institutionenvære opmærksom på, om den dømte inden påbegyndelsen afstrafudståelsen har søgt om udsættelse af straffuldbyrdelsen påsamme grundlag, og hvilken afgørelse der i givet fald blevtruffet. I tilfælde, hvor den dømte har ansøgt om udsættelse påsamme grundlag og fået afslag på udsættelse, vil der tilsvaren-de skulle gives afslag på en ansøgning om strafafbrydelse.Der er endvidere en vis overlapning mellem reglerne om ud-gang og strafafbrydelse. Det skyldes, at det er de samme hen-syn af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbreds-mæssig karakter, der kan begrunde tilladelse til udgang ogstrafafbrydelse. Det bemærkes i den forbindelse, at mulighedenfor udgang skal være benyttet i videst muligt omfang, før dergives tilladelse til strafafbrydelse.”