Spørgsmål nr. 880 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I hvilket omfang finder ministeren, at det kan have indflydel-se på antallet af udenretlige bødeforelæg for overtrædelse affærdselsloven, der indbringes for domstolene, at omkostningeni de fleste tilfælde afholdes af staten uanset domstolens afgø-relse.”

Svar:

1.

Justitsministeriet kan indledningsvist helt generelt oplyse, at straffepro-cessen bygger på et grundlæggende princip om fri og lige adgang til dom-stolsprøvelse, og at de generelle omkostninger, der er forbundet med at fø-re straffesager, afholdes af staten. Det kan f.eks. være løn til dommer, an-klager og andet personale og udgifter forbundet med vedligeholdelse afretsbygninger mv.Det fremgår således af retsplejelovens § 1007, at omkostninger ved be-handlingen af straffesager, som forfølges af en offentlig myndighed, udre-des af det offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet efter nær-mere angivne regler i retsplejeloven. Efter retsplejelovens § 1008, stk. 1, eren sigtet, der findes skyldig, pligtig at erstatte det offentlige de nødvendigeudgifter, som er medgået til sagens behandling.

2.

Justitsministeriet kan desuden oplyse, at reglerne om bødeforelæg gene-relt fremgår af retsplejelovens § 832, stk. 1. Det følger heraf, at anklage-myndigheden i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville med-føre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kanafgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og iøvrigt erklærer sig villig til at betale bøden inden for en nærmere angivenfrist.Efter retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 3, kan sigtede uden yderligere varselblive dømt for det forhold, bødeforelægget vedrører, hvis den pågældendehverken betaler bøden eller anmoder om at få sagen behandlet i retten. Så-fremt sigtede ønsker sagen behandlet i et retsmøde, skal den pågældendeinden en frist, der er angivet i bødeforelægget, anmode om, at sagen be-handles i et retsmøde.Særligt for så vidt angår færdselssager bemærkes, at det fremgår af færd-selslovens § 119, stk. 1, at sager om overtrædelse af færdselsloven behand-les efter samme fremgangsmåde som den ovenfor beskrevne, medmindre2

sagen kan afgøres med en vedtagelse efter § 119 a, der angår visse ukom-plicerede færdselssager, hvor der ud over en bødestraf også er spørgsmålom frakendelse af førerretten. I sådanne tilfælde kan sagen afgøres ved, atsigtede på baggrund af en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden erken-der sig skyldig, erklærer sig rede til at betale en bøde og vedtager en betin-get eller ubetinget frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud.

3.

Justitsministeriet har endelig til brug for besvarelsen af spørgsmåletindhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:”I praksis omfatter de sagsomkostninger, som en dømt kan pålæggesat betale, navnlig den pågældendes udgifter til en eventuel forsvarer.Der kan endvidere blive tale om, at den dømte skal betale visse af deudgifter, som politiet har afholdt i forbindelse med efterforskningen,f.eks. udgifter til tekniske undersøgelser, blodprøver, lægeundersø-gelser mv.Fra færdselsområdet kan det nævnes, at en person, der findes skyldigi spirituskørsel, eller som vedtager en tilkendegivelse for spirituskør-sel, vil blive pålagt at betale udgiften til udtagelse og analyse af denblodprøve, der danner grundlag for domfældelsen eller vedtagelsenaf tilkendegivelsen.I sager om bødeforelæg, der afgøres efter retsplejelovens § 897, stk.1, nr. 3, vil der kun yderst sjældent være udgifter, der ikke er almin-delige driftsudgifter. Der vil således ved behandlingen af bødefore-lægssager ved retten almindeligvis ikke påløbe sagsomkostninger iform af udgifter til forsvarerbistand. Udgifter i forbindelse medeventuelle blodprøver, lægeundersøgelser mv. bliver dog også i dissesager pålagt den person, der bliver dømt efter fremgangsmåden iretsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 3. Det samme gør sig gældende iforhold til den person, der vælger at vedtage et bødeforelæg frem forat få sagen behandlet ved retten.Som det fremgår af ovenstående, er det ikke afgørende for, om dentiltalte pålægges sagsomkostninger, at sagen har været behandlet veddomstolene. Sagsomkostninger i form af udgifter til tekniske under-søgelser, blodprøver mv. pålægges således både den person, somvælger at vedtage et bødeforelæg, og den person, der dømmes skyl-dig ved domstolene.Det bemærkes afslutningsvist, at Rigsadvokaten ikke via dataudtræki politiets sagsstyringssystem (POLSAS) har mulighed for at oplyse,hvor mange bødeforelæg der ender i retten som følge af, at sigtedeikke har vedtaget bøden. Tilsvarende er det ikke muligt at oplyse, ihvor mange af bødeforelægssagerne sigtede anmoder om at få sagenbehandlet i et retsmøde.”