Spørgsmål nr. 879 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan man i forbindelse medkrigshandlingerne i Syrien fra dansk side forsøger at skelne deforskellige grupperinger, der bekriger Assad-styret ud fra omderes kamp er udtryk for eller relaterer sig til hhv. en friheds-kamp eller terroristiske aktiviteter? Hvordan skelner man i for-længelse heraf mellem personer der drager fra Danmark til Sy-rien for at deltage i krigshandlingerne, i forhold til om de påden ene side er frihedskæmpere, eller på tilsvarende vis ud-kæmper en ikke strafbar kamp, eller om de på den anden sideer terrorister eller støtter terroristiske aktiviteter? Her tænkesikke på de tilfælde, hvor det uden for enhver tvivl kan påvises,at de pågældende personligt er ansvarlige for krigsforbrydelsereller forbrydelser mod menneskeheden.”

Svar:

Efter straffelovens § 114 straffes for terrorisme den, som begår en af de ibestemmelsen opregnede lovovertrædelser, herunder manddrab og grovvold, med det formål at skræmme befolkningen i alvorlig grad, eller uret-mæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder elleren international organisation til at foretage eller undlade at foretage enhandling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en internationalorganisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiskeeller samfundsmæssige strukturer. Det er endvidere en udtrykkelig betin-gelse, at handlingen skal være egnet til at forvolde et land eller en interna-tional organisation alvorlig skade.Bestemmelsen omfatter ikke blot danske myndigheder og den danske sam-fundsorden, men også udenlandske myndigheder og samfundsordener.Angreb på sådanne udenlandske interesser er således også omfattet af be-stemmelsens gerningsindhold og vil kunne strafforfølges ved danske dom-stole, hvis forholdet er undergivet dansk straffemyndighed, jf. straffelo-vens §§ 6-12.Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 og har til formålat gennemføre artikel 1 i EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terro-risme. Artikel 1 forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere en rækkeforsætlige handlinger, herunder drab, vold og bortførelse, som terrorhand-linger, når handlingerne begås med det formål alvorligt at intimidere enbefolkning, uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller internatio-nal organisation til at foretage eller til at undlade at foretage en handling,eller alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international2

organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiskeeller samfundsmæssige strukturer.EU’s medlemsstater har endvidere vedtaget en rådserklæring om forståel-sen af rammeafgørelsens artikel 1. Det fremgår af forarbejderne til § 114,at bestemmelsen skal fortolkes i lyset af denne rådserklæring. Af pkt.2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår således følgen-de:”På rådsmødet er EU-landene nået til politisk enighed om en erklæring, derbegrænser anvendelsesområdet for rammeafgørelsens artikel 1. Efter er-klæringen dækker rammeafgørelsen handlinger, som alle medlemsstateranser for alvorlige overtrædelser af deres straffelove, begået af personer,hvis mål er en trussel mod deres demokratiske samfund, der respektererretsstatsprincippet, og mod den civilisation, disse samfund bygger på.Rammeafgørelsen skal forstås på denne måde og kan ikke bruges som etargument for nu at betragte adfærd, som blev udført af mennesker, derhandlede for at bevare eller genskabe disse demokratiske værdier, hvilketnavnlig var tilfældet i visse medlemsstater under 2. Verdenskrig, som terro-risthandlinger. Rammeafgørelsen kan heller ikke bruges til at anklage per-soner, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for ter-rorisme, selvom de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertrædelser.Den foreslåede bestemmelse i § 114 (og dermed også §§ 114 a-b) må for-tolkes i lyset af denne rådserklæring.”

I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget er der lagt vægt på, at § 114skal fortolkes i lyset af den nævnte rådserklæring. Af pkt. 3 i betænknin-gen fremgår således følgende:”S, V, KF, SF, RV og EL ønsker at fremhæve, at begrebet terrorisme er de-fineret i forhold til den legitime stat, der bygger på de universelle værdier:menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet, respekt for menneske-rettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Den legitime statbygger på princippet om demokrati og retsstatsprincippet. Terrorisme ud-gør en trussel for demokratiet, den frie udøvelse af menneskerettighederneog den økonomiske og sociale udvikling.”

mv. Der kan også blive tale om at inddrage eventuelle relevante FN-resolutioner. Der kan om praksis vedrørende § 114 henvises til Højesteretsdom i den såkaldte FARC-sag, optrykt i UfR 2009.1453 H. Af dommenfremgår bl.a. følgende:”Efter forarbejderne til § 114 (Retsudvalgets betænkning i Folketingstiden-de 2001-02, 2. saml., L 35, tillæg B, s. 1466 f.) skal det ved vurderingen af,om en handling er omfattet af § 114, stk. 1, bl.a. indgå, om handlingen harværet rettet mod et demokratisk samfund, der respekterer retsstatsprincip-pet, eller har været rettet mod en besættelsesmagt mv. Disse forhold skalindgå i en samlet vurdering af alle sagens elementer.De tiltalte har anført, at Israel må anses for en besættelsesmagt, der kræn-ker demokratiet og retsstatsprincippet, og at Columbia ikke kan anses for etdemokratisk samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og at disse for-hold skal tages i betragtning ved bedømmelsen af sagen. Uanset om detmåtte forholde sig som anført af de tiltalte, finder Højesteret, at omfangetog karakteren af de handlinger, som FARC og PFLP efter landsrettens be-visresultat har begået mod civile, også efter en samlet vurdering må føre til,at handlingerne ikke falder uden for området for § 114.”

Endelig bemærkes, at beslutningen om at rejse tiltale i sager om overtræ-delse af straffelovens § 114 er henlagt til justitsministeren, jf. straffelovens§ 118 a. Efter straffelovens § 110 f og § 118 a er påtale for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13 – med enkelte undtagelser– betinget af justitsministerens beslutning. Historisk set er påtalereglen be-grundet i de særlige – navnlig også internationale – hensyn, der ofte vilvære bestemmende for, om påtale skal finde sted. Endvidere skal påtale-reglen sikre, at bestemmelserne i kapitel 12 og 13 ikke får et videre anven-delsesområde end tilsigtet, herunder at der ikke rejses tiltale for overtræ-delse af § 114, hvis forholdet er omfattet af den nævnte rådserklæring.