Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 1. juli 2013
CAW/ J.nr. 2013-4078
Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 31. maj 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 870 (REU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 870:”Ministeren bedes redegøre for anvendelsen af de handleplaner, der udar-bejdes i henhold til servicelovens § 57 c, herunder i hvilket omfang der førestilsyn med, at borgeren bidrager til at indfri elementerne i pågældendeshandleplan samt i hvilket omfang, der efterfølgende følges op på resultater-ne af handleplanerne på sigt”.
Svar:Kommunen skal i tilfælde, hvor et barn eller en ung under 18 år har begåetvoldskriminalitet eller anden form for alvorlig kriminalitet, udarbejde en hand-leplan for den indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde dennødvendige støtte til barnet eller den unge, jf. servicelovens § 57 c, stk. 1.Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der iværksættes en planlagtog kontrolleret indsats med henblik på at forpligte barnet eller den unge,forældrene og kommunen i et gensidigt samarbejde med det formål at med-virke til at få barnet eller den unge ud af den kriminelle løbebane.Efter servicelovens § 57 c, stk. 2, skal kommunen desuden udarbejde enforeløbig handleplan senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget doku-mentation fra politiet om den begåede kriminalitet. I den foreløbige handle-plan skal kommunen tage stilling til, hvad der her og nu skal gøres
2
for at forhindre, at barnet eller den unge begår ny kriminalitet. Eksempelviskan forældrene og barnet eller den unge straks indkaldes til et møde, hvordet drøftes, hvad der kan gøres for at forebygge yderligere kriminalitet.Handleplanen bør altid udarbejdes i samarbejde med barnet eller den ungeog dennes familie. Samarbejdet er helt centralt, idet indholdet af den enkeltehandleplan afhænger af den konkrete sag, herunder af barnets eller denunges og ikke mindst familiens motivation for at indgå i et samarbejde om atfå barnet eller den unge ud af den kriminelle løbebane. Såfremt indholdet afhandleplanen ikke efterleves, må kommunen overveje, om der er behov foryderligere hjælp og støtte.Efter servicelovens § 65 a skal politiet hvert år skriftligt orientere Ankestyrel-sen om i alt 300 repræsentativt udvalgte underretninger til kommunernevedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminali-tet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. På den baggrundlaver Ankestyrelsen en undersøgelse, hvor de indhenter sagsakter i kommu-nerne og vurderer kommunernes indsats over for de pågældende børn ogunge, herunder om kommunerne sætter hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligtind, når børn og unge begår kriminalitet. Ankestyrelsen kan endvidere, somled i egen drift beføjelsen behandle sagerne efter servicelovens § 65, hviskommunens indsats i den enkelte sag ikke lever op til kravene i loven. Anke-styrelsen skal desuden årligt udarbejde en rapport, som kortlægger kommu-nernes indsats over for børn og unge mistænkt for kriminalitet. Ordningenblev vedtaget i forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 som et af fleretreårige initiativer i perioden frem til den 1. juli 2013 vedrørende styrkelse afindsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.Ankestyrelsen offentliggjorde i foråret 2013 sin seneste rapport om resulta-terne af sin undersøgelse af kommunernes indsats på området for ungekriminelle.Undersøgelsen viste, at lovgivningen på området kun var fyldestgørendeoverholdt i 57 pct. af sagerne, og at den manglende overholdelse af reglernei de resterende sager bl.a. skyldtes, at reglerne om udarbejdelse af foreløbi-ge handleplaner og endelige handleplaner ikke overholdes. Undersøgelsenviser i den forbindelse, at i 61 procent af de sager, hvor det er vurderet, atlovgivningen ikke er overholdt, burde der have været udarbejdet en foreløbighandleplan. Dette er et fald i forhold til sidste års undersøgelse, hvor der vartale om 76 procent. Det fremgår ikke specifikt af undersøgelsen, i hvilketomfang den unge bidrager til at indfri elementerne i den udarbejdede hand-leplan, samt i hvilket omfang der efterfølgende følges op på resultaterne.Bl.a. på baggrund af Ankestyrelsens undersøgelser vurderes det, at derfortsat er et stort behov for at sætte særligt fokus på kommunernes indsatsover for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Målet er, at der sker
3
en tilstrækkelig effektiv og konsekvent kommunal indsats over for kriminellebørn og unge, og at kommunerne fortsat understøttes i at udvikle en sådanpraksis.Regeringen fremsatte derfor i februar 2013 et lovforslag (L160) om kriminal-præventive sociale indsatser, som blev vedtaget den 14. maj 2013. Lovæn-dringen indeholder bl.a. en forlængelse af initiativerne om styrket indsatsover for kriminelle børn og unge i yderligere 3 år og træder i kraft den 1. juli2013.Helt konkret betyder lovændringen, at Ankestyrelsens kvalitetssikring ogkontrol med kommunerne kan fortsætte i en yderligere periode. Dog vil An-kestyrelsen i højere grad end hidtil få en større fleksibilitet i sin tilrettelæg-gelse af kvalitetssikringen og kontrollen med kommunernes indsats. Kontrol-len og kvalitetssikringen kan således fremadrettet bl.a. også tage udgangs-punkt i, hvordan der efterfølgende følges op på de udarbejdede handlepla-ner, og i hvilket omfang den unge selv bidrager til indfrielsen heraf.Derudover forlænges ordningen om, at kommunerne kan få rådgivning hosVISO om indsatser, der kan forebygge kriminalitet blandt børn og unge, jf.servicelovens § 13, stk. 6, og endelig forlænges kravet om, at kommunalbe-styrelsen, som led i den sammenhængende børnepolitik, skal udarbejde enplan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. ser-vicelovens § 19, stk. 3.Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at kommunerne generelt er forpligtettil at yde særlig støtte til udsatte børn og unge, således at de får den hjælp,de har behov for.Karen Hækkerup
/ Lise Stidsen Vandahl