UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AV

fra Folketingets Retsudvalg

til justitsministeren og social- og integrationsministeren

Torsdag den 30. maj 2013 kl. 14.00-15.30

Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Samrådsspørgsmål AV (Peter Skaarup (DF)):

”I forbindelse med at den kriminelle lavalder blev hævet fra 14 til 15 årer ca. 500 unge sluppet for straf, og 11 unge er blevet løsladt, selv omde var dømt for alvorlig kriminalitet (se bl.a. Ritzaus Bureau14.03.2013). Af de 11 løsladte er fire allerede nu dømt for ny, alvorligkriminalitet. Det var en klar præmis for regeringen i forbindelse medbehandlingen af lovforslaget om hævelse af den kriminelle lavalder, atde unge under 15 år, der begår alvorlig kriminalitet og som før lovfors-laget ville være blevet dømt til at opholde sig på en institution, fremad-rettet ville komme til at opholde sig på de samme institutioner, og derville i det hele taget fortsat blive taget hånd om dem. Mener ministrene,at det som regeringen sagde i forbindelse med lovbehandlingen i for-hold til hvad der skulle ske med unge under 15 år, der begår alvorligkriminalitet, er sket? Mener ministrene, at det er at tage hånd om deunge, der har begået alvorlig kriminalitet, at løslade dem, for så sidenat konstatere at flere af dem hurtigt efter har begået ny, alvorlig krimi-nalitet?”

[Indledning]

1.

Den kriminelle lavalder har jo været et tilbagevendende emne i Rets-udvalget, siden regeringen i slutningen af 2012 fremsatte lovforslag omat ændre den til 15 år igen.

Det glæder mig derfor, at temaet i dag ikke er det gammelkendte; nem-lig om regeringen virkelig mener, at det bør være det sociale systemfrem for straffesystemet, der skal håndtere 14-åriges problemer.

For ja – det mener regeringen nemlig stadigvæk.

Samrådsspørgsmål AV handler i stedet om indsatsen over for de 14-årige, som efter forhøjelsen af den kriminelle lavalder er ude af detstrafferetlige system og tilbage i det sociale system. Altså det system,som de 14-årige har været i i en menneskealder og det tilmed også i ho-vedparten af den tidligere regerings tid.

Som udvalget ved, hører indsatsen over for unge under den kriminellelavalder under social- og integrationsministeren. Jeg har derfor selskabaf social- og integrationsministeren, som vil svare på udvalgets spørgs-mål om den sociale indsats.

Men inden vi kommer dertil, har jeg nogle indledende bemærkninger.

[Oplysningerne om de løsladte 14-årige (forkerte oplysninger og

fortrolige oplysninger)]

2.

Første punkt handler om oplysningerne i samrådsspørgsmålet.

I spørgsmålet står der, at 11 af de unge, som blev løsladt i forbindelsemed forhøjelsen af den kriminelle lavalder, var dømt for alvorlig krimi-nalitet, og at fire af disse 11 allerede nu er dømt for ny, alvorlig krimi-nalitet.

Jeg forstår, at tallene er taget fra Ritzaus Bureaus artikler fra den 23.marts 2013.

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det egentligt er for 11 unge, spørge-ren og Ritzau henviser til, og jeg tror altså, at der er tale om en misfor-ståelse. Jeg kender i hvert fald ikke til en særlig gruppe bestående af 11løsladte unge.

3.

Der er ganske rigtigt en gruppe på 11 unge, der har tiltrukket sig sær-lig interesse fra Retsudvalget. Jeg har i hvert fald både under behand-3

lingen af lovforslaget om forhøjelse af den kriminelle lavalder og eftervedtagelsen af loven besvaret spørgsmål fra udvalget om netop en lillegruppe på 11 unge.

Det er muligvis disse 11 unge, spørgeren sigter til. De 11 er imidlertidikke blevet løsladt – eller for den sags skyld endeligt dømt – i forbin-delse med forhøjelsen af den kriminelle lavalder.

Det, som de 11 unge, jeg tidligere har besvaret spørgsmål om, har til-fælles, er derimod, at deres sager forud for vedtagelsen af lovforslagetblev forelagt Rigsadvokaten, så Rigsadvokaten i forhold til de pågæl-dende kunne tage stilling til spørgsmålet om henholdsvis tiltalerejsningog gennemførelse af hovedforhandlinger.

Jeg er som sagt klar over, at Retsudvalget af en eller anden grund harhaft en hel særlig interesse i lige netop disse 11 unge. Også selv omgruppen repræsenterer et mere eller mindre tilfældigt udsnit af den sam-lede gruppe af unge, for hvem strafforfølgningen for forhold, de havdebegået som 14-årige, blev opgivet på grund af ændringen af den krimi-nelle lavalder.

Og jeg mener sådan set også, at jeg er gået meget langt i mine bestræ-belser på at tilfredsstille denne interesse. Jeg har således blandt andetoplyst Retsudvalget om, hvilke af de 11 der efter, at de blev 15 år, ersigtet eller dømt for overtrædelse af straffeloven eller våbenloven. Jeghar tilmed i et fortroligt svar til udvalget oplyst, hvad indholdet var afsagerne for de af de 11, som på ny var i kontakt med det strafferetligesystem. Jeg kan i den forbindelse henvise til mine besvarelser af retsud-valgets spørgsmål nr. 77 og 259 fra denne samling.

4.

Det andet, jeg vil komme ind på, er min overraskelse over at konsta-tere, at blandt andre Ritzau er kommet med oplysninger om, hvad de 11unge angiveligt har begået af ny kriminalitet.4

Da min besvarelse til Retsudvalget om de unges nye kriminalitet somsagt er fortrolig, kan jeg selvfølgelig ikke gå nærmere ind i det, somRitzau har skrevet. Jeg skylder dog at sige, at der ifølge de oplysninger,jeg har, ikke er tale om en korrekt gengivelse af de unges nye kriminali-tet.

Tilbage står imidlertid, at det er uklart for mig, hvordan medierne over-hovedet kan være i besiddelse af oplysninger om, hvad de unge har be-gået af ny kriminalitet. Mig bekendt er disse oplysninger nemlig kunfremgået af min fortrolige besvarelse.

Det giver mig anledning til at understrege, at en forudsætning for, at jegkan sende oplysninger af fortrolige karakter til Folketinget selvsagt er,at oplysningerne forbliver fortrolige.

Og jeg går da også ud fra, at alle udvalgets medlemmer er enige medmig i, at det vil være helt utilstedeligt og et grundlæggende tillidsbrud,hvis der rent faktisk siver fortrolige oplysninger ud.

[Præmissen om, at de 14-årige skal anbringes på sikrede institutio-

ner i medfør af servicelovens regler]

5.

Fra denne løftede pegefinger vil jeg vende mig mod det tredje og sid-ste punkt, som jeg vil komme ind på nu.

Det drejer sig om bemærkningen om, at det for regeringen i forbindelsemed behandlingen af lovforslaget om den kriminelle lavalder var enklar præmis, at de 14-årige, der begår kriminalitet, og som før ændrin-gen af den kriminelle lavalder ville være blevet dømt til at opholde sigpå en institution, fremadrettet vil komme til at opholde sig på de sammeinstitutioner efter den sociale lovgivning.

Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at mit budskab under folketin-gets behandling af lovforslaget var, at den sociale lovgivning indehol-der mulighed for en bred vifte af reaktioner over for unge mennesker,herunder unge mennesker der har begået kriminalitet.

Én af reaktionerne er anbringelse uden for hjemmet – eventuelt tvangs-anbringelse. Og som jeg sagde under behandlingen af lovforslaget vilanbringelse kunne ske på den samme type af institutioner, som dem deranvendes over for unge lovovertrædere inden for straffesystemet.

Derfor vil en 14-årig, der har begået kriminalitet, også nu kunne bliveanbragt på en af de selv samme institutioner, som anvendes til de ungelovovertrædere over den kriminelle lavalder, der anbringes i henhold tilen straffedom. Det forudsætter naturligvis, at betingelserne i den socialelovgivning for anbringelse i øvrigt er opfyldt. Det siger sig selv.

[Afrunding]

5.

Men nu er social- og integrationsministeren her jo i dag, så jeg vil ik-ke udbrede mig mere om den sociale lovgivning, men overlade yderli-gere redegørelser til den rette minister.

Værsgo’ Karen.