Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
4. juli 2013FærdselskontoretAsger Weber2013-0030-1485792429
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 860 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2013. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Henrik Dam Kristensen(fg.)/Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 860 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Ministeren bedes redegøre for gældende retspraksis, når poli-tiet har udskrevet bøder til en lang række bilister for de sammefartforseelser, og det efterfølgende viser sig, at bøden er ulov-lig og uretmæssig, som det eksempelvis forholdt sig for enborger ved retten i Næstved den 18. januar 2013.”
Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1.Der henvises i ovennævnte spørgsmål til en konkret sag omovertrædelse af færdselslovens hastighedsregler, som har været be-handlet ved retten i Næstved. Jeg har derfor indhentet en udtalelsefra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Statsadvokaten i Kø-benhavn vedrørende den konkrete sag.Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der er tale omen sag, hvor en person var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens §118, jf. § 4, stk. 1, ved den 7. februar 2012 at have kørt med mindst88 km/t, selvom det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ik-ke måtte overstige 50 km/t. Der var tale om automatisk trafikkontrolmed foto (ATK) i forbindelse med vejarbejde på motorvej E 20.Den pågældende blev ved retten i Næstveds dom af 18. januar 2013frifundet for den rejste tiltale. Retten lagde til grund, at vedkommen-de havde kørt med en hastighed på 88 km/t. Efter sagens oplysningog en forklaring afgivet af en politiassistent fandt retten imidlertid, atder bestod en sådan usikkerhed om den faktiske placering og ud-formning af den færdselstavle, hvorpå hastighedsbegrænsningen på50 km/t var angivet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte dentiltaltes forklaring om, at han ikke med rimelighed kunne orienteresig om hastighedsbegrænsningen.Da dommen muligvis kunne have betydning for andre sager, hvorder var rejst tiltale for overtrædelse af hastighedsbegrænsningen denpågældende dag på samme strækning, blev sagen af Statsadvokaten iKøbenhavn i første række anket til Østre Landsret.Statsadvokaten frafaldt efter en nærmere vurdering efterfølgende an-ken. Statsadvokaten har oplyst, at spørgsmålet i sagen var, hvor bili-sten havde befundet sig på strækningen i forhold til den opsatte ha-stighedsbegrænsning, og at sagen efter statsadvokatens opfattelse varafgjort på baggrund af en helt konkret bevisvurdering af tiltaltes for-klaring sammenholdt med de øvrige omstændigheder i sagen. Dom-men var således efter statsadvokatens opfattelse ikke udtryk for entilkendegivelse af, at vejafmærkningen på strækningen generelt varutilstrækkelig. Dommen fandtes på den baggrund ikke at have be-tydning for andre sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsnin-gen den pågældende dag på den pågældende strækning.2
2.Mere generelt kan det oplyses, at anklagemyndigheden, såfremtman bliver opmærksom på, at en eller flere personer med urette erblevet straffet, vil tage initiativ til at søge afgørelsen ændret gennemanke eller genoptagelse af sagen.Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det i en dom fra Højestereteller landsretten bliver fastslået, at der ikke har været den fornødnehjemmel i loven til at straffe en person for det forhold, der har væretrejst tiltale for. I sådanne tilfælde vil der kunne være grundlag for atgenoptage andre lignende sager, herunder f.eks. indbringe sager af-gjort af byretten for landsretten med påstand om frifindelse.I de tilfælde, hvor sagerne er afgjort ved udenretligt bødeforelæg, vilanklagemyndigheden kunne omgøre afgørelsen og tilbagebetale denuretmæssigt opkrævede bøde til den pågældende.Som et eksempel på denne praksis fra færdselsområdet kan der hen-vises til UfR 2005.1128 Ø, hvor en person blev frifundet for over-trædelse af en hastighedsbegrænsning angivet ved færdselstavle. Be-grundelsen for frifindelse var, at færdselstavlen ikke forinden opsæt-telse var blevet godkendt af Vejdirektoratet og derfor fandtes at væreopsat uden lovligt grundlag.Anklagemyndigheden tog efter dommen initiativ til, at en lang ræk-ke sager, hvor der var sket domfældelse, eller hvor bilisten havdevedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens hastig-hedsregler på baggrund af den ulovligt opsatte skiltning, blev genop-taget og bøden tilbagebetalt.Afslutningsvis skal jeg bemærke, at det kun er ganske undtagelses-vist, at det efterfølgende viser sig, at der ikke har været den fornødnehjemmel i loven til at straffe en person, og at der således sker genop-tagelse af straffesager på det grundlag. Hvis det imidlertid konstate-res, at en eller flere personer med urette er blevet straffet, vil ankla-gemyndigheden som nævnt tage skridt til at søge afgørelserne æn-dret.”
3