Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
27. maj 2013PolitikontoretJean Elisabeth Hørdum2013-0035-0169763752
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AX
fra Folketingets Retsudvalg den 28. maj 2013
”Vurderer ministeren i lyset af den opblussen, der er sket af bandekonflik-terne i løbet af de seneste måneder, at der en forhøjet risiko for optøjer,vold, hærværk, trusler m.v. begået på hospitaler, skadestuer, lægeklinik-ker, lægecentre og lignende steder, der hidtil har været opfattet som”fredhelligt område”? Og vil ministeren henset til den skærpede konfliktmellem banderne tage initiativ til at forhøje straffen for de nævnte uger-ninger ved fx at ændre straffeloven, så episoder som dem på skadestuen påOdense Universitetshospital efter en Eid-fest i Vollsmose i 2012, og denseneste episode på Bispebjerg Hospital i København i begyndelsen af april2013, bliver straffet hårdt og med straksudvisning for udenlandske stats-borgere til følge”?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
1.
Tak for ordet. Temaet for dette samråd er uroligheder, vold og hær-værk på hospitaler. Det er et tema, som jeg har haft lejlighed til at bely-se ad flere omgange siden urolighederne på Odense Universitetshospitalden 20. august sidste år.Jeg har besvaret en række skriftlige udvalgsspørgsmål, og jeg har underet samråd her i Retsudvalget i oktober måned sidste år også besvaret enrække samrådsspørgsmål om emnet.
Det skal imidlertid ikke afholde os fra at beskæftige os med emnet idag, men jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg i vidt omfang vilhenvise til det, som jeg tidligere har oplyst.
Jeg vil gerne indlede med igen at slå fast, at jeg finder det fuldstændiguacceptabelt, at nogen kan finde på at trænge ind på et hospital og der-ved skabe utryghed for patienter og ansatte. Det skal vi på ingen mådeacceptere eller finde os i.
2.
Jeg vil først kort omtale de to konkrete episoder, der er omtalt ispørgsmålet.Derefter vil jeg komme ind på spørgsmålet om, hvorvidt der er forhøjetrisiko for optøjer, vold, hærværk, trusler mv., der kan tilskrives foråretsbandekonflikt, ligesom jeg vil komme ind spørgsmålet om, hvorvidt deter nødvendigt med initiativer til forhøjelse af straffene for forbrydelseraf denne karakter.
I den forbindelse vil jeg komme ind på spørgsmålet om straksudvisningaf udenlandske statsborgere.
2
3.
Omdrejningspunktet for samrådet i oktober måned var som nævntbegivenhederne på Odense Universitetshospital den 20. august sidste år.Omstændighederne var nærmere, at en person den pågældende dag sentom aftenen blev beskudt i Vollsmose i forbindelse med den såkaldteEid-fest. Den forurettede blev bragt til Traumecenteret på Odense Uni-versitetshospital.
Kort efter dukkede en større menneskemængde på ca. 60-70 personerop ved Traumecenteret, hvor de bevæbnet med bl.a. slagvåben trængteind på afdelingen, hvor de befandt sig i nogle få minutter.
Der blev begået hærværk mod inventar inde på afdelingen og mod nog-le af politiets køretøjer, som holdt parkeret uden for afdelingen.
Der var lykkeligvis ikke personer, som led fysisk overlast i forbindelsemed episoden.
Tre personer blev i januar i år dømt for episoden.
To af de tiltalte blev hver idømt 10 måneders fængsel. Den tredje blevsom en fællesstraf idømt 17 måneders fængsel. Retten valgte også atudvise den pågældende betinget med en prøvetid på to år.
Ved strafudmålingen lagde retten i skærpende retning vægt på de om-stændigheder, som forholdet var begået under – altså at de pågældendevar trængt ind på en skadestue.
4.
For så vidt angår episoden på Bispebjerg Hospital søndag den 7. aprili år har jeg til brug for dette samråd indhentet oplysninger fra Køben-havns Politi og Københavns Vestegns Politi.3Københavns Politi har om de nærmere omstændigheder oplyst, at enbanderelateret person den pågældende aften blev indbragt til BispebjergHospital efter at være blevet stukket med en kniv.
Der indfandt sig efterfølgende en del kammerater til den tilskadekomnepå hospitalet. Da politiet ankom, blev de pågældende personer bedt omat vente uden for hospitalet, hvilket de efterkom.
Senere på aftenen blev 15 personer, der alle var banderelaterede, an-holdt uden for hospitalet. Det var politiets opfattelse, at en af de biler,som de pågældende var ankommet til hospitalet i, kunne sættes i for-bindelse med en skudepisode, der havde fundet sted efter knivoverfal-det – muligvis som en hævnaktion.
Sagen vedrørende de 15 anholdte efterforskes aktuelt af KøbenhavnsVestegns Politi, der har oplyst, at ingen af de anholdte blev sigtet foruroligheder, vold eller lignende på hospitalet.
Anholdelserne blev således alene foretaget som led i efterforskningen afknivoverfaldet og den efterfølgende skudepisode. Der var med andreord tale om en situation, som adskiller sig væsentligt fra begivenheder-ne på Odense Universitetshospital sidste år.
[Generel forhøjet risiko for optøjer, vold, hærværk, trusler mv.]
5.
I det tidligere samråd i Retsudvalget sidste efterår og i en efterføl-gende besvarelse af spørgsmål nr. 38 fra Retsudvalget har jeg redegjortfor andre konkrete episoder og udviklingstendensen for så vidt angåruroligheder på hospitaler mere generelt. Jeg henviser til det oplyste iden forbindelse.4
Til brug for dette samråd har jeg indhentet nye oplysninger fra Køben-havns Politi og Københavns Vestegns Politi til belysning af spørgsmå-let.
6.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at der i forbindelse med kon-flikter i bandemiljøet i et vist omfang er præcedens for, at personer medbandetilhørsforhold søger med til hospitalerne, hvor ofre for voldeligesammenstød indbringes.I det omfang politiet modtager oplysninger om indbringelse af personertil hospitaler under sådanne omstændigheder, sendes der straks et pas-sende antal patruljer til stedet. Politiet foretager i den forbindelse uop-sættelige efterforskningsskridt og iværksætter bevogtning, hvis detskønnes påkrævet.
Københavns Vestegns Politi vurderer ikke, at risikoen for optøjer m.v.på hospitaler, skadestuer og lignende steder er større nu end under tidli-gere konflikter.
7.
Københavns Politi har tilsvarende oplyst, at der i forbindelse medbandekonflikten i foråret har været flere tilfælde, hvor en forurettet –f.eks. efter en skudepisode – er blevet indbragt til et hospital.Københavns Politi har dog ikke umiddelbart kendskab til episoder iforbindelse med forårets bandekonflikt, hvor gerningsmænd efterføl-gende har indfundet sig på hospitalet.
Det forekommer derimod, at venner og pårørende til den tilskadekomneforholdsvis talstærkt indfinder sig på hospitalet. Dette kan lejlighedsvismedføre en vis uro, hvis mange personer samtidig ønsker at besøge dentilskadekomne.
5
Hvis Københavns Politi i sådanne situationer vurderer, at der er risikofor uroligheder, sender politiet i fornødent omfang personale til det på-gældende hospital. Dette er erfaringsmæssigt tilstrækkeligt til at opret-holde ro og orden på hospitalet.
Københavns Politi har oplyst, at der siden 1. januar i år har været ottetilfælde, hvor der har været iværksat tilsyn eller konkret bevogtning afet hospital, skadestue eller lignende i forbindelse med banderelateredehændelser.
Politiet har desuden i flere tilfælde uden for hospitalet antruffet bande-relaterede personer, der angav at skulle besøge en kammerat eller etfamiliemedlem, som var indlagt. Der er i nogle af disse tilfælde sketbortvisning af de pågældende, uden at det er kommet til konfrontatio-ner.
8.
På baggrund af oplysningerne fra de to politikredse vil jeg lige op-summere, at episoden på Odense Universitetshospital sidste år var eks-traordinær, enkeltstående og uforudselig.Det er vigtigt at pointere, at der ikke siden har været sammenligneligeepisoder. Anholdelserne på Bispebjerg Hospital i april var som nævntikke foranlediget af uroligheder på hospitalet – men skete derimod somled i politiets efterforskning.
[Initiativer til forhøjelse af straffene]
9.
For så vidt angår spørgsmålet om strafniveauet for hospitalsurolighe-der redegjorde jeg ved samrådet i Retsudvalget i oktober sidste år for derelevante bestemmelser i straffeloven. Bestemmelserne er desuden gen-nemgået i detaljer i min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 485 fra In-tegrationsudvalget fra samme tidspunkt, hvortil jeg vil henvise.6
Jeg vil dog her i dag igen gerne nævne, at strafferammen for hærværkefter straffelovens § 291 i grove tilfælde er op til 6 års fængsel, mensstrafferammen for trusler efter straffelovens § 266 er op til 2 års fæng-sel.
Strafferammen for vold afhænger af de konkrete omstændigheder. Detkan som eksempel nævnes, at den almindelige voldsbestemmelse istraffelovens § 244 giver mulighed for at idømme fængsel i op til 3 år.
Hvis der er tale om trusler og vold begået over for bl.a. læger eller sy-geplejersker ansat på et offentligt hospital, så kan der ydermere være ta-le om en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, som har en straffe-ramme på op til 8 års fængsel.
Som det fremgår, så kan der altså blive tale om ganske betydelige straf-fe for de overtrædelser, som spørgeren omtaler.
10.
Straffelovens almindelige regler om strafudmåling giver domstolenemulighed for ved den konkrete straffastsættelse at lægge vægt på lov-overtrædelsens grovhed og eventuelle skærpende omstændigheder.Ved strafudmålingen skal det således allerede i dag i almindelighedindgå som en skærpende omstændighed, at gerningen f.eks. er udført afflere i forening, eller at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløs-hed. Der skal i almindelighed også lægges vægt på, at gerningsmandenf.eks. har udnyttet den forurettedes værgeløse stilling.
Som jeg har været inde på tidligere, så blev det ved strafudmålingen isagerne vedrørende episoden på Odense Universitetshospital da ogsåtillagt vægt i skærpende retning, at de pågældende var trængt ind på enskadestue.
7
Det er klart, at f.eks. vold, som hensynsløst begås over for en værgeløspatient på et hospital, er en meget grov forbrydelse – og at det bør af-spejles ved udmåling af straffen. Men det giver straffeloven som sagtogså allerede muligheder for.
[”Straksudvisning” af udenlandske statsborgere]
11.
Jeg vil nu besvare den del af spørgsmålet, der handler om ”straks-udvisning” af udenlandske statsborgere. Jeg er blevet spurgt, om jeg viltage initiativ til, at banderelateret vold og hærværk på hospitaler og lig-nende steder fører til ”straksudvisning”.Efter udlændingeloven kan der som bekendt ske udvisning af udlæn-dinge, der opholder sig her i landet, på to måder. Det kan ske ved dom iforbindelse med en straffesags behandling. Eller det kan ske ved enadministrativ afgørelse truffet af udlændingemyndighederne.
12.
Adgangen til administrativt at udvise kriminelle udlændinge er me-get snæver. Det er kun udlændinge, der har været her i kortere tid, ogsom har begået mindre alvorlig kriminalitet, der kan udvises admini-strativt.Det er min helt klare opfattelse, at adgangen til administrativ udvisningfortsat skal være meget snæver.
Det skyldes, at det er et grundprincip i udlændingeloven, at en afgørelseom udvisning på grund af kriminalitet træffes af domstolene i forbin-delse med straffesagens behandling.
Navnlig retsbeskyttelseshensyn taler for, at den nuværende ordning be-vares, og jeg har derfor ikke planer om at tage initiativ til en ændring afreglerne på området.
8
13.
Når det gælder adgangen til at udvise ved dom for strafbart forhold,er reglerne udformet sådan, at den klare hovedregel er, at kriminelle ud-lændinge skal udvises, medmindre udvisning vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser.Det gælder f.eks. en udlænding, som idømmes en ubetinget frihedsstraffor hærværk eller vold. Og det gælder vel at mærke, uanset hvor længeden pågældende har boet i Danmark og uanset længden af den idømtefrihedsstraf.Udvisning kan altså kun undlades, hvis Danmarks internationale for-pligtelser taler imod.Lad mig her også nævne, at der ved en afgørelse om udvisning ved domskal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet blandtandet på grund af, at kriminaliteten er begået af flere i forening. Derskal endvidere lægges vægt på, om kriminaliteten er særlig planlagt el-ler led i omfattende kriminalitet.
Reglerne herom blev indsat i udlændingeloven som led i indsatsen modbanderelateret kriminalitet. De er udtryk for en konsekvent politik overfor udlændinge, der begår kriminalitet og ikke ønsker at bidrage til detdanske samfund. Det er en tilgang, regeringen agter at holde fast i.
Jeg har vanskeligt ved at se, at de konkrete episoder skulle give anled-ning til overvejelser om stramninger på området.
14.
Jeg vil til slut gentage, at episoden på Odense Universitetshospitalsidste år var ekstraordinær, enkeltstående og uforudselig, og jeg forstårgodt, at den har efterladt et stort indtryk hos folk – mig selv inklusive.9
Heldigvis har der ikke siden været episoder, der kunne sidestilles her-med. Heller ikke i forbindelse med den konflikt i det storkøbenhavnskebandemiljø, som vi har set her i foråret.
Derharværet tilfælde, hvor banderelaterede personer har indfundet sigpå hospitaler typisk for at besøge en kammerat, der var indlagt. Men dethar ikke ført til konfrontationer med politiet.
Og jeg glæder mig i den forbindelse over, at politiet har vist, at de erfuldt ud i stand til at håndtere disse situationer og foregribe begivenhe-dernes gang, inden de løber løbsk og resulterer i uroligheder.
10
