Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Kontor:
Sikkerheds- og Forebyg-gelseskontoretSagsbeh: Jean Elisabeth HørdumSagsnr.: 2013-0035-0162Dok.:732801
UDKAST TIL TALEtil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AU og AWfra Folketingets Retsudvalg den 28. maj 2013
Samrådsspørgsmål AU:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at forhindre, at bandemedlem-mer fra Danmark drager i hellig krig i Syrien og derigennem bliver radi-kaliserede og opnår færdigheder inden for f. eks. våbenbrug, som de efter-følgende kan bruge, når de kommer hjem til Danmark?”
Samrådsspørgsmål AW:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at sikre, at de personer, dervender tilbage fra Danmark efter deltagelse i borgerkrigen i Syrien, i vi-dest muligt omfang sigtes og tiltales efter straffelovens terrorismebestem-melser, og i forlængelse heraf at de udenlandske statsborgere heriblandtudvises af Danmark?”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup.
[Indledning]
Jeg vil indlede med at takke spørgeren for at bringe spørgsmålet om’foreign fighters’ på Retsudvalgets dagsorden.
Det er et meget vigtigt emne, for vi ser desværre en stigning i antallet afpersoner – heriblandt unge danskere og herboende udlændige – der rej-ser til udlandet og kæmper side om side med lokale oprørsgrupper ellerterrorgrupper i en væbnet konflikt.
Det gælder aktuelt Syrien. Som et andet eksempel kunne også nævnesSomalia.
Det er en stærkt bekymrende udvikling, og situationen står meget højtpå dagordenen.
Det er en udvikling, som også genfindes i andre vestlige lande, og der-for samarbejder Politiets Efterretningstjeneste med efterretningstjene-sterne i disse lande om at håndtere problemet.
Og for min del kan jeg sige, at jeg i forbindelse med næste uges råds-møde vil drøfte emnet med mine ministerkolleger.
Politiets Efterretningstjeneste har skærpet opmærksomhed på situatio-nen.
Tidligere i år offentliggjorde efterretningstjenestens Center for Terror-analyse en rapport om udviklingen. Og inden jeg går over til at besvarede stillede spørgsmål, vil jeg med udgangspunkt i denne rapport kortredegøre for den aktuelle situation.
2
[CTA’s trusselsvurdering]
Center for Terroranalyse – i daglig tale CTA – vurderer, at borgerkrigeni Syrien på meget kort tid har tiltrukket et stort antal personer bosidden-de i Vesten.
Blandt andet er mindst 45 personer rejst fra Danmark til Syrien for atdeltage i kamphandlingerne. Og det er vel at mærke siden sommerensidste år.
CTA vurderer, at en del af oprørsgrupperne i Syrien bekender sig til mi-litant islamistisk ideologi og benytter sig af terrorangreb i deres kampmod det syriske regime.
CTA vurderer desuden, at der i Syrien findes militante islamistiskegrupper, herunder grupper med forbindelse til al-Qaida. Og det er vur-deringen, at der er grupper, som ønsker at ramme mål uden for Syrienfor at støtte al-Qaidas dagsorden.
Med hensyn til de personer, der er udrejst fra Danmark, vurderer CTA,at flertallet har forbindelse til miljøer, hvor militant islamistiske hold-ninger er udbredte.
Og CTA vurderer da også, at flertallet af de udrejste fra Danmark deleren militant islamistisk ideologi.
Endelig nævner CTA, at der er set eksempler på, at personer, der er endel af bandemiljøet eller har nære forbindelser til organiserede krimi-nelle miljøer, er udrejst til Syrien.
Som jeg vil komme ind på senere, giver det i sig selv grund til bekym-ring.
3
Ifølge rapporten fra CTA kan udviklingen påvirke terrortruslen modDanmark på flere måder.
Et ophold blandt militante islamister i Syrien kan bl.a. have en radikali-serende effekt på den udrejste og øge risikoen for, at den pågældendebliver motiveret for at begå terrorisme her i landet.
Samtidigt vil personer, der har modtaget militær træning eller ligefremhar deltaget i væbnet kamp, opnå nogle – lad os kalde det – færdighe-der, som de vil kunne bruge, når de vender tilbage til Danmark.
Det er naturligvis en stærkt bekymrende udvikling.
Og som nævnt er det en udvikling, som Politiets Efterretningstjeneste ermeget opmærksom på.
Efterretningstjenesten har som bekendt til opgave at forebygge, efter-forske og modvirke trusler mod Danmark som et selvstændigt, demo-kratisk og sikkert samfund.
Og efterretningstjenesten skal gennem sin virksomhed skabe grundlagfor, at trusler af den nævnte karakter kan identificeres og håndteres såtidligt og effektivt som muligt.
Efter denne indledende redegørelse for den aktuelle situation vil jeg nuvende mig mod de to samrådsspørgsmål.
[Om straf til ’foreign fighters’]
Med samrådsspørgsmål AW anmoder spørgeren mig om at redegørefor, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at de personer, dervender tilbage til Danmark efter at have deltaget i kampene i Syrien,strafforfølges og eventuelt udvises.4
Lad mig understrege, at straffeloven allerede i dag indeholder forskelli-ge regler, som betyder, at det – afhængigt af de konkrete omstændighe-der – kan være strafbart at deltage i væbnede konflikter i udlandet.
Der er med andre ord en risiko for, at man involverer sig i handlinger,der er strafbare herhjemme, når man rejser ud for at deltage i væbnedekonflikter.
Politiets Efterretningstjeneste har udtalt, at efterretningstjenesten ermeget opmærksom på situationen. Og at tjenesten løbende vurderer, omder er grundlag for at rejse straffesager mod de personer, som rejser tiludlandet for at deltage i kamphandlingerne.
Der vil i sagens natur alene blive rejst tiltale, hvis anklagemyndighedenvurderer, at der i den konkrete sag er det retlige og bevismæssigegrundlag til stede.
Sådan må det være i et retssamfund.
Jeg kan af gode grunde ikke komme nærmere ind på de efterforsk-ningsmæssige aktiviteter i konkrete sager. Men jeg skal ikke læggeskjul på, at efterforskningen i disse sager ofte kan være vanskelig.
Det skyldes ikke mindst, at de aktiviteter, der undersøges, finder sted iudlandet.
Men lad mig for god ordens skyld understrege, at Politiets Efterret-ningstjenestes interesse for en hjemvendt person ikke afhænger af, omder er grundlag for at indlede en straffesag mod den pågældende ellerej.
5
Hvis man rejser til udlandet og deltager i kamphandlinger, må man medandre ord forvente, at man påkalder sig efterretningstjenestens opmærk-somhed.
[Om udvisning af ’foreign fighters’]
Som spørgeren er inde på i samrådsspørgsmål AW, er strafforfølgningikke den eneste reaktionsmulighed i denne type sager. Jeg tænker her påreglerne om udvisning.
Lad mig for det første nævne, at en udlænding kan udvises administra-tivt, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed [ud-lændingelovens § 25, nr. 1].
Det er justitsministeren, der vurderer, om en udlænding må anses for atudgøre en fare for statens sikkerhed. Vurderingen foretages på bag-grund af en indstilling fra Politiets Efterretningstjeneste.
Der er tale om en konkret vurdering, som afhænger af de konkretehandlinger, den pågældende har foretaget.
Og det vil i den forbindelse ikke i sig selv være tilstrækkeligt, at derf.eks. foreligger oplysninger om, at en person er rejst til Syrien.
Det vil være nødvendigt, at der samtidig foreligger tilstrækkeligt sikreoplysninger om, at den pågældende f.eks. har tilsluttet sig og aktivt ta-get del i en terrororganisations aktiviteter i Syrien. Og at den pågælden-de også ved tilbagevenden til Danmark må anses for en fare for statenssikkerhed.
Lad mig herudover nævne, at udlændingeloven også indeholder reglerom udvisning ved dom for et strafbart forhold.
6
Jeg vil ikke redegøre deltaljeret for disse regler, men jeg vil dog nævne,at der kan ske udvisning ved dom bl.a. i tilfælde, hvor en udlændingidømmes frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13om bl.a. terrorisme. Det gælder uanset frihedsstraffens længde og va-righeden af udlændingens ophold her i landet.
[Om bandemedlemmer som ’foreign figthers’]
Med samrådsspørgsmål AU anmoder spørgeren mig om at redegøre for,hvilke initiativer regeringen vil tage for at forhindre, at medlemmer afbandemiljøerne rejser til Syrien for at deltage i kampene.
Der spørges altså specifikt til bandemedlemmer. Og det kan jeg på sinvis godt forstå.
Som jeg tidligere var inde på, vurderer CTA nemlig, at personer frabandemiljøet eller med nære forbindelser til organiserede kriminellemiljøer er udrejst til Syrien.
Det skaber risiko for, at der udvikles et samarbejde mellem bandemiljø-erne og de militante islamistiske miljøer.
Og det kan i sidste ende betyde, at personer med en militant islamistiskdagsorden vil kunne trække på ressourcer fra kriminelle miljøer, herun-der adgang til våben.
Det er naturligvis stærkt bekymrende. Og det er en udvikling, som Poli-tiets Efterretningstjeneste er meget opmærksom på.
Samtidig er det dog efterretningstjenestens vurdering, at det – heldigvis– fortsat kun er få personer fra bandemiljøet, der er rejst til Syrien for atdeltage i den væbnede kamp.
7
[Om præventive foranstaltninger over for ’foreign fighters’]
Jeg er desuden nød til at slå fast, at det som udgangspunkt ikke er mu-ligt at forhindre en person i at forlade Danmark. Det gælder, hvad entendet drejer sig om bandemedlemmer eller andre.
Det er vilkårene, hvis man ønsker at leve i et frit og åbent samfund.
Men det er naturligvis sådan, at hvis der er en konkret begrundet mis-tanke om, at en person vil rejse ud af Danmark for at deltage i terror-virksomhed eller andre strafbare forhold, så vil der kunne gribes ind.
I et sådant tilfælde vil den pågældende kunne blive anholdt og vare-tægtsfængslet inden udrejsen.
Samtidig vil jeg gerne minde om, at der også er andre måder at påvirkeudviklingen på.
Det kan bl.a. ske ved at mindske motivationen for at tilslutte sig kam-pene i Syrien.
Jeg kan bl.a. henvise til, at Politiets Efterretningstjeneste i visse tilfældeafholder præventive samtaler med personer, der befinder sig i en tidligfase af radikaliseringsprocessen eller som færdes i ekstreme miljøer.
Jeg kan også henvise til, at Politiets Efterretningstjeneste bl.a. gennemSSP-samarbejdet og det lokale politi forsøger at gøre de unge klart,hvad de risikerer at udsætte sig selv og deres nærmeste for, hvis de til-slutter sig kampene i f.eks. Syrien.
Derudover er Social- og Integrationsministeriet i tæt dialog med kom-munerne om, hvordan man lokalt kan styrke forældrenes ansvar for atforhindre de unge i at rejse til Syrien.8
[Afrunding]
For kort at opsummere:
Det er en stærkt bekymrende udvikling, og situationen står meget højtpå dagordenen.
Det er en udvikling, som også genfindes i andre vestlige lande, og der-for samarbejder Politiets Efterretningstjeneste med efterretningstjene-sterne i disse lande om at håndtere problemet.
Og for min del kan jeg sige, at jeg i forbindelse med næste uges råds-møde vil drøfte emnet med mine ministerkolleger.
Politiets Efterretningstjeneste har skærpet opmærksomhed på situatio-nen.
Bl.a. vurderer tjenesten løbende, om der er grundlag for at rejse straffe-sager mod de personer, som rejser til udlandet for at deltage i kamp-handlingerne.
Og hvis det kan bevises, at de pågældende har overtrådt loven, sættesder ind med straf og eventuelt udvisning.
Samtidig har de relevante myndigheder fokus på det forebyggende ar-bejde – både med hensyn til at påvirke dem, der kunne blive fristet til atrejse ud, og med hensyn til at modvirke fare fra de hjemvendte.
Jeg kan alt i alt forsikre om, at situationen bliver fulgt meget nøje. Ogregeringen er løbende opmærksom på, om der er behov for nye tiltag.Tak for ordet.9
