Spørgsmål nr. 84 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i oversigtsform redegøre for de eksisterendeudslusningsmuligheder fra de danske fængsler?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. har oplyst, at for-skellige former for udgang og muligheden for prøveløsladelse er megetvigtige elementer i udslusningen, som navnlig har til formål at lette over-gangen til løsladelsen og støtte og motivere den indsatte til at leve en kri-minalitetsfri tilværelse.Nedenfor beskrives hovedreglerne for udgang og prøveløsladelse samt reg-lerne om alternativ anbringelse.Det bemærkes, at regeringen den 7. november 2012 indgik en aftale medEnhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om krimi-nalforsorgens økonomi i 2013-2016. Aftalen indeholder bl.a. en række til-tag, der har til formål at styrke mulighederne for udslusning.

1. Udgang

Reglerne om udgang findes i straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50 og i ud-gangsbekendtgørelsen.Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, at en indsat kan få til-ladelse til udgang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i et eller flerenærmere opregnede personlige hensyn. Tilladelse til udgang forudsætterendvidere, at der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vilmisbruge udgangstilladelsen, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke ta-ler imod udgang.Tilladelse til udgang kan bl.a. betinges af, at den indsatte under udgangenledsages af personale fra institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48.Tilladelse kan gives til forskellige former for udgang, som omfatter ud-gang til særlige formål eller med henblik på at besøge bestemte nærståendepersoner, frigang til beskæftigelse og undervisning og udgang i form afudstationering, jf. nærmere nedenfor om frigang og udstationering.Hvornår en indsat kan få tilladelse til første udgang afhænger bl.a. af straf-2

fens længde, om straffen afsones i åbent eller lukket fængsel, og om denindsatte har været på fri fod mellem dommen og afsoningen.Reglerne er udformet sådan, at de indsatte som led i en udslusning kan fåudgang i videre omfang, når de nærmer sig løsladelsestidspunktet.Udgang i form af frigangFrigang kan gives med henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller del-tagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en arbejds-træning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for insti-tutionen. Tilsvarende gælder, hvor en sådan frigangsordning i øvrigt måanses for formålstjenlig med henblik på at formidle overgangen til løsla-delsen.Frigang til beskæftigelse skal normalt ske i den sidste del af opholdstidenog kan som udgangspunkt ikke gives for længere tid end 3 måneder. Fri-gang til deltagelse i undervisning skal ske i så nær tilslutning til løsladel-sen som muligt, men kan godt gives for et længere tidsrum end det nævnte.Frigang kan endvidere gives, hvis der foreligger et særligt godt arbejdstil-bud, der ellers ville forspildes, eller hvor det på grund af særlige omstæn-digheder vil være af væsentlig betydning for den pågældendes resocialise-ring. Frigang skal i sådanne tilfælde normalt ske i den sidste del af op-holdstiden og kan som udgangspunkt ikke gives for længere tid end 3 må-neder.Herudover kan frigang gives til deltagelse i tilrettelagte, skemalagte fri-tidsaktiviteter, hvis den indsattes deltagelse heri er rimeligt begrundet iuddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæs-sige eller andre personlige hensyn. Frigang til sådanne fritidsaktiviteterskal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kan som udgangspunktikke gives for længere tid end 6 måneder og oftere end 2 gange ugentligt.Frigang kan endelig undtagelsesvis gives med henblik på beskæftigelse iegen virksomhed.Frigængere skal som udgangspunkt tilbringe fritiden i institutionen eller idet arresthus (Københavns Fængsler), som er nærmest ved arbejds- ellerkursusstedet m.v.Udgang i form af udstationeringUdgang i form af udstationering kan gives i de tilfælde, hvor der ville kun-ne gives frigang (bortset fra frigang til deltagelse i fritidsaktiviteter), men3

hvor udgangen af praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, el-ler det undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at frigang gennemfø-res som udstationering.Udstationering skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kansom udgangspunkt gives i indtil 4 uger eller, når særlige omstændighedertaler derfor, indtil 3 måneder.Udgang som udstationering kan bl.a. ske til kriminalforsorgens pensioner.

2. Prøveløsladelse

Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan indsatte som udgangspunkt prøveløsla-des, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået.Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder talerderfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2måneder, jf. straffelovens § 38, stk. 2.Prøveløsladelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsenutilrådelig, og at der er sikret vedkommende passende ophold og arbejdeeller andet underhold, jf. straffelovens § 38, stk. 5. Prøveløsladelse betin-ges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, jf.straffelovens § 39, stk. 1. Herudover kan prøveløsladelse betinges af enrække vilkår, herunder at den prøveløsladte skal undergive sig tilsyn, og atvedkommende eksempelvis overholder særlige bestemmelser vedrørendeopholdssted, arbejde eller uddannelse, tager ophold i egnet institution, af-holder sig fra misbrug af alkohol eller narkotika, underkaster sig mis-brugsbehandling eller underkaster sig psykiatrisk behandling, jf. straffelo-vens § 39, stk. 2, jf. § 57.Derudover følger det af straffelovens § 40 a (den såkaldte noget for noget-ordning), at en indsat – ud over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde – kanprøveløslades, når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er ud-stået, hvis den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kri-minalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesforløbeller arbejdstræning, eller hvis den dømtes forhold i øvrigt taler derfor.Det er en betingelse for prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen, athensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod prøveløsladelsen.Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, atden dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to4

tredjedele af straffetiden, eller eventuelt i længere tid. Derudover kan derfastsættes yderligere vilkår, ligesom der kan – og i visse tilfælde skal –fastsættes vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste.

3. Alternativ anbringelse

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, at fængselsstraf somhovedregel fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.I medfør af § 20, stk. 2, kan fængselsstraf dog i særlige tilfælde fuldbyrdesi kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalfor-sorgen efter reglerne i lovens § 78.I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1, kan det således bestem-mes, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden an-bringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, f.eks. hvisden dømte har behov for særlig behandling eller pleje. Herudover følgerdet af § 78, stk. 2, at dømte, der er under 18 år, som udgangspunkt anbrin-ges på hospital, i familiepleje eller i egnet hjem eller institution. Det er dogi begge tilfælde en forudsætning, at afgørende hensyn til retshåndhævelsenikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.Der er ingen tidsmæssige begrænsninger for, hvornår anbringelse elleroverførsel efter straffuldbyrdelseslovens § 78 kan finde sted.