Spørgsmål nr. 820 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af svar på REU alm. del spørgsmål 440, bedesministeren oplyse baggrunden for, at anklagemyndigheden varaf den opfattelse, at hjemmerøveriet var omfattet af de nyeskærpede regler, som blev indført ved lov nr. 760 af 29. juni2011 om ændring af straffeloven (skærpede straffe for hjem-merøveri og organiseret indbrudskriminalitet), samt baggrun-den for, at Rigsadvokaten ikke bakker op om anklagemyndig-hedens oprindelige opfattelse og fortolkning af de skærpedereglers rækkevidde.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Som anført i mit bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 440(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg blev der ved lov nr. 760af 29. juni 2011 om ændring af straffeloven (Skærpede straffefor hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet) gen-nemført en betydelig skærpelse af strafniveauet for såkaldteegentlige hjemmerøverier. Det er således med strafskærpelsentilsigtet, at straffen for egentlige hjemmerøverier skal forhøjestil det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fast-sat af domstolene, således at straffen som udgangspunkt vilvære 5 års fængsel.Ifølge lovforslagets bemærkninger omfatter strafskærpelsenrøverier, hvor gerningsmanden og ofret ikke har haft forudgå-ende personlige relationer, men hvor motivet må antages atvære en formodning om værdier i ofrets hjem, og hvor ger-ningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboe-ren var hjemme (egentlige hjemmerøverier).Strafskærpelsen omfatter ikke andre tilfælde, hvor en ger-ningsmand trænger ind i et privat hjem for at begå røveri.

2.

Ved dom af 17. december 2012 tog Højesteret for førstegang efter strafskærpelsen stilling til en sag om hjemmerøveri.I den pågældende sag var de to tiltalte på opfordring af og efterplanlægning med en tredje gerningsmand trængt ind i foruret-tedes hjem. Den tredje gerningsmand deltog ikke i selve udfø-relsen af røveriet, men hun kendte forurettede og var med til ataftale, at de to tiltalte skulle tage ud til forurettede, der ifølgehende havde penge og hash liggende.I forbindelse med Højesterets behandling af sagen gjorde an-klagemyndigheden – under henvisning til bemærkningerne i2

lovforslaget til strafskærpelsen – gældende, at der var tale omet egentligt hjemmerøveri omfattet af strafskærpelsen. Ankla-gemyndigheden henviste herved til, at de tiltalte ikke kendteforurettede, at de havde en formodning om, at der var værdier ihans hjem i form af penge og hash, og at de trængte ind i hanshjem, selv om han var hjemme.Højesteret bemærkede, at kerneområdet for definitionen af etegentligt hjemmerøveri må antages at være planlagte overfaldpå tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratagedem værdier.Højesteret bemærkede, at der ikke i forarbejderne er taget klartstilling til en situation som den beskrevne, hvor der har væreten forudgående personlig relation mellem ofret og en medvir-kende gerningsmand, som har anstiftet røveriet, men ikke hardeltaget i selve udførelsen af røveriet. På den baggrund fandtHøjesteret, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne læg-ges til grund, at det havde været hensigten med lovændringen,at et sådant røveri skulle anses som et egentligt hjemmerøveriomfattet af strafskærpelsen.Begge gerningsmænd blev herefter idømt 1 år og 6 månedersfængsel.Den konkrete sag vedrørte således et særligt ”grænsetilfælde”,hvor Højesteret skulle tage stilling til, om sagen i lyset af sinekonkrete omstændigheder faldt på den ene eller den anden sideaf grænsen for, hvilke hjemmerøverier der er omfattet af straf-skærpelsen fra 2011.

3.

Den endelige stillingtagen til, om en given situation er om-fattet af en straffebestemmelse, herunder en strafskærpelse,henhører selvsagt under domstolene, og som det fremgår, fandtHøjesteret efter en konkret vurdering af den pågældende sagsomstændigheder, at røveriet faldt uden for den kategori afhjemmerøverier, der er omfattet af strafskærpelsen.Rigsadvokaten har orienteret politikredsene og statsadvokatu-rerne om dommen, ligesom nærmere retningslinjer for ankla-gemyndighedens strafpåstand i disse sager er blevet indarbej-det i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 9/2005 om sanktionspå-stande i sager om overtrædelse af straffeloven.Det er således i lyset af Højesterets dom Rigsadvokatens opfat-telse, at anklagemyndigheden ikke bør gøre gældende, at der ertale om et egentligt hjemmerøveri omfattet af strafskærpelsen,hvis der er en personlig relation mellem én af gerningsmænde-ne og ofret, uanset om den pågældende gerningsmand har del-taget i selve udførelsen af røveriet eller ej.3