Spørgsmål nr. 815 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer, der er forat flage i Danmark jævnfør lovgivningen om flagning?”

Svar:

De gældende bestemmelser om flagning er ikke samlet i nogen enkelt loveller i enkelte almindelige love, men findes spredt i en række til dels speci-elle forskrifter, herunder kongelige resolutioner fra enevældens tid, enrække administrative enkeltafgørelser og sædvane.Justitsministeriet kan om anvendelsen af Dannebrog generelt oplyse, at detindtil kongelig resolution af 7. juli 1854, som er bekendtgjort ved cirkulæ-re af 2. august 1854, var forbudt for private at hejse såvel dansk somfremmed flag. Ved den nævnte resolution blev det tilladt for enhver at hej-se Dannebrog uden split, ligesom fremmede magters konsuler måtte an-vende deres nationsflag i Danmark.Det er således tilladt alle, herunder såvel private personer som offentligemyndigheder, at flage med Dannebrog i form af det almindelige firkantedestutflag.Flagning med Dannebrog som splitflag var tidligere forbeholdt orlogsflå-den og Kongehuset, men splitflaget anvendes tillige i dag ved særlige lej-ligheder til flagning fra statslige myndigheders bygninger m.v. Enkelteprivate har desuden gennem tiden opnået tilladelse til at flage med splitfla-get.Justitsministeriet har i cirkulæreskrivelse nr. 33 af 20. maj 2009 fastsat enrække officielle flagdage, hvor statslige myndigheder flager med splitflagfra statslige myndigheders bygninger m.v. Det fremgår af cirkulæreskri-velsen, at der gælder særlige regler for militære flagdage. Derudover fore-skrives der ekstraordinær flagning i forbindelse med for eksempel statsbe-søg samt i ganske særlige tilfælde ved begivenheder af særlig national be-tydning.Myndigheder, som ikke er statslige, samt private personer, virksomhederm.v., har ikke pligt til at følge de officielle flagdage.Uden for de nævnte flagdage er flagning med splitflaget efter den hidtidigepraksis som udgangspunkt fortsat forbeholdt Kongehuset og forsvaret.2

Det kan desuden oplyses, at der findes særlige bestemmelser om anvendel-se af Dannebrog til søs.Om anvendelse af andre flag end Dannebrog kan Justitsministeriet genereltoplyse, at den ovenfor nævnte kongelige resolution af 7. juli 1854 ved be-kendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om forbud mod at benytte fremmedenationsflag er blevet fortolket således, at det i almindelighed er forbudt heri landet at hejse fremmede nationsflag.Forbuddet omfatter imidlertid ikke fremmede staters repræsentationer, dermå anvende deres nationsflag, og personer, der har fået tilladelse af Ju-stitsministeriet til at hejse fremmed nationsflag.I Justitsministeriets cirkulære nr. 145 af 20. oktober 1989 om flagning medde af Danmark anerkendte staters flag er det fastsat, at tilladelse til at flagemed de af Danmark anerkendte staters flag meddeles af politiet. Ifølge cir-kulæret bør en tilladelse betinges af, at der samtidig flages med dansk flagaf mindst samme størrelse og anbragt på en ikke mindre fremtrædendeplads. Betingelsen vil efter omstændighederne kunne fraviges i tilfælde,hvor ansøgeren kun råder over én flagstang.I skrivelse nr. 11118 af 5. august 1949 om den rangmæssige orden vedflagning er der fastsat retningslinjer for flagenes rækkefølge ved samtidigflagning med Dannebrog og andre nationsflag.Det fremgår endvidere af cirkulæret om flagning med de af Danmark an-erkendte staters flag, at flagning med de nordiske staters flag, FN-flaget ogdet europæiske flag kan ske uden tilladelse.Ved kongelig resolution af 18. oktober 1957, som bekendtgjort ved be-kendtgørelse nr. 262 af 30. oktober 1957 om flagning med de øvrige nordi-ske landes flag, er det således bestemt, at det er tilladt at flage med finsk,islandsk, norsk og svensk flag uden særlig tilladelse hertil. Ved kongeligeresolutioner af henholdsvis 10. september 1952 og 5. september 1989 erdet endvidere bestemt, at FN-flaget henholdsvis det europæiske flag kanbenyttes uden særlig tilladelse.Det er tillige tilladt at flage med det færøske og grønlandske flag uden sær-lig tilladelse, jf. bekendtgørelse nr. 373 af 27. august 1948 angående god-