Spørgsmål nr. 802 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Rigsadvokaten på side 4 ibilaget til besvarelsen af spørgsmål REU alm. del nr. 426(2012-13) skriver, at han først "I forbindelse med pressens om-tale af sagen og udvalgets spørgsmål blev […] opmærksom på,at der af Nordjyllands Politi umiddelbart efter skudepisodenblev foretaget enkelte efterforskningsskridt på stedet”, når nudet fremgik tydeligt af redegørelsen om sagen fra 2010? Burdeden omtale af de pågældende efterforskningsskridt, der har væ-ret i forskellige sammenhænge, ikke give anledning til, at dettespørgsmål var blevet taget op af Rigsadvokaten i dennes sags-behandling, selvom bl.a. bistandsadvokaten ikke særskilt rejstespørgsmålet i forbindelse med klagesagen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Spørgsmålet angår Rigsadvokatens udtalelse til brug for Ju-stitsministeriets fortrolige besvarelse af 25. september 2012 afspørgsmål nr. 836 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, somvedrører afgørelsen i en konkret klagesag, der har været be-handlet efter den tidligere politiklagenævnsordning.Statsadvokaten for Nord- og Østjylland havde i den pågælden-de sag efter den dagældende bestemmelse i retsplejelovens §1020 a, stk. 2, foretaget efterforskning af magtanvendelsen mv.i forbindelse med politiets bistand til tvangsindlæggelse af enperson, der under forløbet blev dræbt af politiets skud.Klagesagens forløb og statsadvokatens og Rigsadvokatens af-gørelser i sagen er nærmere omtalt i den nævnte besvarelse.Denne besvarelse blev endvidere i uddrag vedlagt som bilag tilJustitsministeriets besvarelse af 6. februar 2013 af spørgsmålnr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.Som anført i de tidligere besvarelser varetog statsadvokaten imedfør af de dagældende regler om politiklagenævnsordningenefterforskningen i sager, der skulle undersøges efter bestem-melsen i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, hvor en person varafgået ved døden eller var kommet alvorligt til skade som følgeaf politiets indgriben.Politiet kunne dog på egen hånd – på statsadvokatens vegne –foretage uopsættelige efterforskningsskridt, dvs. efterforsk-ningsskridt, der ikke kunne afvente, at statsadvokaten indledtesin behandling af en sag. Det kunne efter omstændighederne2

f.eks. dreje sig om afspærring, teknisk sporsikring, gernings-stedsundersøgelser, personundersøgelser el. lign. eller om kon-takt til mulige vidner for at sikre generalia med henblik på se-nere afhøring.Som det er nærmere omtalt i de nævnte besvarelser af retsud-valgets tidligere spørgsmål, foretog Nordjyllands Politi i denforeliggende sag nogle indledende efterforskningsskridt vedgerningsstedet.De omhandlede efterforskningsskridt er, som der henvises til ispørgsmålet, omtalt i statsadvokatens redegørelse til politikla-genævnet i sagen.Der er ikke i den forbindelse fra statsadvokatens side anførtnogle bemærkninger til politiets foretagelse af de nævnte efter-forskningsskridt, og som det er nævnt i besvarelsen af retsud-valgets tidligere spørgsmål om sagen, er det heller ikke et for-hold, der var rejst særskilt spørgsmål om af bistandsadvokateni forbindelse med klagen i sagen. Rigsadvokaturen var hellerikke opmærksom på det omhandlede forhold i forbindelse medsin sagsbehandling af klagesagen.Som oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. 836 blev rigsad-vokaturen i forbindelse med pressens omtale af sagen og rets-udvalgets spørgsmål opmærksom på det pågældende forhold.Rigsadvokaten indhentede derfor en udtalelse fra statsadvoka-ten om dette spørgsmål. Der kan vedrørende dette og for såvidt angår Rigsadvokatens vurdering af politiets efterforsk-ningsskridt i den foreliggende situation i det hele henvises tilbesvarelsen af spørgsmål nr. 836.”