REU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm. om misbrug af e-flytning, til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsRetsudvalg har d.16. april 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 767(alm.del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Peter Skaarup (DF).Spørgsmålnr. 767:”Blandt andre Aarhus Kommune har særligt fokus på socialt bedrageri afledt af såkaldtproformaflytning, hvor personer melder flytning for eksempelvis at opnå udeboendeSU eller forhøjede sociale ydelser, selv om de ikke reelt bor på den pågældendeadressehttp://www.aarhus.dk/da/borger/oekonomi/Socialt-bedrageri/Proformaflytning.aspx).Med E-flytning er det blevet let at melde flytning tilen ny adresse via internettet, endda uden at de der bor der i forvejen får kendskab til,at man har meddelt myndighederne, at man har bopæl på adressen. Vil ministerenoplyse, om ministeren overvejer initiativer, der kan sætte en stopper for misbrug af e-flytning i denne henseende og om det i regeringen aktuelt overvejes, hvordan mandesuden forhindrer tilsvarende socialt bedrageri fra personer, der bl.a. med henblik påat få størst mulige sociale ydelser udbetalt, undlader at melde sig til enfolkeregisteradresse i det hele taget, da dette ikke i dag er et krav for at modtagesociale ydelser?”Svar:E-flyt er en løsning, som kommunerne på eget initiativ har udviklet med henblik påanmeldelse af flytning.E-flyt ændrer ikke på kommunernes forpligtelse efter CPR-loven til forud forregistreringen af bopæl i CPR at sikre sig, at den anmeldte flytning er ioverensstemmelse med de faktiske forhold.I CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, er der fastsat nærmere regler om, hvad der forstås vedbopæl henholdsvis fast opholdssted som grundlag for bopælsregistrering i CPR.Det følger af CPR-lovens § 6, stk. 3, at kommunen afgør, om en anmeldt flytningopfylder betingelserne for at blive registreret efter reglerne i CPR-lovens kapitel 4-6. Afbestemmelsen følger endvidere, at kommunen ikke må registrere en person på enadresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, idetkommunen først skal undersøge sagen, herunder ved anvendelse af reglerne i lovens§ 10, stk. 2 og 3, om de undersøgelsesredskaber, som kommunerne har i sager ombopælsregistrering i CPR.

Det følger af CPR-lovens § 6, stk. 3, 3. pkt., at en kommune ved enhver anmeldelse afflytning til en adresse, hvor der i forvejen er registreret andre, kan indhente en såkaldtlogiværtserklæring – en erklæring fra en husejer eller lejer om, hvem der flytter til ellerfra dennes ejendom eller lejlighed samt om hvem, der bor eller opholder sig der, jf.lovens § 10, stk. 2, nr. 2. En kommune vil således altid kunne kontakte de personer,som bor på tilflytningsadressen med henblik på at undersøge, om den anmeldteflytning er korrekt.Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommune, der får formodning om, at en personikke er korrekt bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Denneforpligtelse påhviler kommunen uafhængigt af, om en borger har anmeldt flytning.Social- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende omreglerne i sociallovgivningen:”Det er fastsat i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde, at det som udgangspunkt er opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp(kommunen er handlekommune). Opholdskommunen er den kommune, hvorpersonen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.I kapitel 32 i Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 er der nærmereredegjort for reglerne om opholdskommune og pligten til at yde hjælp. Som anført ipunkt 295 i vejledningen, er folkeregistertilmelding ikke afgørende for retten til hjælpog udgør kun et moment i fastlæggelsen af, hvilken af flere kommuner der erhandlekommune.Det er ikke et krav i den sociale lovgivning, at en borger skal være tilmeldtfolkeregistret, og en myndighed kan ikke give afslag på hjælp alene med henvisningtil, at en ansøger ikke er tilmeldt folkeregistret.Hvorvidt en borger har ret til hjælp beror på, om den pågældende opfylderbetingelserne herfor i den enkelte lov.For eksempel er retten til pension efter lov om social pension betinget af, atmodtageren har fast bopæl her i riget. Ved fast bopæl her i riget forstås, at en personhar sit hjem i Danmark. Det er ikke et krav, at man er tilmeldt folkeregisteret for atkunne modtage pension efter lov om social pension.Personer, som får hjælp, har efter retssikkerhedsloven pligt til at oplyse om ændringer,der kan have betydning for hjælpen. Kommunen og Udbetaling Danmark har pligt til atfølge op på oplysninger om ændringer i ydelsesmodtagerens forhold og sikre, atydelsen bliver udbetalt på et korrekt grundlag på baggrund af ydelsesmodtagerensfaktiske forhold, herunder om de af ydelsesmodtageren angivne bopælsoplysninger erkorrekte.”