Spørgsmål nr. 765 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, om der er foretaget beregninger på,hvor meget et bandemedlem koster det danske samfund (be-regningen kunne for eksempel være foretaget som en typiskudgift for samfundet ved et almindeligt bandemedlem)? Kanministeren i så fald be- eller afkræfte, om et bandemedlem ko-ster samfundet i størrelsesorden 20-25 millioner kr., sådan somdet tilsyneladende i forbindelse med et socioøkonomisk studiefra Sverige er blevet estimeret, at et almindeligt bandemedlemkoster der? (Se artiklen: ”Frustrerede politifolk: Vi strafferdem der hjælper os”, side 6ff i Dansk Politi nr. 1, 2013:http://www.dansk-politi.dk/Page-635.aspx?PID=4238&ProductID=PROD3166).”

Svar:

Justitsministeriets Forskningskontor har oplyst, at man ikke er bekendtmed, at der foreligger beregninger af, hvad et bandemedlem koster detdanske samfund. Sådanne beregninger er i øvrigt ganske komplicerede ogforbundet med en del usikkerhed, og de beregnede omkostninger afhængeri høj grad af, hvilke forhold og udgifter der inkluderes.I en svensk rapport (Eva Nilsson Lundmark & Ingvar Nilsson:Vänd deminte ryggen. Socioekonomisk analys av destruktiva subkulturer,2012), sommå antages at være den, der i spørgsmålet er henvist til, inkluderes bereg-nede omkostninger til overførselsindkomster og andre sociale ydelser, ud-gifter til behandling af kriminalitetens skadevirkninger (udgifter til skade-stue, hospital, psykolog m.v.) samt udgifter til politi, domstole og krimi-nalforsorg som følge af kriminalitet.Herudover medregnes udgifter til forebyggelse, indsatser ved aktioner,konfrontationer m.v. og særlige politiindsatser målrettet bandemiljøerne,herunder udgifter til en task force. På den baggrund estimeres det, at enperson, der i 15 år er medlem af en kriminel bande, koster det svenskesamfund i omegnen af 23 mio. SEK, det vil sige i gennemsnit omkring 1,5mio. SEK årligt.