Spørgsmål nr. 729 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. marts2013 fra Landsforeningen KRIM, jf. REU alm. del - bilag240.”

Svar:

KRIM’s henvendelse omhandler bl.a. forholdene på den særligt sikredeafdeling E i Statsfængslet Østjylland. KRIM har generelt anført, at der ef-ter foreningens opfattelse på flere punkter sker åbenlyse krænkelser af så-vel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som FN’s verdenser-klæring om menneskerettigheder, og at den krænkende behandling af deindsatte er tiltagende.

1.

KRIM har bl.a. anført, at de indsatte på afdeling E i Statsfængslet Øst-jylland er isolerede og lukket inde i celler stort set døgnet rundt (både i ar-bejdstiden og i fritiden).Statsfængslet Østjylland har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst,at fængslets særligt sikrede afsnit (afdeling E) er en enhed, der er afsondretfra det øvrige fængsel. Afsnittet består af 2 sektioner med 6 celler på hversektion. Den ene sektion er for arrestanter, den anden for afsonere. Den 12.april 2013 var der i alt 7 indsatte på afsnittet.Afsnittet er beregnet til indsatte, der vurderes særligt undvigelsestruede el-ler farlige, samt indsatte, der har behov for særlig beskyttelse, f.eks. indsat-te dømt for særlig grov og farlig sædelighedskriminalitet og indsatte, der erdømt ved krigsforbryderdomstolen i Haag.De indsatte på afsnittet er principielt anbragt i fællesskab, medmindre derer truffet bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab efter de herom gæl-dende regler. Statsfængslet har dog bemærket, at afsnittets talmæssigt rin-ge og til tider særdeles forskelligartede klientel undertiden gør det vanske-ligt at finde indsatte, der kan have eller ønsker at have fællesskab med hin-anden.Der kan endvidere henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.738 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

2.

KRIM har endvidere anført, at bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens§ 33, stk. 2, har ført til væsentlig mere isolation af indsatte i danske fængs-ler og arresthuse.Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2, at justitsministeren el-ler den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at fællesskab i fængselsaf-delinger eller arresthuse, som er udpeget til anbringelse af indsatte, hvistilstedeværelse skaber risiko for overgreb på medindsatte, personale ellerandre i institutionen, skal gennemføres som cellefællesskab med en andenindsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 367 af 24. maj 2005, og det fremgåraf forarbejderne til denne lov, at justitsministeren (Direktoratet for Krimi-nalforsorgen) kan bestemme, at fællesskab i særligt udvalgte fængselsafde-linger og arresthuse uafhængigt af de bygningsmæssige forhold alene skalgennemføres som cellefællesskab mellem to indsatte, det vil sige fælles-skab, som består i, at de pågældende to indsatte kun har tilladelse til at be-søge hinanden, jf. pkt. 3.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til det på-gældende lovforslag.Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 730 (Alm.del) fra Folketingets Retsudvalg, kan EMRK artikel 3 efter Justitsministe-riets opfattelse ikke fortolkes som et generelt forbud mod enrumsanbrin-gelse eller anbringelse i cellefællesskab mellem to indsatte.Dertil kommer, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der tildato ikke er truffet bestemmelse efter straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2,og således heller ikke i relation til afdeling E i Statsfængslet Østjylland.

3.

KRIM har endvidere kritiseret, at indsatte ikke har mulighed for at fådomstolsprøvet afgørelser om udelukkelse fra fællesskab, og at sådanneafgørelser i medfør af forvaltningslovens § 9, stk. 4, ikke skal begrundes.Der henvises i den forbindelse til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr.733 og 734 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

4.

KRIM har desuden anført, at indsatte i praksis aldrig opnår fri proces tilat anlægge civile sager vedrørende klager over forholdene i fængslerne.Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmålnr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.3

5.

KRIM har herudover kritiseret, at indsattes mulighed for at anlægge ci-vilt søgsmål er forringet i forbindelse med lov nr. 113 af 3. februar 2012,idet indsatte, der før lovændringen var blevet nægtet erstatning fra Direk-toratet for Kriminalforsorgen for f.eks. uberettiget udelukkelse fra fælles-skab, har haft indbragt sagen for retten efter den særlige lette adgang tildomstolsprøvelse efter retsplejelovens § 1018 a, jf. straffuldbyrdelseslo-vens § 106, stk. 1, og § 107. Denne mulighed er blevet afskåret ved dennævnte lovændring.Straffuldbyrdelseslovens § 112 indeholder regler om særlig let adgang tildomstolsprøvelse af visse endelige administrative afgørelser, således atden dømte inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende,kan kræve afgørelsen indbragt for retten.De afgørelser, der er omfattet af ordningen, vedrører straffetidsberegning,tilbageholdelse af breve af hensyn til beskyttelse af den forurettede vedlovovertrædelsen, afgørelser om disciplinærstraf i form af strafcelle i mereend 7 dage, konfiskation, modregning af erstatningsbeløb af en vis størrel-se, nægtelse af prøveløsladelse, genindsættelse af en prøveløsladt, indsæt-telse af en betinget benådet og nægtelse af erstatning i anledning af ufor-skyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle imere end 7 dage.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at de afgørelser, der er om-fattet af den særlig lette adgang til domstolsprøvelse, er udvalgt, fordi dehar lighed med straffesager eller i øvrigt har særligt indgribende betydningfor den indsatte, hvorimod bl.a. afgørelser, der er begrundet i hensynet tilat opretholde orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner, erholdt uden for ordningen.Ved bekendtgørelse nr. 397 af 17. maj 2001 har justitsministeren bl.a. be-stemt, at begæring om domstolsprøvelse af en afgørelse, der kan krævesindbragt til prøvelse ved domstolene efter straffuldbyrdelseslovens § 112,kan fremsættes skriftligt eller mundtligt over for enhver af kriminalforsor-gens institutioner eller afdelinger og over for Direktoratet for Kriminalfor-sorgen. Begæringer, der fremsættes over for en af kriminalforsorgens insti-tutioner eller afdelinger, oversendes hurtigst muligt til direktoratet.Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 114, at sagen uden unødigt op-hold indbringes for retten af justitsministeren.4

I pkt. 3.11.2 i de almindelige bemærkninger til det lovforslag (L 9), derligger til grund for lov nr. 113 af 3. februar 2012 er det anført, at det er Ju-stitsministeriets opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 112 endeligt gørop med, hvilke erstatningskrav som følge af indgreb under straffuldbyrdel-sen der skal være genstand for en særlig let adgang til domstolsprøvelse, jf.§ 112, nr. 9. De erstatningskrav, der ikke er omfattet af § 112, nr. 9, kansåledes alene indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63,hvilket forudsætter, at den dømte selv udtager en stævning mod Direktora-tet for Kriminalforsorgen.Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmålnr. 734 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.Det fremgår endvidere af de nævnte lovbemærkninger, at det er Justitsmi-nisteriets opfattelse, at den administrative afgørelse af spørgsmål om er-statning for uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen – uanset om ind-grebet falder inden for eller uden for straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 9– skal afgøres af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 109, ogikke tillige kan afgøres af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1018e.Det blev på den baggrund præciseret i forbindelse med den nævnte lov, atkrav om erstatning for uberettiget indgreb under straffuldbyrdelsen ikkekan behandles efter retsplejelovens kapitel 93 a, da en sådan adgang bl.a.ville give mulighed for såkaldt ”forumshopping”, idet sager, som kandomstolsprøves efter straffuldbyrdelseslovens § 112, i givet fald også villekunne domstolsprøves efter retsplejelovens kapitel 93 a.Justitsministeriet kan fortsat henholde sig til ovenstående.

6.

KRIM har endvidere anført, at de indsatte i Statsfængslet Østjylland vi-siteres flere gange dagligt, og at det sker rutinemæssigt og uden nogenkonkret mistanke om, at den pågældende indsatte skulle være i besiddelseaf ulovlige effekter.Der henvises i den forbindelse til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr.736 og 737 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

7.

KRIM har anført, at der ifølge de indsatte på afdeling E i StatsfængsletØstjylland alene er mulighed for at lave monotont og kedeligt montagear-5

bejde i et lille værksted knyttet til afdelingen, hvor flere indsatte er fuld-stændig isoleret, når de arbejder.KRIM har herudover kritiseret, at en indsat ikke kan få lov til at komme pågårdtur, låne afdelingens avis eller komme i motionsrummet m.v., hvis ik-ke den indsatte i forbindelse med morgenvækningen udtrykkeligt oplyserpræcist, hvilke aktiviteter den pågældende ønsker den omhandlede dag.Der henvises i den forbindelse til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr.738 og 739 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.