Spørgsmål nr. 699 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at man i dagens Danmark kan bliveudsat for et knivoverfald for så fire måneder senere at mødegerningsmanden foran sin bopæl, uden at man som offer harfået besked om, at gerningsmanden er blevet løsladt umiddel-bart efter dommen? Jf. artikel i Nordvestnyt den 9. marts 2013.Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om ministeren finder,at det er rimeligt over for offeret?”

Svar:

1.

Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 blev der indsat en ny bestemmelse i rets-plejeloven (§ 741 g), hvorefter forurettedes muligheder for at blive under-rettet, når gerningsmanden kommer på fri fod, blev udvidet.Bestemmelsen blev indsat på baggrund af de anbefalinger, der fremgår afen rapport om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, som blevafgivet i december 2010 af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.Ifølge bestemmelsen i retsplejelovens § 741 g, stk. 1, skal den forurettede isager, hvor der er afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for en grovereovertrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarligkriminalitet indgår, eller en sædelighedsforbrydelse, efter anmodning un-derrettes om tidspunktet for den dømtes første uledsagede udgang og løs-ladelse og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægts-fængslet før dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse ogfuldbyrdelse. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den foruret-tedes nære pårørende efter anmodning. Underretning kan afslås, hvis væ-sentlige hensyn til gerningsmanden taler for det, f.eks. ved risiko for mis-brug af oplysningerne.Ifølge § 741 g, stk. 2, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvisgerningsmanden er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68, 69, 73eller 74 a eller til forvaring efter straffelovens § 70.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (jf. de specielle bemærk-ninger i lovforslaget (L 134) til lov nr. 412 af 9. maj 2011), at retsplejelo-vens § 741 g ikke begrænser de allerede eksisterende muligheder for atunderrette forurettede om gerningsmandens løsladelse mv. Politiet vil så-ledes fortsat – uanset arten af den begåede kriminalitet – i konkrete tilfæl-de, hvor politiet ud fra præventive eller sikkerhedsmæssige overvejelserfinder, at der er et særligt hensyn at tage til forurettede i sagen, kunne fore-2

tage underretning ved gerningsmandens løsladelse mv. i overensstemmelsemed persondataloven eller forvaltningsloven.Bestemmelsen i retsplejelovens § 741 g trådte i kraft den 1. juli 2011 ogfinder anvendelse på overtrædelser, der begås efter dette tidspunkt.I bekendtgørelse nr. 809 af 29. juni 2011 om underretning ved udgang ogløsladelse mv. er der fastsat nærmere regler om underretningsordningen.

2.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at anmodning om underret-ning indgives til den politikreds, som behandler eller har behandlet straffe-sagen. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan anmodningen indgives på et hvilketsom helst tidspunkt og behandles i forlængelse af dens modtagelse hos po-litikredsen, dog således at der først skal tages stilling til anmodningen efterstraffesagens endelige afslutning ved retten.Det bemærkes i forlængelse heraf, at følgende fremgår af forarbejderne (jf.pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 134) til lov nr.412 af 9. maj 2011) til retsplejelovens § 741 g:”Det bemærkes, at politiet ved varetægtsarrestanters løsladelsei forbindelse med en straffedoms afsigelse, fordi straffen ansesfor udstået, endnu ikke vil have haft lejlighed til at tage stillingtil en eventuel anmodning fra offeret om underretning, idet derførst ville skulle tages stilling til anmodningen efter straffesa-gens endelige afslutning ved retten, jf. ovenfor. Retsmøder,hvori der afsiges dom, er imidlertid altid offentlige, jf. retsple-jelovens § 28 a, stk. 2, og enhver kan således gøre sig bekendtmed en straffesags resultat. Justitsministeriet finder derfor ik-ke, at politiet i en sådan situation behøver at træffe afgørelseom, hvorvidt underretning kan ske. En vurdering af, om hen-synet til gerningsmanden taler imod underretning er såledesikke relevant i disse tilfælde. Hvis offeret har anmodet om un-derretning og ikke har været til stede under dommens afsigelse,bør den mødende anklager således sikre sig, at offeret uden vi-dere underrettes om løsladelsen.”I overensstemmelse hermed fremgår det af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, atunderretning vedrørende dømte, der løslades i forbindelse med straffe-dommens afsigelse, fordi straffen anses for udstået ved forudgående vare-tægtsfængsling, foretages af politikredsen på den mødende anklagers for-anledning. Hvis forurettede har været til stede under domsafsigelsen, ansesforurettede dermed for underrettet.

Hvis domfældte idømmes en betinget dom eller løslades efter dom, fordigrundlaget for fortsat varetægtsfængsling ikke er til stede, vil sagen i prin-cippet ikke være omfattet af underretningsordningen. Det fremgår imidler-tid af Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007, rettet december 2012, omvejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, ud-pegning af kontaktperson for forurettede og vidner mv., at politikred-sen/statsadvokaten også i disse situationer bør sikre sig, at forurettede udenvidere underrettes om løsladelsen, hvis forurettede har anmodet herom.

3.

Der er, som det fremgår af § 741 g, tale om en frivillig ordning, hvorunderretning alene sker efter anmodning fra forurettede. Som beskrevetovenfor, kan et offer således på et hvilket som helst tidspunkt under ger-ningsmandens afsoning anmode om at blive underrettet, ligesom offeret pået hvilket som helst tidspunkt kan ændre sit ønske om underretning.Det bemærkes i tilknytning hertil, at den af Justitsministeriet nedsatte ar-bejdsgruppe, vurderede spørgsmålet om, hvorvidt ordningen i forbindelsemed løsladelse mv. skulle gøres obligatorisk. Arbejdsgruppen var i denforbindelse opmærksom på, at nogle ofre vil foretrække ikke at få under-retning, og at underretning – eller blot muligheden herfor – i sig selv kanhave en negativ effekt på offerets situation, idet det kan øge offerets frygtfor den dag, hvor offeret kan møde gerningsmanden. Der kan være gåetflere år, siden kriminaliteten blev begået, og offeret kan have lagt det bagsig. Ved en underretning om, at gerningsmanden nu kommer på udgang el-ler løslades, er der risiko for, at offeret bliver utrygt og genoplever denubehagelige oplevelse.Arbejdsgruppen anbefalede derfor ikke en ordning, hvor der automatiskgives underretning, og arbejdsgruppen fandt heller ikke, at ofrene udenkonkret anledning hertil bør spørges, om de ønsker underretning. Arbejds-gruppen fandt det således afgørende, at en underretning ikke påtvinges of-feret, men at der derimod er tale om en frivillig ordning, hvor offeret selvbestemmer, om man ønsker en sådan underretning.Efter arbejdsgruppens opfattelse må underretning således forudsætte enudtrykkelig anmodning fra offeret, idet det i så fald vil kunne lægges tilgrund, at offerets ønske om underretning bygger på en velovervejet beslut-ning herom.Retsplejelovens § 741 g er udformet på baggrund heraf og i overensstem-melse hermed.4

4.

Af de anførte grunde finder Justitsministeriet ikke anledning til at ændreordningen, således at den gøres obligatorisk, eller således at alle forurette-de skal spørges, om de ønsker underretning.Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af den generelle informati-on, som er tilgængelig for ofre, at der er mulighed for underretning.Herudover vil navnlig bistandsadvokaten, kontaktpersonen og eventueltanklageren kunne informere offeret om muligheden for underretning, hvisdet skønnes at være relevant.