Spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren som opfølgning på samrådet i Retsudvalgetden 14. marts 2013 oversende Retsudvalget en oversigt, dergennemgår de konventioner, herunder de enkelte dele af kon-ventionerne, som forhindrer domstolene i at udvise kriminelleudenlandske bandemedlemmer?”

Svar:

Der gælder de samme internationale forpligtelser vedrørende udvisning afudenlandske bandemedlemmer på grund af strafbare forhold, som der gæl-der vedrørende udvisning af andre udlændinge.Disse internationale forpligtelser er senest gennemgået i lovforslag nr.L180 om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsube-grænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændingefor opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet,ændring af udvisningsreglerne og langtidsvisum til adoptivbørn), som blevfremsat den 26. april 2012. Følgende fremgår i den forbindelse af lovfor-slagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 5.3:”Udvisning kan ikke finde sted, hvis det vil være i strid med Danmarks internationaleforpligtelser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonventionmed tilhørende tillægsprotokoller særlig relevant. FN’s Torturkonvention, FN’sFlygtningekonvention, FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder ogFN’s konvention om barnets rettigheder indeholder ligeledes relevante bestemmelserpå dette område.EMRK indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternesadgang til at udvise udlændinge på grund af et strafbart forhold. Nogle af konventio-nens bestemmelser har dog betydning i den forbindelse, navnlig EMRK artikel 3 og8.Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogenundtagelser. En udlænding kan således aldrig udsendes til et land, hvor den pågæl-dende må antages at blive behandlet i strid med artikel 3.Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- ogfamilieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisksamfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landetsøkonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundhedeneller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk.2.I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlæn-dingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er op-fyldt, jf. artikel 8, stk. 2.Det følger af EMDs praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå irimeligt forhold til de formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionali-2

tetsafvejning). Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samletog konkret vurdering af en række elementer.Efter EMD’s praksis vil det i almindelighed være proportionalitetsafvejningen, der erafgørende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig medEMRK artikel 8. EMD har i sin nyere praksis angivet retningslinjer for proportionali-tetsafvejningen, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole om anvendel-sen af artikel 8 i udvisningssager og har i den forbindelse understreget, at den vægt,der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sagskonkrete omstændigheder, jf.Maslov mod Østrig,dom af 23. juni 2008, pr. 70. I dennævnte doms pr. 68 opregnes følgende kriterier:– den begåede kriminalitets art og grovhed– varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet– tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode– de berørte personers statsborgerskab– den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorerder viser familielivets effektivitet– hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten da forholdet blev etable-ret– hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder– alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil bliveudsat for i den udvistes oprindelsesland– børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden afde vanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land,som den udviste udvises til, og– fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og medmodtagerlandet.IBoultif mod Schweiz,dom af 2. august 2001 ogAmrollahi mod Danmark,dom af11. juli 2002, fandtes udvisningen uproportional, bl.a. af hensyn til ægtefælle ogbørn. De straffe, der var baggrund for udvisningen, var forBoultif’svedkommende 2års fængsel for røverisk overfald, mensAmrollahivar idømt 3 års fængsel for narko-tikasmugling. Det havde i denne sag afgørende betydning, at klagerens danske hustruikke kunne forventes at følge med ham til Iran ved en udvisning. Selv om dette ikkeville være umuligt, ville det medføre alvorlige vanskeligheder, bl.a. fordi hustruenhverken kunne sproget eller havde personlige kontakter i landet. Hertil kom, at hu-struens særbarn havde nægtet at flytte til Iran, jf.Amrollahi,pr. 39-41. Det ville såle-des i praksis være umuligt for dem at opretholde familielivet uden for Danmark,hvorfor en gennemførelse af udvisningen ville udgøre krænkelse af artikel 8.Selv om proportionalitetsafvejningen som nævnt altid vil være konkret, kan der påbaggrund af EMD’s praksis med nogen forenkling opstilles tre hovedkategorier af sa-ger om adgangen til at udvise kriminelle udlændinge efter EMRK artikel 8:(1) Tilfælde af grov kriminalitet, hvor der næsten uanset familiemæssig eller andentilknytning til opholdslandet vil være vidtgående adgang til udvisning, såfremt ud-lændingen har blot et minimum af reel tilknytning til sit oprindelsesland. I sager afdenne karakter, hvor der forelå ganske stærk familietilknytning til opholdslandet, erudvisning fundet forenelig med artikel 8 i bl.a.Boughanemi mod Frankrig,dom af24. april 1996 (senest idømt 3 års fængsel for alfonseri med skærpende omstændig-heder og tidligere domme for indbrudstyveri og overfald),Bouchelkia mod Frankrig,dom af 29. januar 1997 (5 års fængsel for voldtægt og tyveri),Boujlifa mod Frankrig,dom af 21. oktober 1997 (15 måneders fængsel for tyveri, 6 års fængsel for væbnetrøveri og 1½ års fængsel for røveri),Benhebba mod Frankrig,dom af 10. juli 2003 (2års fængsel for narkotikakriminalitet samt tidsbegrænset indrejseforbud, tidligere 33

års delvist betinget fængsel for røveri og 9 måneders fængsel for indbrudstyveri),Na-jafi mod Sverige,afvisningsafgørelse af 6. juli 2004 (15 måneders fængsel for røveriog våbenbesiddelse og 10 års fængsel for narkotikakriminalitet),Cömert mod Dan-mark,afvisningsafgørelse af 10. april 2006 (3 års fængsel for seksuelle overgreb påklagerens datter samt trusler),Lagergren mod Danmark,afvisningsafgørelse af 16.oktober 2006 (3 års fængsel for narkotikakriminalitet og bankrøveri),Üner mod Hol-land,dom af 18. oktober 2006 (7 års fængsel for drab samt tidsbegrænset indrejsefor-bud) ogKilic mod Danmark,afvisningsafgørelse af 22. januar 2007 (to klagere idømthenholdsvis 8 og 10 års fængsel for drab og røveriforsøg. Sagen er refereret i U2005.1766 H. Begge var tidligere straffet for bl.a. vold),Onur mod Storbritannien,dom af 17. februar 2009 (4½ års fængsel for røveri samt indrejseforbud med mulig-hed for tidsbegrænsning og tidligere straffet for indbrudstyveri mv.),Mbengeh modFinland,afvisningsafgørelse af 24. marts 2009 (4 års fængsel for narkotikakriminali-tet samt indrejseforbud på 5 år. Klagerens hustru og barn kunne ikke forventes at føl-ge ham til hjemlandet, men proportionalt i lyset af indrejseforbuddets længde),Iyisanmod Storbritannien,afvisningsafgørelse af 9. februar 2010 (13 års fængsel for narko-tikakriminalitet. Klageren havde boet i Storbritannien i 38 år, men havde bevaret be-tydelige sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til hjemlandet, ligesom hans hu-stru talte sproget) samtZuluaga m.fl. mod Storbritannien,afvisningsafgørelse af 18.januar 2011 (10 års fængsel for narkotikakriminalitet. Klagerens kones og barns op-holdstilladelser var afhængige af hans, og de havde alle bevaret en kulturel, sprogligog familiemæssig tilknytning til hjemlandet).(2) Tilfælde af mindre alvorlig, men dog ikke ubetydelig, eller eventuel gentagenkriminalitet, hvor udvisningsadgangen fortrinsvis vil bero på en nærmere vurdering afudlændingens relative tilknytning til opholdslandet og oprindelseslandet, herunderdennes familiesituation. Som eksempler kan nævnesJakupovic mod Østrig,dom af 6.februar 2003 (10 ugers og senere 5 måneders betinget fængsel for indbrudstyverisamt tidsbegrænset indrejseforbud. Klageren havde traumatiske oplevelser i oprindel-seslandet og ingen familie tilbage dér. Artikel 8 var krænket),Yilmaz mod Tyskland,dom af 17. april 2003 (3 års fængsel for overfald og tidligere 1 år og 10 måneders be-tinget fængsel for banderøveri og røveriforsøg. Udvisning ikke i sig selv uproportio-nal, men artikel 8 krænket på grund af det hertil knyttede permanente indrejseforbud),Keles mod Tyskland,dom af 27. oktober 2005 (otte straffedomme over en 10-årig pe-riode, heraf fire for alvorlige færdselslovovertrædelser. Klager havde afsonet 10 må-neders fængselsstraf samt modtaget advarsel om udvisningsrisikoen. Udvisningen varikke i sig selv uproportional, men artikel 8 krænket på grund af det permanente ind-rejseforbud),Gomes mod Sverige,afvisningsafgørelse af 7. februar 2006 (1½ årsfængsel for systematisk og grov hustrumishandling. Klageren havde beskeden fami-liekontakt i opholdslandet. Udvisning med tidsbegrænset indrejseforbud var foreneligmed artikel 8),Andrews mod Storbritannien,afvisningsafgørelse af 29. september2009 (47 kriminelle forhold over 16 år, herunder indbrudstyveri, dokumentfalsk ogtrafikforseelser, samt at han opholdt sig ulovligt i landet i den væsentligste del af pe-rioden. Familielivet var etableret og udbygget under det ulovlige ophold) samtMiahmod Storbritannien,afvisningsafgørelse af 27. april 2010 (gentagne tilfælde af tyveriog indbrud for at finansiere et narkotikamisbrug. Indrejste som 11-årig, blev misbru-ger som 16-årig, og begik de fleste forhold som ung voksen).(3) Tilfælde, hvor udlændingens tilknytning til opholdslandet er særdeles stærk pågrund af opvækst, langvarigt ophold, familiemedlemmer eller andre tilknytningsfak-torer, og hvor der derfor kun ved meget alvorlig kriminalitet vil foreligge så tungtve-jende grunde til udvisning, at proportionalitetskravet anses for opfyldt. Hvis krimina-liteten har været mindre alvorlig, eller der er forløbet længere tid uden recidiv, sidenden blev begået, vil tilknytningen i sådanne tilfælde normalt føre til, at udvisning an-ses for uproportional, i hvert fald hvis denne er forbundet med langvarigt eller per-manent indrejseforbud. Som eksempel på statueret krænkelse af artikel 8 kan nævnes:Moustaquim mod Belgien,dom af 18. februar 1991,Beldjoudi mod Frankrig,dom af26. marts 1992,Nasri mod Frankrig,dom af 13. juli 1995,Mehemi mod Frankrig,4

dom af 26. september 1997,Boultif mod Schweiz,dom af 2. august 2001,Amrollahimod Danmark,dom af 11. juli 2002,Yildiz mod Østrig,dom af 31. oktober 2002. Ar-tikel 8 var tillige krænket iSezen mod Holland,dom af 31. januar 2006 (4 års fængselfor narkotikakriminalitet. Der forelå særlige processuelle forhold og en mangelfuldvurdering af familiens tilknytning til oprindelseslandet) ogMaslov mod Østrig,domaf 23. juni 2008 (18 måneders delvist betinget fængsel for indbrudstyveri, afpresningog legemsbeskadigelse og 15 måneders fængsel for indbrudstyveri. Klageren var ud-vist med tidsbegrænset indrejseforbud, hvilket blev anset for uproportionalt på grundaf klagerens unge alder, kriminalitetens overvejende ikke-voldelige karakter samtsærlige personlige forhold),Mutlag mod Tyskland,afvisningsafgørelse af 25. marts2010 (2 år og 11 måneders fængsel for bl.a. grov vold idømt kort efter løsladelse fraafsoning af en dom på 1 år og 10 måneder for vold samt udvisning for bestandig vur-deret proportionalt, uanset at klageren var født og opvokset i opholdslandet. Voldenvar eskalerende og klageren havde begrænset tilknytning til personer i opholdslandetog en vis tilknytning til hjemlandet),Bousarra mod Frankrig,dom af 23. september2010 (5 års fængsel for narkotikakriminalitet, vold, tvang og våbenbesiddelse. Klage-ren havde ingen bånd til sit hjemland, som han forlod, da han var 3 uger gammel),A.A. mod Storbritannien,dom af 20. september 2011 (4 års fængsel for gruppevoldtægtbegået, da han var 15 år gammel. Udvisning under henvisning til forebyggelse afkriminalitet blev anset for uproportional, da den først blev iværksat 7 år efter domsaf-sigelsen og 5 år efter løsladelse, og da klageren i mellemtiden havde taget studenter-eksamen og universitetsuddannelse og ikke havde begået ny kriminalitet) ogEmremod Schweiz,domme af 22. maj 2008 og 11. oktober 2010 (sammenlagt 18½ månedsfængsel, hvoraf en del var betinget, for bl.a. simpel og grov vold, overfald, tyveri, rø-veri, hærværk, hæleri, trusler mv. samt udvisning med indrejseforbud for bestan-dig/10 år, hvilket blev anset for uproportionalt på grund af klagerens unge alder, athan var indrejst som 6-årig, og at han havde begrænset tilknytning til hjemlandet).Der kan endvidere henvises til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2006, senest rettetfebruar 2010, om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål omudvisning på grund af strafbart forhold (http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_5-2006.pdf).EMRK’s tillægsprotokoller indeholder også bestemmelser, der kan have betydningfor medlemsstaternes nationale udvisningsregler.Artikel 3 i EMRK’s tillægsprotokol 4 indeholder et forbud mod udvisning af egnestatsborgere. Tillægsprotokollens artikel 4 indeholder et forbud mod kollektiv udvis-ning af udlændinge, og tillægsprotokol 6 indeholder et forbud mod at udleve-re/udsende til en stat, der anvender dødsstraf.Artikel 1 i EMRK’s tillægsprotokol 7 indeholder en bestemmelse om, at en udlæn-ding, der lovligt er bosiddende i en stats territorium, ikke kan udvises derfra, med-mindre dette sker i medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven.Den pågældende skal have a) adgang til at fremkomme med sine bemærkninger modudvisningen, b) at få sagen prøvet på ny, og c) med henblik herpå at være repræsente-ret over for den kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af den-ne myndighed. En udlænding kan dog udvises inden udøvelsen af de a)-c) nævnte ret-tigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller begrundet ihensynet til den nationale sikkerhed.FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder indeholder i artikel 12 et for-bud mod vilkårlig nægtelse af retten til indrejse i eget land og i artikel 13 et krav omindividuel prøvelse af en udlændings udvisningssag. Artikel 7 indeholder et forbudmod tortur samt anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling ellerstraf. Artikel 17 og artikel 23 beskytter retten til respekt for blandt andet familielivet.FN’s Torturkonventions artikel 3 indeholder et forbud mod at udvise til en stat, hvorder er vægtige grunde til at antage, at den pågældende vil være i fare for at blive un-derkastet tortur.

Efter FN’s Flygtningekonventions artikel 32 må en flygtning, der lovligt befinder sigpå en medlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den nationale sik-kerhed eller den offentlige orden. Artikel 33 indeholder et forbud mod udvisning ogafvisning af en flygtning til sådanne områder, hvor vedkommendes liv eller frihedville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til ensærlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke på-beråbes af en flygtning, som med rimelig grund må anses for en fare for det landssikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig far-lig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land.Efter artikel 3, stk. 1, i FN’s Børnekonvention skal barnets tarv komme i første rækkei alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige ellerprivate institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lov-givende organer. Efter artikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne respektere retten for etbarn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssigpersonlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dettestrider mod barnets tarv. Ved adskillelse som følge af blandt andet udvisning påhvilerder deltagerstaten en række forpligtelser med henblik på at give oplysninger om detfraværende familiemedlems opholdssted, jf. artikel 9, stk. 4.Især for så vidt angår Flygtningekonventionen og Børnekonventionen foreligger derikke så omfattende og præcise fortolkningsbidrag, som det gælder med hensyn tilEMRK, der nærmere angiver rækkevidden af de nævnte bestemmelser i forhold tilstaternes mulighed for at udvise udlændinge. Praksis ved FN’s Torturkomité ogMenneskerettighedskomité indeholder dog nogen vejledning om fortolkningen afTorturkonventionen og Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder.”