Spørgsmål nr. 66 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for hvad der er årsagen til, at nar-kohunde ikke bliver brugt mere systematisk til at undersøgebesøgende i fængslerne og de indsattes celler hyppigt, jf. jura-professor Mads Bryde Andersens artikel ”Fængslerne flydermed narko – det kan stoppes” i Den Korte Avis den 10. okto-ber 2012.”

Svar:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at kriminalforsorgen råderover 11 narkotikahundeførere med tilhørende hunde, som både rutinemæs-sigt og stikprøvevis søger efter narkotika i kriminalforsorgens institutioner.Hundene anvendes også til såkaldt ”personsøg”, hvilket vil sige afsøgningaf indsatte og besøgende.I 2011 aflagde narkotikahundeførerne 672 rutinemæssige besøg i kriminal-forsorgens institutioner, og de var ude i institutionerne i forbindelse med446 akutte tilkald. Narkohundeførerne yder således allerede en målrettetindsats.Narkotika kan komme ind i fængsler og arresthuse på mange måder, og så-ledes ikke kun via de indsatte og deres besøgende. En obligatorisk afsøg-ning ved hjælp af narkotikahunde af alle personer, der skal ind i institutio-nen, uanset ærinde samt af alle vareindleveringer og genstande i øvrigt, derskal ind i institutionen, vil være meget omfattende.En så omfattende adgangskontrol på institutionerne vil være forbundetmed væsentlige udgifter til navnlig ansættelse af betydeligt flere hundefø-rere samt indkøb, oplæring og drift af hunde.Det kan endvidere oplyses, at narkotikahundene har brug for at arbejde ivarierende omgivelser og med forskellige opgaver, hvis deres søgelyst ogeffektivitet skal opretholdes, og at man derfor ikke opnår det bedste resul-tat ved at tilknytte et antal hunde til hver enkelt institution.Endelig bemærkes, at en stor del af kriminalforsorgens fængsler er åbneinstitutioner, hvor det ikke er muligt fuldt ud at sikre sig mod, at uved-kommende trænger ind på området med henblik på at indsmugle narkotika.