Spørgsmål nr. 634 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er i overens-stemmelse med Grundloven, at vandselskaber og elselskaberlukker for hhv. vand og elektricitet på grund af betalingsre-stance.”

Svar:

1.

Det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke selv kan ernæresig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettigettil hjælp fra det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, somloven herom påbyder.Bestemmelsen indebærer, at der skal bestå et offentligt forsørgelsesvæsen,som sikrer ret til hjælp for personer, der ikke kan ernære sig eller sine, oghvis forsørgelse ikke påhviler andre. For en nærmere beskrivelse af be-stemmelsen kan der henvises til bl.a. Henrik Zahle (red.), Danmarks RigesGrundlov med kommentarer (2.udgave, 2006), side 512-521, og Jens PeterChristensen m.fl., Dansk Statsret (2012), side 382-386.Højesteret har i en dom af 15. februar 2012 (optrykt i Ugeskrift for Rets-væsen 2012, side 1761) fastslået, at grundlovens § 75, stk. 2, må forstås så-ledes, at det påhviler det offentlige at sikre et eksistensminimum for perso-ner, der er omfattet af bestemmelsen.

2.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodetMiljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om udtalelservedrørende regler og praksis for henholdsvis vand- og elselskabers lukningfor tilførslen af deres ydelser til en bestemt borger på grund af manglendebetaling.Miljøministeriet (Naturstyrelsen) har i den anledning udtalt følgende:”I Danmark har enhver har ret til forsyning med vand mod be-taling af de af kommunalbestyrelsen godkendte takster, derfremgår af vandforsyningens takstblad. Vandforsyning er iDanmark baseret på takstfinansiering og hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at vandforsyningerne fra forbrugernekun må opkræve de udgifter, der er forbundet med indvindingog distribution af vandet, og som er fastsat i vandforsyningenstakstblad. En del af betalingen for vandet skal beregnes eftermålt forbrug. Vandforsyningsloven giver ikke mulighed for, atvandforsyningen kan tjene penge på at sælge vand.2

I nogle lande, fx Irland er vandforsyningen skattefinansieret.Ulempen ved denne finansiering er, at forbrugerne ikke har in-citament til at spare på vandet.Efter vandforsyningsloven skal der for ethvert alment vandfor-syningsanlæg udfærdiges et regulativ, der indeholder regler omretten til forsyning med vand fra forsyningsledningerne, her-under om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grund-ejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Det fremgåraf den kommenterede vandforsyningslov, at det også før vand-forsyningsloven af 1969 var muligt for vandforsyninger at luk-ke for vandet ved manglende betaling af løbende vandafgifter,og det fremgår Miljøministeriets senere vejledninger om nor-malregulativer for vandforsyninger.Kommunale vandforsyningerDet fremgår af Miljøministeriets gældende vejledning nr. 9566af 1. januar 2002 om normalregulativ for kommunale vandfor-syninger, at en vandforsynings regulativ kan indeholde reglerom lukning af vandtilførslen ved manglende betaling.Indtil 1. januar 2010 havde betaling for vand til offentlige al-mene vandforsyningsanlæg samme fortrinsret i ejendommensom offentlige skatter og afgifter, jf. vandforsyningslovens §54. Bestemmelsen blev ophævet med lov nr. 460 af 12. juni2009 i forbindelse med, at vandsektorlovens krav om sel-skabsmæssig adskillelse fik virkning for de kommunale vand-forsyninger, og ligestillede de kommunale og private vandfor-syninger.Det er Naturstyrelsens opfattelse, at de kommunale vandforsy-ninger ikke har haft praksis for at lukke for vandet, formentligpå grund af fortrinsretten.Private vandforsyningerDet fremgår af Miljøministeriets gældende vejledning nr. 9707af 30. oktober 2003 om normalregulativ for private vandforsy-ninger, at en vandforsynings regulativ kan indeholde regler omlukning af vandtilførslen ved manglende betaling.Det er Naturstyrelsens opfattelse, at de private vandforsyningerhar haft en mere udbredt praksis med at have regler i deres re-gulativ om lukning for vandtilførslen ved manglende betaling,formentlig på grund af, at vandforsyningslovens § 54 om for-trinsret ikke var gældende for private vandforsyninger.”Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Energistyrelsen) har udtalt føl-gende:3

”Energistyrelsen kan oplyse, at enhver forbruger i henhold tilelforsyningslovens § 34 har ret til levering af elektricitet fra enforsyningspligtig virksomhed mod betaling. Det følger heraf,at forsyningspligtvirksomheden skal levere, hvis der stillesfornøden sikkerhed for fremtidig betaling.I praksis er det netselskabet, som i givet fald lukker for strøm-men, hvilket sker under iagttagelse af en vejledning, som erudarbejdet af Dansk Energi.Det følger af elforsyningslovens § 73 b, at energibranchens or-ganisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger omfastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmis-sionsvirksomhedernes ydelser. Energitilsynet fører tilsyn medsådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af til-synet.Netselskaberne kan, ifølge Dansk Energis ”Vejledende ret-ningslinjer for netvirksomheders regningsudsendelse og re-stanceinddrivelse”, ikke lukke for elektriciteten, hvis der stillessikkerhed for betaling af fremtidige netregninger.Hvis en forbruger ikke er i stand til at stille sikkerhed for frem-tidig betaling, må denne henvende sig til de sociale myndighe-der.”

3.

Justitsministeriet kan – for så vidt angår muligheden for at modtageøkonomisk hjælp fra det offentlige til betaling af nødvendige udgifter –henvise til social- og integrationsministerens besvarelse af 11. februar2013 af spørgsmål nr. S 1022, hvoraf bl.a. følgende fremgår:”Alle borgere i Danmark er således sikret en grundlæggendeforsørgelse i form af offentlige forsørgelsesydelser afhængig afden enkeltes situation. Udgangspunktet er derfor, at forsørgel-sesydelsen samt andre tilskud som fx boligstøtte, varmetillægm.v. gør den enkelte borger i stand til at afholde udgifter til fxvand, lys og varme. Desuden findes der en række mulighederfor at yde særlig økonomisk hjælp til betaling af nødvendigeudgifter.Efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik er der mulighed for atsøge kommunen om økonomisk hjælp til rimeligt begrundedeenkeltudgifter. Hjælpen forudsætter, at udgiften er opstået somfølge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan –efter en konkret vurdering – undtagelsesvis yde hjælp til rime-ligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvisafholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens livs-førelse.”