Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Sagsnr.
2013-05932Doknr.
73619Dato
22-03-2013FolketingetsRetsudvalg har d.28. februar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 617(alm.del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Peter Skaarup (DF).Spørgsmålnr. 617:"Ministeren bedes redegøre for, om det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis enkommune tegner en kollektiv ansvarsforsikring for skadegørende handlinger i forholdtil eksempelvis borgere (psykisk udviklingshæmmede), som er visiteret til et tilbud ihenhold til Servicelovens §§ 85, 107 og 108?"Svar:Økonomi- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet bidrag fraSocialministeriet, som har oplyst, at Socialministeriets lovgivning ikke regulererspørgsmålet om, hvorvidt kommuner kan betale erstatning/tegne en ansvarsforsikringfor de i spørgsmålet omhandlede persongruppers skadegørende handlinger.Spørgsmålet om kommuners mulighed for frivilligt at udbetale erstatning (det vil sigeuden at det følger af den skrevne lovgivning, og/eller uden at der er afsagt dom her-om) er ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Spørgsmålet skal derfor afgøres efteralmindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, desåkaldte kommunalfuldmagtsregler.Efter de nævnte regler antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennem-føre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt er beteg-net som et almennytte-kriterium. Dette kriterium indebærer, at en kommune som ud-gangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bredere kreds afkommunens borgere til gode.Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kangennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret ivaretagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltper-soner.Endvidere har en kommune efter de ovenfor nævnte grundsætninger en generel for-pligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommunen har såledespligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke påfø-res kommunen udgifter, der kunne være undgået.Det antages på den baggrund, at en kommune lovligt kan yde et beløb til en enkelt-person, når dette er begrundet i varetagelsen af hensynet til at begrænse kommunensudgifter til erstatning, herunder udgifter i forbindelse med gennemførelse af en rets-sag.
Ved udøvelsen af skønnet over, hvornår der med henblik på at begrænse kommunensudgifter til erstatning bør ydes et beløb til en enkeltperson, må der indrømmes kom-munen et vist spillerum, der blandt andet omfatter vurderingen af, hvorvidt kommunenved en retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig. Det må imidlertid på grundlag afde foreliggende oplysninger i en given sag, for eksempel med støtte i en udtalelse fraen advokat herom, med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at kommu-nen, uden at der er blevet afsagt dom derom, er forpligtet til at udbetale erstatning.En forsikring, der dækker kommunens erstatningsansvar, må tilsvarende anses foregnet til generelt at begrænse kommunens udgifter til erstatning, som kommunen måanses for forpligtet til at betale, herunder udgifter i forbindelse med en retssag omkommunens erstatningsansvar. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder på den bag-grund, at en kommune har en lovlig kommunal interesse i at tegne en forsikring, derdækker kommunens erstatningsansvar.Kommunen har imidlertid ikke hjemmel i kommunalfuldmagtsregler til at tegne en an-svarsforsikring, der dækker andres erstatningsansvar.Med hensyn til mulighed for at få erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven henvi-ser jeg til min besvarelse af dags dato af udvalgets spørgsmål nr. 616 (alm.del).
Med venlig hilsenMargrethe Vestager
2
