Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
Asyl- og VisumkontoretAne Røddik Christensen2012-0035-0145639137
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål V-Z
fra Folketingets Retsudvalg den 19. februar 2013
Samrådsspørgsmål V:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i kriminalitet blandt asylansø-gere?”Samrådsspørgsmål W:
”Vil ministeren kommentere perspektiv-artiklen i Berlingske Tidendefra den 14. december 2012: ”Kriminelle asylansøgere – en tikkendebombe?”Samrådsspørgsmål X:
”Vil ministeren redegøre for regeringens indsats og eventuelle nye ini-tiativer i forhold til kriminalitet blandt asylansøgere?”Samrådsspørgsmål Y:
Vil ministeren med afsæt i svar på REU alm. del spørgsmål 403 rede-gøre for de nærmere omstændigheder, herunder forudsætninger for oghyppighed i anvendelsen af udlændingelovens § 35 og § 36?Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]Samrådsspørgsmål Z:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder man i øvrigt har for atforhindre kriminelle asylansøgere i Danmark i at begå ny kriminalitet,og i hvilket omfang disse muligheder anvendes?”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karen Jespersen (V) og KarstenLauritzen (V).
Jeg vil gerne lægge ud med at takke for spørgsmålene.
De giver mig mulighed for endnu engang at fortælle om regeringensvedvarende indsats for at bekæmpe kriminalitet, i dette tilfælde blandtasylansøgere.
For der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser med stor alvor på, atnogle asylansøgere kommer hertil for at begå kriminalitet under dækkeaf at være på flugt. Det skal vi ikke finde os i, og derfor har regeringenet stærkt og vedvarende fokus på at løse problemerne.
At asylansøgere begår kriminalitet er i øvrigt ikke noget nyt problem.Det har tidligere regeringer også haft udfordringer med. Både den tidli-gere SR-regering og under VK-regeringen. Den nuværende regering harløftet den samlede indsats til et nyt niveau, og vi tager problemet megetalvorligt.
Asylsystemet er til for at beskytte og hjælpe mennesker, der har et be-skyttelsesbehov – som risikerer at blive udsat for vold og tortur i dereshjemland – og ethvert forsøg på at udnytte Danmarks vilje til at hjælpemennesker med reelle behov, skal der sættes konsekvent ind overfor.
2
Det er som bekendt blot nogle få uger siden, at et beslægtet tema –nemlig narkotikahandel i Sandholmlejren – var genstand for et samråd iIntegrationsudvalget, så det kan ikke undgås, at jeg her i dag vil kommetil at gentage noget af det, jeg sagde ved den lejlighed. Det håber jeg, ateventuelle gengangere vil bære over med.
[Kriminalitetsudviklingen]
Jeg vil begynde med spørgsmål V, hvor der spørges til udviklingen ikriminalitet blandt asylansøgere.
Jeg har til brug for besvarelsen modtaget en opgørelse fra Rigspolitietover antallet af sigtelser for overtrædelse af henholdsvis straffeloven,lov om euforiserende stoffer og våbenloven, hvor den sigtede opholdtsig som asylansøger her i landet.
Desuden er der – da samme person jo kan være sigtet for flere forhold –udarbejdet en opgørelse over antallet af sigtede personer inden for detenkelte år fordelt på straffeloven, lov om euforiserende stoffer og vå-benloven.
Opgørelserne er baseret på registreringer foretaget i politiets sagsbe-handlingssystem POLSAS og viser udviklingen fra 2005-2012.
Samlet set viser opgørelserne, at der for så vidt angår antallet af sigtel-ser – med mindre udsving – har været en stigende tendens i perioden,når det gælder overtrædelser af straffeloven og lov om euforiserendestoffer. Niveauet for overtrædelser af våbenloven er derimod det sammenu som i 2005.
Særligt for så vidt angår straffelovsovertrædelserne ses der navnlig i pe-rioden fra 2008-2011 at have været en ret markant stigning i antallet af3
sigtelser. For så vidt overtrædelser af lov om euforiserende har stignin-gen i antallet af sigtelser været mest markant fra 2010-2012.
Også for så vidt angår antallet af sigtede personer har der været en sti-gende tendens i hele perioden, når det gælder sigtelser vedrørende straf-feloven og lov om euforiserende stoffer, mens antallet af personer, dersigtes for våbenlovsovertrædelser, var på samme niveau sidste år som i2005.
Udviklingen i antallet af sigtede personer har været mest markant deseneste år.
Tallene skal ses i lyset af, at der allerede under den tidligere regering –helt præcist i perioden 2007-2010 – som bekendt er sket en betydeligstigning i antallet af personer, som har søgt om asyl i Danmark.
Så for at sige det lidt firkantet: Asylansøgerne er ikke blevet mere kri-minelle, men der er siden 2007 generelt kommet flere, og derfor er derogså flere tilfælde af kriminalitet.
[Artiklen fra Berlingske Tidende]
Jeg vil nu vende mig mod spørgsmål W, der vedrører artiklen i Berling-ske Tidende fra den 12. december 2012.
Artiklen berører jo en række forskellige temaer, men jeg vil prøve atforholde mig til det væsentligste.
For så vidt angår Center Sandholm og TV2’s udsendelser om narkoti-kasalg i centeret kan jeg sige – ligesom jeg gjorde det i Integrationsud-valget for nogle uger siden – at handel med narkotika i landets asylcent-4
re efter regeringens opfattelse er helt uacceptabelt. Det skal der selvsagtslås hårdt ned på – ligesom vi under ingen omstændigheder skal accep-tere, at nogle mennesker kommer til Danmark for at begå kriminalitetunder dække af at være på flugt.
Efter at det i august 2012 blev konstateret, at en del af de anholdte nar-kohandlere fra Vesterbro opholdt sig i Center Sandholm, har Nordsjæl-lands Politi skærpet fokus på Center Sandholm.
Nordsjællands Politi har bl.a. etableret et særligt samarbejde med Kø-benhavns Politi, der har ført til, at de to kredse har gennemført flere fæl-les koordinerede, politimæssige operationer i Center Sandholm.
I perioden fra slutningen af september 2012 til og med december 2012har politiet således gennemført i alt fire politiaktioner i Center Sand-holm, hvor der er foretaget ransagning af en række lokaliteter. Disse ak-tioner blev bl.a. iværksat i anledning af de indslag, der har været bragt iTV2.
Der er også fremadrettet taget en række initiativer af både Røde Korsog Nordsjællands Politi for at dæmme op for kriminaliteten i CenterSandholm.
For det første vil jeg fremhæve, at alle medarbejdere er blevet instruereti, at der skal anlægges en nul-tolerance-tilgang, således at enhver kri-minel handling, som personalet bliver bekendt med, øjeblikkeligt an-meldes til politiet.
Nordsjællands Politi har endvidere besluttet at iværksætte en række po-litifaglige initiativer, herunder
5
intensivering af Beredskabsafdelingens tilsyn med lejren. Detbetyder, at Nordsjællands Politis lokalpoliti er til stede i CenterSandholm flere timer dagligt.undervisningsmæssig bistand til Dansk Røde Kors i forhold tilindgivelse af anmeldelser til politiet omkring hændelser i CenterSandholm, ogfokus på hurtige afgørelser i alle kriminalitetsforhold, hvor asyl-ansøgere er sigtede.
Herudover er det aftalt, at Røde Kors skal føre mere konsekvent ad-gangskontrol med personer, der ønsker at komme ind på Center Sand-holm, således at det sikres, at alle personer, der får adgang til lejren, haret lovligt ærinde der.
Røde Kors vil også øge sin kontrol på fællesarealerne og aktivt forholdesig til, om personer, der antræffes på stedet, har ret til at være der ellerej. Til det formål har Røde Kors allerede øget sin bemanding i yderti-merne – det vil sige om natten og i weekenden. Dette betyder, at detstore flertal af lovlydige beboere i Center Sandholm vil få nemmere vedat indberette kriminalitet til personalet.
Jeg er sikker på, at disse initiativer er vejen frem, hvis vi skal sætte ef-fektivt og konsekvent ind over for kriminaliteten i asylcentrene ogsamtidig sende et klart signal om, at vi ikke tolererer misbrug af asylsy-stemet.
[Målrettet indkvartering]
Jeg vil i øvrigt gerne henvise til den asylaftale, som regeringen indgikmed Enhedslisten og Liberal Alliance i september måned.
6
Det indgår som et element i aftalen, at der skal ske en mere målrettetindkvartering af asylansøgere i centersystemet, således at der ved ind-kvartering tages hensyn til, hvilken fase af asylsagsbehandlingen en an-søger befinder sig i. Nyankomne asylansøgere skal således indkvarteresi modtagecentre, mens afviste asylansøgere skal være i udrejsecentre.
Nu kan det jo i princippet forekomme, at en asylansøger i hvilken somhelst fase af asylsagsbehandlingen begår kriminalitet, men asylansøge-re, der er dømt for kriminalitet, bør efter min mening ikke bo i modta-gecentre side om side med nyankomne flygtninge.
For så vidt angår artiklens omtale af Dublin-forordningen kan jeg for-sikre om, at Rigspolitiet og de danske udlændingemyndigheder effektivtog målrettet anvender de muligheder, som forordningen giver.
Danmark overfører og tilbagefører således asylansøgere til andre med-lemslande efter disse landes accept eller såkaldt accept-by-default, lige-som Danmark overtager eller tilbagetager asylansøgere fra andre med-lemslande, hvor Danmark måtte være ansvarlig for behandlingen afasylansøgningen.
Rigspolitiet har alene i 2012 overført eller tilbageført ca. 800 personertil andre medlemslande i medfør af Dublin-forordningen. Til sammen-ligning kan jeg oplyse, at tallet i 2011 var ca. 900, og i 2010 var det ca.700.
Dublin-forordningen indeholder tidsfrister i forhold til fremsendelse afanmodninger om overtagelse til andre medlemslande, tidsfrister for stil-lingtagen til en anmodning om overtagelse samt tidsfrister for selvegennemførslen af overførslen. En sag, der resulterer i en overførsel imedfør af Dublin-forordningen, vil således altid tage en vis tid.7
Den sagsbehandlingstid, som de danske myndigheder har indflydelsepå, tilstræbes løbende holdt så kort som muligt. I forhold til planlæg-ningen af selve overførslen har Rigspolitiet et godt samarbejde medmyndighederne i modtagerlandene.
Det er således efter min opfattelse ikke rimeligt, når det i artiklen fraBerlingske Tidende hævdes, at myndighederne ikke er meget opmærk-somme på mulighederne for at overføre asylansøgere efter Dublin-proceduren.
[Indsatsen mod asylansøgeres kriminalitet]
Jeg vil nu vende mig mod spørgsmål X og Z, som jeg vil tillade mig atbesvare samlet, da de begge vedrører indsatsen mod kriminalitet blandtasylansøgere.
Som nævnt er kriminalitet blandt asylansøgere ikke noget nyt problem.Det har tidligere regeringer også haft udfordringer med. Der er gennemtiden blevet iværksat forskellige tiltag for at imødekomme de proble-mer, der har været på et givent tidspunkt.
Så de fleste af os kan nok blive enige om, at det er helt uacceptabelt atkomme til Danmark for at begå kriminalitet under dække af at være påflugt.
Sådant misbrug af asylsystemet skal vi selvsagt på ingen måde tolerere.
Problemerne på Center Sandholm kan ingen acceptere. Derfor bliverder sat ind over for dem.
Men hvad er Rigspolitiets generelle billede af kriminaliteten på landetsasylcentre?8
Efter Rigspolitiets opfattelse, som er baseret på en rundspørge til lan-dets politikredse, er der generelt ikke belæg for at antage, at der i asyl-centrene foregår organiseret kriminalitet. Og heller ikke alvorligerekriminalitet, såsom personfarlig kriminalitet, overtrædelser af våben-lovgivningen eller overtrædelse af narkotikalovgivningen, synes efterRigspolitiets opfattelse at forekomme i noget betydeligt omfang.
Det er derfor også Rigspolitiets samlede vurdering, at der – når det gæl-der kriminalitetsniveauet og kriminalitetsudviklingen på centrene gene-relt – ikke er større problemer.
Jeg ved, at Rigspolitiet og politikredsene løbende drøfter kriminalitets-situationen i forhold de enkelte asylcentre, herunder behovet for ativærksatte særlige tiltag. Rigspolitiet har således senest den 7. december2012 generelt henledt politikredsenes opmærksomhed på relevant poli-timæssig synlighed i forhold til asylcentrene.
Det er Rigspolitiets samlede vurdering, at de politikredse, som rummerasylcentre, er særdeles opmærksomme på eventuelle kriminalitetspro-blemer i forhold til asylansøgere og asylcentre og målrettet og efter enkonkret vurdering anvender lovgivningens muligheder for at sætte indover for den kriminalitet, der begås af asylansøgere i Danmark.
[Foranstaltninger over for den enkelte asylansøger]
Men det er også vigtigt at understrege, at det jo ikke sådan er til at vide,om en asylansøger er kriminel eller ej.
Kun et begrænset antal udlændinge set i forhold til det samlede antalasylansøgere på årsplan ansøger om asyl i forbindelse med, at de kom-mer i kontakt med politiet på grund af begået kriminalitet.
9
I de allerfleste tilfælde, hvor en udlænding indgiver en ansøgning omasyl her i landet i en politikreds eller til Rigspolitiet i Center Sandholm,vil politiet ikke på dette tidspunkt have kendskab til, om udlændingenmåtte have begået kriminalitet her i landet, i hjemlandet eller i et tredje-land, eller om den pågældende har til hensigt at begå kriminalitet her ilandet på et senere tidspunkt.
Den enkelte asylansøger kan i sagens natur ikke forventes selv at oplysepolitiet om tidligere begået kriminalitet eller om den pågældendes in-tentioner om at ville begå kriminalitet, ligesom politiet og myndighe-derne i øvrigt under asylsagens behandling ikke må tage kontakt tilhjemlandets myndigheder med henblik på at få belyst en eventuel kri-minel fortid.
Det forhold, at en asylansøger tilhører en nationalitet, som er overre-præsenteret i kriminalitetsstatistikken, kan ikke i sig selv begrundeiværksættelse af særlige tiltag.
En asylansøger skal således have begået kriminalitet her i landet, før deter muligt at reagere over for den pågældende.
[Udvisning af kriminelle asylansøgere]
Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om regeringens holdning tiludlændinge, der idømmes frihedsstraf for kriminalitet: De skal udvisesaf Danmark, medmindre udvisning i den konkrete sag vil være i stridmed Danmarks internationale forpligtelser. Alle muligheder for udvis-ning bliver således benyttet.
Københavns Politi har sammen med Københavns byret lavet en såkaldtfast-track ordning for sager om asylansøgere, der er taget for handelmed narkotika. Det betyder, at sagerne berammes hurtigere.
10
Det er det klare udgangspunkt, at asylansøgere, der dømmes for narko-kriminalitet, vil blive dømt til udvisning.
Hvis asylsagsbehandlingen ikke er afsluttet, følger det af udlændingelo-ven, at en asylansøger som udgangspunkt ikke kan få opholdstilladelse,når asylansøgeren er dømt til udvisning på grund af kriminalitet. Detkan f.eks. være, hvis asylansøgeren har begået narkotikahandel, tyveri,vold eller en række andre former for kriminalitet. Asylsagen vil blivehastebehandlet med henblik på, at spørgsmålet om udrejse afgøres hur-tigst muligt. Det skal med andre ord signaleres, at samfundet ikke tole-rerer kriminalitet.
Hvis den pågældende har fået afslag på asyl, så sørger politiet for, atvedkommende bliver udsendt umiddelbart efter endt afsoning, med-mindre forholdene i hjemlandet er sådan, at vi ikke har mulighed for atudsende til det pågældende land.
[Udlændingelovens §§ 35 og 36]
Når først en asylansøger har begået kriminalitet her i landet, har politieten række reaktionsmuligheder i forhold til den pågældende, herunderiværksættelse af frihedsberøvelse efter udlændingelovens §§ 35 og 36,hvortil der henvises i spørgsmål Y.
Jeg vil i den forbindelse tillade mig at henvise til min besvarelse afspørgsmål 403, som igen henviser til besvarelse af 27. november 2012af spørgsmål nr. 24 her fra udvalget, hvori der med bidrag fra Rigsad-vokaten og Rigspolitiet gives en meget udførlig redegørelse for, hvor-når § 35 kan anvendes, og hvornår den i praksis bliver anvendt.
Det fremgår heraf, at det følger af udlændingelovens§ 35, at en udlæn-ding kan varetægtsfængsles, hvis der er bestemte grunde til at anse va-retægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværel-11
se under sagen og eventuel appel, indtil bestemmelse om udvisning kanfuldbydes, og når
1) udlændingen ikke har fast bopæl her i landet, og der er begrun-det mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse,der kan medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, el-ler
2) udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud.
§ 35, stk. 2, omhandler varetægtsfængsling efter straffens udståelse afasylansøgere, der ved endelig dom er udvist efter udlændingelovens §§22-24.
Det fremgår desuden af besvarelsen, at det er Rigspolitiets opfattelse, atmulighederne for at varetægtsfængsle en udlænding, der er udvist veddom, i medfør af § 35 i tiden fra løsladelse efter afsoning af den idømtestraf, og indtil uvisningen kan fuldbyrdes med udsendelse, anvendes ividest muligt omfang inden for de rammer, der følger af Danmarks in-ternationale forpligtelser.
Udlændingelovens § 36 indeholder en lang række bestemmelser, somgiver mulighed for at anvende administrativ frihedsberøvelse over forudlændinge i forskellige situationer. Frihedsberøvelse kan således an-vendes til at sikre muligheden for afvisning, administrativ udvisning,overførsel, tilbageførsel eller udsendelse af en udlænding, der i øvrigtikke har ret til at opholde sig her i landet. Herudover kan frihedsberø-velse anvendes over for udlændinge, der ikke i tilstrækkelig grad med-virker til udlændingemyndighedernes eller politiets sagsbehandling.
Anvendelse af frihedsberøvelse i henhold til udlændingelovens § 36forudsætter, at de i udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger –det kan f.eks. være meldepligt eller deponering af pas mv. – ikke er til-12
strækkelige til at sikre muligheden for henholdsvis afvisning, udvis-ning, overførsel, tilbageførsel eller udsendelse.
Det beror altid på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, omen frihedsberøvelse skal iværksættes eller opretholdes, herunder om fri-hedsberøvelsen understøtter det ønskede saglige sagsfremmende for-mål.
Rigspolitiet har udarbejdet en strategi for anvendelse af varetægts-fængsling og frihedsberøvelse efter udlændingeloven. Strategien, derfastlægger den overordnede ramme for politiets anvendelse af friheds-berøvelse i en udlændingeretlig sammenhæng, bygger på det hoved-princip, at frihedsberøvelse altid skal anvendes med omtanke og kun,hvis og så længe det er nødvendigt for at tilgodese det ønskede sagligesagsfremmende formål.
En frihedsberøvelse af udlændinge tager altid udgangspunkt i strategi-en.
For så vidt angår hyppigheden af anvendelsen af henholdsvis udlændin-gelovens § 35 og § 36 har Rigspolitiet oplyst, at politiets it-systemer ik-ke understøtter muligheden for at føre statistik over antallet og længdenaf iværksatte varetægtsfængslinger/frihedsberøvelser efter udlændinge-loven.
Men som jeg sagde tidligere, er det Rigspolitiets vurdering, at navnligmuligheden for frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 35 anvendesi videst muligt omfang inden for lovens rammer og i overensstemmelsemed Danmarks internationale forpligtelser.
Så har jeg vist været rundt om alle spørgsmål.13
Jeg håber, at det er kommet klart til udtryk, at jeg ikke vil acceptere, atnogle mennesker kommer til Danmark for at begå kriminalitet underdække af at være på flugt. Derfor er jeg også glad for, at der bliver gjortså en stor indsats for at bekæmpe problemet.
Tak.
14
